Samfund

World Pride er i fuld gang – men hvem må betale gildet?

Copenhagen 2021s sponsorater har genrejst debatten om såkaldt pink-washing. Ekspert mener, at risikoen forbundet med sponsorater vokser.

I disse dage er der masser af regnbueflag at spotte i gaderne i København og Malmø. Hovedstaden og den svenske naboby er i år værter for LGBT+-begivenhederne WorldPride og EuroGames, der afholdes samlet under navnet Copenhagen 2021.

Arrangementet løber over syv dage og involverer talrige events, parader og andre arrangementer, alt sammen med fokus på LGBT+-rettigheder.

Men i den seneste tid har Copenhagen 2021 og dets arrangører, Copenhagen Pride og Pan Idræt, været genstand for debat af en særlig grund.

Nemlig på grund af deres sponsorer og samarbejdspartnere, der år efter år rejser en debat om såkaldt pink-washing eller rainbow-washing – et begreb, der dækker over, at virksomheder bruger LGBT+-kampen og regnbueflaget til at brande sig selv og sælge produkter.

Åbningen af årets World Pride fandt sted på Malmø Stadion 12. august i år.

Nestlé blev droppet

I år blussede debatten senest op, da Copenhagen 2021 annoncerede en af verdens største fødevarevarevirksomheder, Nestlé, som sponsor.

Sponsoraftalen blev annulleret, få dage efter at den blev annonceret, efter at aftalen fik massiv kritik på de sociale medier. Copenhagen 2021 trak samarbejdet med Nestlé tilbage med et opslag, hvor de forklarede, at man havde valgt at lytte til kritikken fra følgerne.

- LGBTI+-miljøet forventer med rette, at vi gør det rigtige, og vi må engagere endnu mere med vores community, når vi indgår samarbejder, hvor der er potentielle bekymringer, står der blandt andet i opslaget.

Til Politiken forklarede Copenhagen 2021 ydermere, at samarbejdet med Nestlé kom i stand for tæt på arrangementets afholdelse, til at man kunne nå at adressere kritikpunkterne.

Ifølge professor Sine Nørholm Just fra Roskilde universitet opstår disse sager, fordi der er en risiko for begge parter, ved at LGBT+-organisationer indgår samarbejder med virksomheder.

Sine Nørholm Just er ekspert i strategisk kommunikation og er med forskningsprojektet 'Beyond pink-washing' ved at undersøge netop LGBT+-bevægelsens sponsoraftaler.

- På den ene side bliver man som virksomhed beskyldt for at pink-washe, og på LGBT+-bevægelsens side er der en risiko for, at man bliver set som en sell-out, altså en, der giver køb på sine principper, hvis man indgår de her partnerskaber, siger Sine Nørholm Just.

Det globale samfund forpligter

Ifølge Sine Nørholm Just er debatten om pink-washing en, man vil se i mange afskygninger i de kommende år. Faktisk forudser hun, at den vil tage til i takt med globaliseringen og de sociale mediers udbredelse.

De to faktorer gør det nemlig nemmere for den brede offentlighed at se både virksomheder og organisationer efter i kortene.

Hvis man kipper med flaget på ét område, så er man i dag nødt til at gøre det på alle områder

Sine Nørholm Just

- Virksomhederne og arrangørerne er under et større pres, for kan man både være hovedsponsor for en prideparade i ét land, og samtidig drive forretning i lande, hvor det for eksempel er ulovligt at være homoseksuel? Og hvis man har et regnbueflag på sit logo i Danmark, har man det så også i Qatar? Og kan man som LGBT+-organisation være bekendt at samarbejde med sådanne virksomheder, siger Sine Nørholm Just.

Hvor hovedfokus for LGBT+-organisationerne tidligere var at sikre diversitet og inklusion internt i virksomhederne, er der nu et større fokus på, hvordan virksomhederne opererer ude i verden, forklarer Sine Nørholm Just.

- Hvis man kipper med flaget på ét område, så er man i dag nødt til at gøre det på alle områder, siger hun.

Og derfor bliver det også tilsvarende sværere for LGBT+-organisationer at vælge samarbejdspartnere, der skal kunne stå op imod offentlig granskning.

- Der er meget på spil for dem, som man også så, da de valgte at droppe samarbejdet med Nestlé efter kritik. For betyder det, at man bare håber, at der ikke bliver debat om de øvrige sponsorer, eller skal vi gå dem efter en efter en? siger Sine Nørholm Just.

Perspektiv

Alternativ pride

Deltagere ved Nørrebro Pride 2020, der fandt sted 22. august 2020.

Copenhagen Pride har eksisteret siden 1996, men siden 2018 har Nørrebro Pride løbet af stablen sideløbende. Nørrebro Pride opstod som et antikommercielt modstykke til Copenhagen Pride, og adskiller sig ved at centrere racegjorte LGBTQ+-personer og BIPoC (Black/Indigenous/People of Colour). Nørrebro Pride skabte sidste år debat, da demonstrationens arrangører ville inddele deltagerne efter hudfarve i 20 ”blokke". For eksempel var den forreste blok reserveret til QTBIPoCs, som er BIPoCs, der er queer eller transkønnede. Imens var "hvide allierede" henvist til den bagerste blok.

Årets Nørrebro Pride afholdes 21. august. 

Copenhagen 2021: - Vi indgår ikke partnerskab med hvem som helst

Ifølge talsperson for Copenhagen 2021, Steve Taylor, er man fra Copenhagen 2021s side yderst bevidst om, hvem man vælger at samarbejde med.

Som arrangører har de en etikpolitik, som de følger, når de indgår samarbejdsaftaler. I den står der blandt andet, at man ikke samarbejder med våben- og tobaksproducenter, og at man har en “høj etisk standard”, som man forventer, at partnere og sponsorer lever op til.

Ingen stor virksomhed kommer nogensinde til at være hævet over al kritik

Steve Taylor, Copenhagen 2021

- Vi måler alle potentielle partnere og sponsorer op imod vores politik, og hvis der er bekymringer, går vi direkte til virksomheden med dem. Men det er selvfølgelig også en balance, for vi vil også gerne sikre os, at virksomhederne støtter af de rigtige grunde, og derfor stiller vi blandt andet krav om inklusionspolitikker, siger Steve Taylor og tilføjer:

- Vi indgår ikke partnerskab med hvem som helst. Ingen stor virksomhed kommer nogensinde til at være hævet over al kritik, men vi måler dem op imod vores egne etiske retningslinjer.