1000 år gammelt vikingefund overrasker forskerne: Var hverken mand eller kvinde
Den nye opdagelse tyder på, at der har været en meget stor tolerancetærskel og forståelse i vikingetiden.
Feminine klæder på kroppen og et sværd ved sin side.
Det var det syn, arkæologerne mødte, da de i 1968 stødte på en 1000 år gammel vikingegrav i det sydlige Finland.
Selvom de først antog, at den begravede person var en kvinde, viser ny forskning, at personen måske hverken blev set som kvinde eller mand.
Den nye opdagelse, der er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift European Journal of Archaeology, bekræfter forskernes teori om, at fortidens kønsroller engang så anderledes ud.
- Personen var et eller andet sted mellem polerne, fortæller Peter Pentz, som er museumsinspektør ved Nationalmuseet, i ’Go´ morgen Danmark’.
Et ekstra kromosom
Ved at undersøge ligets DNA har forskerne opdaget, at personen havde et ekstra kromosom.
Mens kvinders genetiske kromosompar består af to X-kromosomer, har mænd som oftest et X og et Y. Men personen i vikingegraven havde den sjældnere sammensætning af kromosomer, der kaldes XXY.
Den begravede havde altså mandens anatomi, men med det ekstra X-kromosom, der sandsynligvis gav personen forstørrede bryster og sværere ved at få børn.
- Vi bruger betegnelsen han. Men det her med, hvordan vi bruger betegnelser, er jo i virkeligheden vores konstruktion. Det fortæller jo ikke noget om, hvordan personen har opfattet sig selv, eller hvordan samfundet har opfattet denne person, siger Peter Pentz.
Høj status i samfundet
Ifølge museumsinspektøren tyder det nemlig på, at personens kønsidentitet var mere flydende end som så.
I 1000-tallets Finland begravede man traditionelt mændene med sværd, mens kvinderne blev begravet med sy- eller spindeudstyr.
Før i tiden kiggede forskerne derfor på, hvad der lå i graven sammen med ligene, når de skulle identificere kønnet. Men vikingegraven fra Finland er et eksempel på, at det ikke altid giver sig selv, forklarer Peter Pentz.
Ifølge forskerne bag den nye undersøgelse tyder graven desuden på, at der var tale om en respekteret person, som havde høj status i samfundet. Ud over at være begravet med sværd lå liget nemlig også på en seng af fjer og dyrebare skind.
Stadig dominerende maskulinitet
Det finske gravfund er ikke det eneste eksempel på, at man i vikingetiden havde et andet syn på køn.
Eksempelvis har arkæologer gennem de seneste ti år opdaget flere grave, hvor kvinder lå begravet med våben, ligesom den nordiske gud Odin ofte blev afbildet i traditionelt dametøj.
I Finland ændrede det sig dog med kristendommens indtog i 1200-tallet. Herefter blev det sværere at forestille sig en højtstående mand klædt i kvindetøj – som personen i graven, fortæller museumsinspektøren.
Ifølge museumsinspektøren er det dog ikke det samme som at sige, at de maskuline værdier ikke var meget dominerende i vikingetiden, men de var altså mere frisindede på det område, siger Peter Pentz:
- Det, vi er ved at blive meget sikre på, er, at der har været en meget stor tolerancetærskel og forståelse.
Se hele interviewet med Peter Pentz i 'Go´ morgen Danmark' på TV 2 PLAY.