Seneste nyt om coronavirus 11. august

Her får du seneste nyt om coronavirus i Danmark og verden.

Du kan se de seneste coronatal her.

Israel strammer restriktioner: Alle over tre år skal vise coronapas

Myndighderne i Israel har godkendt en stramning af coronarestriktionerne, så det fra onsdag næste uge vil være alle personer, over tre år, der skal vise coronapas. Det skriver Haaretz.

Passet er ikke et krav for at deltage i arrangementer hjemme hos folk eller særlige barer. 

Omkostningerne ved lyntest af børn under 12 år bliver dækket af staten. Alle andre skal fra onsdag selv betale for test. 

Den israelske premierminister Naftali Bennett luftede også, at et tredje booster-skud med vaccinen vil blive tilbudt alle ældre end 45. Tidligere har aldersgrænsen ellers lydt på 60 år. 

Flere partier vil af med testtelte og epidemiloven

Enhedslisten og flere borgerlige partier erklærer sig klar til i efteråret at fjerne covid-19’s særstatus som en samfundskritisk sygdom.

På den måde vil man fratage regeringen dens særlige magtbeføjelser, og de lægger samtidig op til at kvitte massetestningen af danskerne, skriver Jyllands-Posten.

- Jeg synes klart, at vi nu skal have politiske overvejelser om at deaktivere epidemiloven. Med det nuværende billede – og forudsat at der f.eks. ikke kommer en ny variant – har jeg svært ved at se andet, end at vi kan deaktivere epidemiloven i løbet af efteråret og senest omkring nytår,« siger Enhedslistens coronaordfører, Peder Hvelplund, til avisen.

De Konservativeer enige, og peger på, at coronavirussen fra september og oktober bør kunne betragtes som en sygdom på linje med for eksempel influenza.

Alle lærere i Californien skal vaccineres eller testes

California bliver den første amerikanske stat, hvor der er krav om, at lærere og andet personale på skoler enten skal være vaccineres eller testes jævnligt for coronavirus, skriver AFP. 

Meldingen fra delstatens guvernør, Gavin Newsom, kommer samtidig med, at eleverne vender tilbage til skolebænken efter sommerferien. 

Kravet kommer dagen efter, atJoe Bidens sundhedsrådgiver, Anthony Fauci, meldte ud, at han gerne så det blive til virkelighed:

- Jeg kommer til at gøre nogle mennesker vrede ved at sige det her, men jeg synes, vi skal kræve vaccination af lærere, lød det fra Fauci til mediet MSNBC, hvor han rettede en en direkte appel til lærerne:

- Enhver, der har mulighed for at få en vaccine - hvis du vil være i nærheden af børn, skal du gøre, hvad du kan, for at beskytte dem.

WHO tester tre typer medicin mod coronavirus

Tre forskellige lægemidler skal testet på tusindvis af frivillige i 52 lande, oplyser WHOs chef,Tedros Adhanom Ghebreyesus.

Det er produkterne Artesunate, imatinib og infliximab, som skal undersøges på 600 forksellige hospitaler. Det første bliver brugt mod malaria, det andet mod visse kræfttyper og det tredje mod blandt andet ledgigt.

Selv om vaccinudrulningen er i gang over store dele af vernde, er der ifølge Tedros Adhanom Ghebreyesus stadig behov for nye behandlinger mod virussen. 

– Det er fortsatt kritisk behov for at finde effektive og tilgængelige lægemidler, siger han. 

EMA undersøger tre mulige vaccinebivirkninger

Det europæiske lægemiddelagentur, EMA, undersøger lige nu tre mulige, nye bivirkninger ved mRNA-vaccinerne mod coronavirus fra Pfizer og Moderna.

Det drejer sig om en form for allergisk hudreaktion, en lidelse relateret til nyrerne og hudsygdommen Erythema multiforme, skriver Reuters.

Det er helt almindeligt, at overvågningen af vacciner fortsætter efter de kliniske test, og de tre lidelser, der bliver undersøgt, er en del af EMAs månedlige vurdering, som blev udgivet onsdag.

Der er tale om få tilfælde, men præcis hvor mange, der er tale om, har EMA ikke meldt ud. Agenturet har bedt vaccineproducenterne om yderligere data, inden de kan komme med en konklusion.

Som det ser ud nu, vurderer EMA ikke, at der er behov for at ændre på vaccinernes indlægssedler. 

Der er blevet givet over 43 millioner Moderna-doser til europæiske borgere og mere end 330 millioner Pfizer-doser, oplyser EMA.

Amerikanske myndigheder anbefaler at gravide bliver vaccineret

Gravide kvinder bør vaccineres, siger det amerikanske center for sygdomskontrol- og forebyggelse (CDC) onsdag på baggrund af en ny analyse, som viser at vaccine ikke fører til øget risiko for abort, skriver nyhedsbureauet Reuters.

CDC har hverken fundet sikkerhedsrisici for gravide i den nye analyse eller i tidligere studier.

Gravide amerikanske kvinder kan få en hvilken som helst af de tre vacciner, der har fået nødgodkendelser, Pfizer, Moderna og Johnson & Johnson.
 

Franske vaccinationscentre overmalet med hagekors

Flere franske vaccinations- og testcentre er de seneste uger blevet udsat for hærværk, hvor der blandt andet er malet hagekors og skrevet "nazister" og "folkemord" med grafitti på bygningerne, skriver Reuters

I byen Neuille-Pont-Pierre i det centrale Frankring blev der malet Davidsstjerner på vaccinationscentret, fortæller byens borgmester, Michel Jollivet.

- Vi er ved at rydde op i de her rædsler, det er ulækkert. Der er også andre centre, som er blevet ramt af den her type racistiske og feje angreb, siger han til den franske TV-kanal BFM television.

Ifølge BFM television har der cirka været et tilfælde om dagen, ofte i mindre byer, hvor politiet er mindre til stede, og overvågning ikke er så udbredt. Siden der blev indført et fransk krav om coronapas er antallet af tilfælde steget, lyder det.

Visse steder er strømmen til køleskabe, der indholder vacciner, blevet revet ud, der er sat ild til et center i Uruune, og et vaccinationscenter i  Lans-en-Vercors er blevet oversvømmet med vilje.

Sundhedsstyrelsen med nye anbefalinger om afstand

Nu skal danskerne ikke længere tænke over, om der en eller to meters afstand til andre, når de bevæger sig rundt mellem hinanden i det offentlige rum. 

For Sundhedsstyrelsen har netop sendt nye anbefalinger ud om afstand – og nu er det vigtigste, at man "holder afstand til andre i det offentlige rum, hvor det er muligt."

Anbefalingen beskriver dermed ikke længere en fast afstand til, hvor meget plads der skal være mellem personer.

De nye retningslinjer bunder i vaccineudrulningen og en høj, dansk vaccinationstilslutning.

- Vi er nu et sted, hvor vi har god kontrol med smitten i samfundet, fordi der er så mange, der har taget imod tilbuddet om at blive vaccineret. Derfor kan vi tilpasse forebyggelsesanbefalingerne, så man både kan opretholde en normal hverdag, samtidig med at vi holder fast i, at vi skal forebygge smitte,  siger Helene Bilsted Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen.

Selvom afstandskravet er væk, så gælder seks generelle råd stadigvæk, lyder det:

  • Bliv vaccineret
  • Bliv hjemme, og bliv testet, hvis du får symptomer
  • Hold afstand
  • Luft ud, og skab gennemtræk
  • Vask dine hænder tit, eller brug håndsprit 
  • Gør rent – særligt overflader som mange rører ved

Flere smittede i Brøndbys trup – træning aflyst

Fire spillere er testet positive for covid-19 i en lyntest i Brøndby IF. Der er tale om spillerne Christian Cappis, Mathias Greve, Tobias Børkeeiet og Thomas Mikkelsen. De fire spillere får nu en PCR-test og er sendt i isolation i mellemtiden. 

Ud over de fire spillere er Josip Radosevic og Sigurd Rosted ligeledes i isolation på grund af positive covid-19-tests.

1162 smittetilfælde det seneste døgn

Der er det seneste døgn registreret 1162 smittetilfælde med coronavirus i Danmark. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI) onsdag.

Det er det højeste antal smittede registreret på et døgn i de seneste to uger.

Antallet af indlagte på de danske hospitaler stiger med 18 til 103. Det er det højeste antal indlagte i to måneder.

Der er ikke registreret nogen døde med coronavirus det seneste døgn.

De 1162 positive svar er fundet i 61.643 PCR-prøver, hvilket giver en positivprocent på 1,89.

- Det er ærgerligt at se, at smittetallet stadig er så forholdsvist højt. Men det der bekymrer mig allermest er, at der nu igen er et hop i antallet af indlæggelser, siger Åse Bengård Andersen, ledende overlæge ved infektionsmedicinsk klinik på Rigshospitalet.

Stevie Nicks aflyser turne

Fleetwood Mac-stjernen Stevie Nicks afløser alle sine solokoncerter i 2021 af frygt for covid-19:

- Selvom jeg er vaccineret, så er jeg på grund af min alder meget forsigtig. Derfor har jeg besluttet at aflyse de fem optrædender, jeg havde planlagt i 2021, siger hun ifølge The Guardian. 

Få har bestilt tid – nu rykker pop op-vaccinested ind i Skovparken

I Simon Peters Sogn i Kolding er for få blevet vaccineret mod corona, og derfor etablerer Kolding Kommune og Region Syddanmark i næste uge et pop op-vaccinested i Skovparken. Her kan man blot møde op og blive vaccineret uden tidsbestilling, skriver JV.dk

Sputnik omtrent 83 procent effektiv over for Delta-variant

Den russiskudviklede vaccine Sputnik er omtrent 83 procent effektiv over for Delta-varianten af coronavirussen. Det oplyser Mikhail Murashko, der er Ruslands sundhedsminister. I juni mente udviklerne af vaccinen, at den var 90 procente effektiv mod den smitsomme variant. 

Danmark indgår aftale om at købe 280.000 doser Novavax

EU-Kommissionen har på vegne af alle EU-lande indgået en aftale med medicinalvirksomheden Novavax om indkøb af op til 20 millioner doser af en ny type covid-19-vaccine fra virksomheden Novavax. Danmarks andel af aftalen er cirka 1,3 procent, hvilket svarer til 280.000 vaccinedoser til en samlet pris på cirka 37 millioner kroner. Det skriver Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse. 

Søren Brostrøm: Nu skifter vi fokus

Sundhedsstyrelsen kommer nu til at skifte fokus i håndteringen af coronavirussen i Danmark, siger Søren Brostrøm, der er direktør i Sundhedsstyrelsen:

- Vi har vænnet os til at se meget på de daglige smittetal. Fremover skal vi mere op i helikopteren, og i Sundhedsstyrelsen kommer vi til at fokusere mest på, hvor mange der bliver syge. Særlig blandt de vaccinerede, siger Søren Brostrøm til Politiken.

I samme interview udelukker Søren Brostrøm heller ikke, at et tredje stik kan blive aktuelt for visse befolkningsgrupper allerede inden nytår. 

WHO: Vi bør kollektivt væmmes over os selv

Der er omtrent 20 mennesker i verden, der kan løse det allerstørste problem i coronakrisen: At alle ikke har lige adgang til vaccinationer.

Det siger WHO-chef Bruce Aylward tirsdag, hvor han fremhæver, at de 20 mennesker blandt andre er ledere af de rigeste lande og topchefer i medicinalindustrien:

- De er ledere af de store virksomheder, der bestemmer det her. De er leder af de lande, der indkøber størstedelen af verdens vacciner, og de er ledere af de lande, der producerer vaccinerne, siger han. 

Ifølge Verdensbanken er der uddelt 104 doser per 100 mennesker i de rigeste lande, mens der i de 29 fattigste lande blot er givet 2 doser per 100 mennesker. 

- Vi bør kollektivt væmmes over os selv, siger Aylward ifølge AFP. 

Smitten stiger i Norge – 666 tilfælde

Smitten fortsætter med at stige i Norge, hvor der tirsdag blev registreret 666 smittetilfælde, hvilket ifølge VG er det højeste antal siden 21. maj. Det er desuden 228 flere tilfælde end i gennemsnittet de seneste 7 dage. 

Emmy afholdes udendørs

Dette års Emmy Awards vil blive afholdt udendørs i Los Angeles på grund af bekymring for coronapandemien.

Samtidig er antallet af nominerede, der får mulighed for at være til stede, skåret yderligere ned.

Det oplyser Television Academy, der er arrangør af showet, som hylder det bedste i amerikansk tv, tirsdag.

Trods corona falder antallet af dårlige betalere markant

Under coronaepidemien er der sket et markant fald i antallet af dårlige betalere. Det viser tal fra virksomheden Experian, der står bag RKI, som er Danmarks største register.

Der var ved udgangen af juni 174.400 personer i RKI-registreret, hvilket er et fald på otte procent over det seneste år.

Ifølge Experians direktør, Bo Rasmussen, er udviklingen en smule uventet.

- Det virker til, at rigtig mange er blevet mere velpolstrede - blandt andet på grund af den manglende mulighed på at bruge penge på rejser og restauranter - og derfor har betalt af på gæld, siger han.

8557 tyskere kan have fået saltvandsopløsning i stedet for coronavaccine

8557 personer i den nordvesttyske by Schortens skal vaccineres igen, da det er kommet frem, at en sygeplejerske kan have givet dem en saltvandsindsprøjtning i stedet for en covid-19-vaccine.

Det rapporterer den tyske radio- og tv-station NDR.

For nuværende er det uvist, hvor mange af de 8557 personer der rent faktisk er blevet injiceret med en saltvandsopløsning.

Ifølge tysk politi er der kommet oplysninger frem, som tyder på, at ombytningen var en bevidst handling og langt mere omfattende end først antaget.