Kæmpeskildpadde fra dansk strand obduceret – havde plastikpose i maven
I november blev en død læderskildpadde fundet ved Vadehavet. Obduktionen viser nu, at den havde en stor plastikpose i maven.
En gruppe børnehavebørn fik sig noget af en overraskelse i november 2020, da de fandt en to meter lang læderskildpadde ved Vadehavet.
Nu byder skildpadden på endnu en overraskelse.
Fredag blev skildpadden obduceret af en række biologer, dyrlæger og forskere, og i maven dukkede et ærgerligt bevis på plastikforureningen i havet op.
Skildpadden havde en stor plastikpose krøllet sammen i maven, og derudover havde den slugt et plastikskilt fra en bakke blåmuslinger.
Det var Charlotte Bie Thøstesen, der er biolog og museumsinspektør hos Fiskeri- og Søfartsmuseet, som ledte obduktionen.
I Go’ Morgen Danmark fortæller hun lørdag, at skildpaddens kost primært består af vandmænd, og at det kan være svært for den at skelne mellem plastikposer og vandmænd.
- Hvis den møder noget plastik på sin vej, så kan det godt minde lidt om en gople, når den ligger og svæver i vandet, siger hun.
Det er blot den sjette læderskildpadde, der er skyllet op på de danske kyster siden 1948. Biologerne håbede med obduktionen at kunne se, hvordan den døde, men svaret kommer først om nogle måneder, når dyrlægerne er færdige med at undersøge organerne.
Plastikproduktion skal sænkes
Plastikposen i skildpadden er et af mange beviser på plastikforureningen i verdenshavene. Ifølge organisationen Plastic Change bliver der hvert år udledt omkring 8-10 millioner tons plastik til havet.
Administrerende direktør i Plastic Change Louise Lerche-Gredahl fortæller, at der ikke er noget, som tyder på en nedgang i den mængde.
- Den har været støt stigende i takt med, at plastproduktionen også er stigende. Det er kun fem procent af plastikken i havet, der ligger i overfladen. Resten synker til bunds, går i opløsning og bliver til mikroplast. Det flyder med små partikler alle steder i verdenshavene, uanset hvilken dybde man er på, siger hun til TV 2 og tilføjer:
- Tanken om, at man kan hjælpe dyrene ved at fjerne det nuværende plastik i havet, er en utopi. Skal vi løse problemet, skal vi se mod land, hvor 80 procent af plastikken i havet kommer fra.
Plastikken har livsfarlige konsekvenser for havdyrene, fordi de kan forveksle plastikken med føde.
- Vi kan se, at dyrene enten bliver kvalt eller får en falsk mæthedsfornemmelse af det og dør af sult.
Derudover er der en risiko ved kemikalierne i plastik. Når plastikken ligger i naturen, tiltrækker det farlige kemikalier, der nemt binder sig til materialet. Når dyrene så spiser plastikken eller indtager mikroplastik i havene, så ender de miljøgifte i sidste ende i dyrenes fødekæde.
- Vi kender ikke de langsigtede konsekvenser af at have mikroplastik i havene endnu. Vi ved ikke, hvilket omfang de bliver optaget i dyrenes væv, og om plankton opfanger det. Men vi kan se, at det optages i dyrenes fødekæde, siger Louise Lerche-Gredahl.
Også et problem i dansk farvand
Charlotte Bie Thøstesen fra Fiskeri- og Søfartsmuseet kunne ikke forklare, hvorfor den store læderskildpadde var endt på en strand nær byen Ballum i Sønderjylland.
De yngler i tropisk farvand, men svømmer gerne langt i søgen efter vandmænd. Derfor ender de nogle gange også ved vesteuropæiske kyster.
- De observeres af og til langs De Britiske Øer og Frankrigs atlanterhavskyst. De kommer af og til helt op til Norge og Island, men hvorfor de lige bevæger sig ind i Nordsøen og nær de indre danske farvande, det er et godt spørgsmål, siger hun i Go’ Morgen Danmark.
Hun vurderer, at plastikposen ikke var dødsårsagen, men at skildpadden havde spist den forholdsvist tæt på sin død. Det vidner altså om, at vejen mod den danske vesterhavskyst ikke er uden plastik.
Ifølge Plastic Change kommer omkring 60 procent af plastik i havet fra Kina, Indonesien, Filippinerne, Thailand og Vietnam. Louise Lerche-Gredahl påpeger dog, at plastikproblemet også spøger i Danmark.
Løsningen skal nemlig ikke findes i havet, men på land.
- Det er vigtigt at forstå, at vi ikke kan bryde verdenshavene op, fjerne al plastik og hjælpe dyrene den vej. Vi er nødt til at slukke for hanen på land og sænke produktionen af plastik. Det er ikke fordi, vi helt skal stoppe med at producere plastik, men det skal på et væsentligt lavere niveau, end det er nu, forklarer hun.