Nekrolog: Bent Melchior oplevede selv forfølgelse, og fremmedhadet pinte ham

Det er ikke svært at blive hørt i Danmark, hvis man er villig til at stille sig op foran en mikrofon og sige hvad som helst.

Men det er svært at blive en af dem, der lyttes til. På godt eller på ondt, og uanset om man er enig eller ej.

En af dem, hvor folk ude i stuerne tysser lidt og trykker på plustegnet på volumenknappen på fjernbetjeningen, hvis man toner frem i et interview.

Sådan en var Bent Melchior, og nu er Danmark blevet sådan en person fattigere. Han blev 92 år gammel og døde onsdag ifølge familien af en blodprop i hjertet, som han havde været indlagt med siden lørdag.

Ville bygge broer

Selv var han jøde, og fra 1969 til 1996 var han overrabbiner ved Det Mosaiske Trossamfund i Danmark.

Men frem for alt var han med sine egne ord en brobygger, der gennem foreningen af samme navn ville bygge bro mellem de forskellige religioner.

Bent Melchior var mere optaget af, hvad der samlede os, end hvad der splittede os.

- Han troede altid på det gode i mennesker og var enormt respektfuld. Også over for dem, der måske ikke fortjente det, siger tidligere folketingspolitiker Özlem Cekic, som var aktiv i Foreningen Brobyggerne med Bent Melchior.

I det sidste refererer hun til de trusler, som Bent Melchior har været udsat for i årenes løb.

Men truslerne kunne ikke få Bent Melchior til at lade være med at blande sig. Det ville have været et nederlag for ham, må man forstå på hans ukuelige kamp for at insistere på, at livet skal leves uden for meget frygt.

Det lyder måske en anelse banalt, men verdensanskuelsen tog udgangspunkt i de mange konflikter, der i mange hundrede år har skabt splid mellem verdens dominerende religioner.

For Bent Melchior rummede jødedommen dog et relativt simpelt budskab, sagde han i en samtale med en journalist fra Weekendavisen i januar 2000:

- Det simple budskab, at man skal opføre sig godt, elske den næste, hjælpe mennesker, der har det dårligt.

At koge Melchiors indgående viden om jødedommen ned til en enkelt linje er måske lige groft nok. Slægten Melchior har i årevis beskæftiget sig indgående med at studere Talmud, som er jødedommens store samling af traditions- og lovtekster.

Faren Marcus var rabbiner, sønnen Michael er overrabbiner i Norge, og barnebarnet Jair er i dag overrabbiner i samme synagoge som sin farfar i Krystalgade i København.

- Min farfar efterlader sig et enormt eftermæle – i sagens natur i familien og i menigheden, men også i det danske samfund og den jødiske verden, siger Jair Melchior.

Tog ansvar

I interviewet i Weekendavisen fortæller Bent Melchior også om tre sætninger fra hebraisk, der på en måde blev hans egne bud.

De lød: Hvis jeg ikke er for mig selv, hvem skal så være for mig? Hvis jeg kun er for mig selv, hvad er jeg så? Hvis ikke nu, hvornår så?

- Al tolerance forudsætter, at du selv har en holdning til tilværelsen. Alt arbejde for andre kræver, at du har et ståsted at arbejde fra. Men hvis det kun drejer sig om dig selv, nytter det alligevel ikke noget, så er du jo alene. Og til sidst kommer så handlingen, det afgørende, det, der gør dig ansvarlig. Ikke en anden dag. Ikke i morgen. Men nu. At udskyde handlingen skyldes oftest, at man helst vil undgå at tage ansvaret, sagde Bent Melchior dengang.

Og at tage ansvar var han ad flere omgange klar til. I perioden som overrabbiner var han både en værdsat og respekteret skikkelse, og der blev lyttet, når han prædikede fra talerstolen i synagogen i Krystalgade i det indre København.

Efter pensionen blandede han sig også jævnligt i de store debatter og også gerne kontroversielle emner, der ikke var nemme at diskutere. Blandt andet debatten om omskæring af drengebørn, som han var fortaler for, de store linjer i dansk udlændingepolitik og andre etiske og åndelige spørgsmål.

Måske allermest karakteristisk for ham tog han ansvar for at brede sin egen verdensanskuelse om menneskelighed, ordentlighed og humanisme.

Han var også selv flygtning, da han sammen med familien måtte flygte til Sverige i 1943 for at undgå nazisternes kz-lejre.

- Jeg oplevede dengang Danmark på det højeste trin af medmenneskelighed. Det reddede mit liv. Og det piner mig, at det har rykket sig så langt ned, sagde han i 2009 til Kristeligt Dagblad.

I samme interview fortalte han dengang, hvordan det pinte ham, at danskerne talte dårligt om flygtninge og indvandrere:

- Jeg er ked af det fremmedhad, og for nogle fremmedfrygt, der har fået lov til at spille en så stor rolle i samfundet.

Terror skulle ikke ødelægge hans verden

Angreb på danske jøder rokkede heller ikke ved hans nagelfaste tro på, at verden bliver et værre sted, hvis vi lukker os om os selv.

I 1985 blev synagogen i Krystalgade udsat for et bombeangreb, hvor store dele af bygningen blev smadret. Ved et tilfælde var der ingen ofre for bombardementet i hverken synagogen eller en ældrebolig i baggården, og som overrabbiner insisterede Bent Melchior dengang på, at livet skulle gå videre.

Mens politiet ville undersøge ruinerne for bomber, bestilte Melchior i stedet en glarmester.

- Jeg havde en gudstjeneste om lørdagen. Terroren skal ikke ødelægge min verden, lød svaret fra Melchior til de undrende politimænd.

Knap 30 år efter måtte Bent Melchior igen forholde sig til et terrorangreb, da den 37-årige vagt Dan Uzan blev skudt på klods hold foran synagogen i Krystalgade af 22-årige Omar Abdel Hamid El-Hussein.

Både ved terrorangrebet i 1985 og 2015 henviste Bent Melchior til den gamle jødiske sætning: "Verden er som en smal bro, det afgørende er ikke at blive bange".

- Jeg har grædt tårer over, at vores Dan blev skudt. Men vi skal ikke trække fronter op, særligt ikke nu. Situationen er snarere en anledning til at forsøge at finde ud af, hvordan vi kan være her alle sammen, sagde Bent Melchior i december 2015 til Kristeligt Dagblad om det seneste attentat mod synagogen.

Dødens pris

Med alderen kommer også erkendelser om døden, og netop den var Bent Melchior også udtalt opmærksom på. I de seneste år af hans liv måtte han sige farvel til mange venner og samtalepartnere.

- Ulempen ved at blive så gammel er, at man mister alle dem, der har fulgt én hele livet, alle dem med samme blik på tilværelsen, sagde han for to år siden til Weekandavisen.

På det tidspunkt havde han også mistet sin hustru gennem 67 år, Lillian.

- Ved min sidste afsked med hende var der ingen tvivl om, at det var et kærligt kys og blik, jeg fik. Kærligheden holdt sig i en anden form end på bryllupsrejsen, men det var nok så inderlig en kærlighed, sagde han om sin Lillian til Kristeligt Dagblad i 2019.

Selv var Bent Melchior "fantastisk" lige til det sidste, som en af hans sønner, Alan Melchior, beskriver det:

- Jeg var med mine børnebørn og min datter i BonBon-Land i går (tirsdag, red.), fordi de trængte til at komme lidt væk fra det hele. Og det sekund min kone og jeg trådte ind ad døren, spurgte han, hvordan vi havde haft det i BonBon-Land, at vejret jo havde været fint og med os, og at han håbede, at børnene nød det.

Det var det sidste, han sagde, inden han sagde godnat, fortæller Alan Melchior.

Bent Melchior vil blive begravet torsdag klokken 16 på Mosaisk Vestre Begravelsesplads i København.