Coronavirus

Senfølger efter corona kan hæmme børn og unges trivsel

Børn og unge indlægges sjældent med covid-19, men senfølger kan påvirke trivsel. Forskere indleder nu studie.

Unge mellem 20 og 29 år opfordres i øjeblikket til at skynde sig at booke tid til coronavaccination, og snart tikker invitationerne også ind hos de 12-15-årige.

Men det afspejler sig i smittetallene, at de unge aldersgrupper endnu ikke er vaccinerede, for de står for en stor del af de registrerede tilfælde med coronavirus.

Selv om de smittede unge giver en lav belastning på sundhedsvæsenet, fordi de sjældent indlægges, risikerer en del af dem at blive ramt af senfølger, og det kan have store konsekvenser for deres trivsel.

Det fortæller Selina Kikkenborg Berg, der er professor i kardiologi med særlig fokus på klinisk sygepleje ved Rigshospitalet.

- Det kan være meget begrænsende for et barns liv, hvis man har vejrtrækningsbesvær og ikke kan deltage i sport, som man plejer.

- Det kan være svært at deltage i det sociale fællesskab, hvis man ikke kan koncentrere sig og dermed komme i skole, eller hvis man føler sig syg og sløj i lang tid.

Halvdelen af smittede havde symptomer seks måneder efter

Ifølge Selina Kikkenborg Berg ser det ud, som om mange symptomer klinger af over tid. Men der mangler endnu meget viden på området.

- Man har måske ignoreret betydningen hos børn og unge lidt, for det er meget få af dem, der indlægges.

- Et norsk studie viser, at cirka halvdelen af smittede patienter mellem 16 og 30 år havde symptomer op til seks måneder efter. Det var tab af lugt- og smagssans, voldsom træthed, udmattelse, vejrtræknings- og koncentrationsbesvær, lyder det.

Hun henviser også til et studie fra Italien, som viser nogenlunde de samme tendenser, mens 10-15 procent af børn og unge ifølge overvågningsdata fra England har symptomer efter fire uger.

Hele familien rammes

Desuden har et svensk studie beskrevet fem børn, der op til et år efter sydom stadig har voldsomme symptomer.

- For de fleste er det en mild sygdom, som man kommer forholdsvis nemt igennem, men for nogle - og det ser ud til, at det kan være en del - har det nogle langtidseffekter, som kan være meget ubehagelige.

- Når man har børn i sin familie, ved man også, hvor bekymret man bliver, når et barn eller en ung er syg i længere tid. Så det er hele familien, der er ramt, men især barnet, som måske ikke trives og kan udvikle sig, som det ellers ville have gjort, lyder det.

Selina Kikkenborg Berg er med på et forskerhold, som skal undersøge senfølger efter covid-19 hos børn.

De vil i de kommende uger sende spørgeskemaer ud til 200.000 danske børn og unge op til 18 år, som både har været ramt og ikke ramt af corona.

Senfølger ses hos personer i alle aldre

Mange børn og unge er endnu ikke vaccineret mod coronavirus, og det kan ses på de daglige smittetal. Her boner især de 20-29-årige ud.

Selv om de unge aldersgrupper sjældent kræver indlæggelse, er de i risiko for at få senfølger efter covid-19.

I de kommende uger sender et forskerhold fra Rigshospitalet spørgeskemaer ud til 200.000 danske børn og unge, som både har og ikke har været ramt af coronavirus.

De skal afdække, hvilke senfølger børn rammes af, og hvor mange der rammes.

Læs mere her om senfølger efter coronasmitte:

- Ifølge Sundhedsstyrelsen oplever cirka 10 procent af de personer, som får covid-19, symptomer, der varer over fire uger efter sygdomsstart.

- De langvarige symptomer - også kaldet senfølger - ses hos personer i alle aldersgrupper.

- Symptomerne optræder både hos personer, der har haft milde og mere alvorlige sygdomsforløb.

- De hyppigste senfølger er åndenød og hoste, brystsmerter, træthed, koncentrations- og hukommelsesproblemer, hovedpine, led- og muskelsmerter, tab af smags- og lugtesans.

- Data fra England viser, at der hos nogle børn og unge også er rapporteret mave-tarm-gener, udslæt og feber, der kommer og går.

- Hvis man mistænker, at man lider af senfølger efter covid-19, kan man tage kontakt til sin egen læge for at få en indledende udredning.

- Ved komplekse og uventede senfølger kan lægen henvise til yderligere udredning på sygehuset.

Kilde: Sundhedsstyrelsen, Selina Kikkenborg Berg, professor i kardiologi ved Rigshospitalet.