EM fodbold

Har du undret dig over årets slagsange? Her er nogle af årsagerne til, at vi alle skråler med

Nederst i artiklen kan du stemme på, hvilke slagsange du selv skråler med på.

Simon Kjær elsker Calzone. Og der hersker vist ingen tvivl om, at Thomas Delaney har lækkert hår.

I hvert fald ikke, hvis man har lagt øre eller stemmebånd til de mange slagsange, der ved landskamp efter landskamp bliver råbt af de rød-hvide roligans.

Men hvorfor er netop et råb som "Schmeichel er en mur" og de gyldne linjer "vi er røde, vi er hvide", noget, vi alle skråler, når bolden skal i spil?

Det hjælper tre kyndige danskere med hver deres kendskab til musik og slagsange med at besvare.

Vi Mæhler byen rød gav for eksempel bare super god mening

Martin Johannes Larsen, halvdelen af Lidt til Lægterne

Hvorfor slår de igennem?

Det er ikke tilfældigt, at netop slagsange hitter, når vi forsamles i sportslige lag, fortæller professor Peter Vuust.

Som jazzmusiker og leder for Center Music in the Brain ved Aarhus Universitet, har han forsket i, hvad der sker i hjernen, når mennesker lytter til musik og synger.

- Når vi gør noget i takt, kan vi bedre lide hinanden. Derfor kan det at synge slagsange sammen skabe en stærk sammenholdsfølelse, fortæller professoren.

Forklaringen på det er ifølge Peter Vuust, at hjernen i sådanne situationer vil udsende signalstoffet dopamin.

- Vores hjerner kommer simpelthen til at svinge i takt, siger han.

Men for at en melodi skal blive til et vaskeægte hit på lægterne, skal teksten også være simpel, og så skal den indeholde flere gentagelser, så vi hurtigt kan huske den, forklarer Peter Vuust.

- Det er meget typisk for denne sangtype, at de melodisk er nemme at synge. Samtidig er de også ofte naturlige at synge igen og igen, siger han.

Et eksempel er linjerne: "Vi er røde, vi er hvide, vi står sammen side om side", der melodisk giver fornemmelse af, at de kan synges i ring.

Hvem finder på dem?

Det er svært at pege præcist på, hvor og hvordan de forskellige slagsange er opstået.

Hvad er en slagsang?

En eller flere sange, der forbindes til en bestemt persongruppe, som for eksempel landsholdstruppen og den dankse indsats ved EM, kaldes for en slagsang. Sangene kan både være fulde tekster eller enkelte melodiske linjer og synges i en fast kontekst. Formålet med sangene er at opmuntre og skabe gejst til kamp eller for en fælles sag.

Kilde: Den Danske Ordborg

Men to af dem, som ved dette års EM har stået bag flere finurlige linjer, er skuespiller og Instagram-komiker Martin Johannes Larsen og sanger i duoen Phlake, Mads Bo Iversen.

Sammen har de Instagram-kontoen 'Lidt til Lægterne', hvor de deler nybryggede slagsange dedikeret til herrelandsholdet i fodbold.

Ifølge dem begge har sangene til formål at bidrage til den gode fodboldstemning, når der skal spilles danske kampe.

En idé, der opstod ud af en fælles kærlighed til fodbold og det at synge med på slagsange på stadion.

- Jeg har set flere kvalifikationskampe i Parken, hvor jeg har kunnet høre på capoen, som er personen, der styrer, hvad fansene synger. Han gør det enormt godt, men vi synes, at han og landsholdet har brug for nogle flere sange, som kan bidrage til opbakningen, siger Mads Bo Iversen.

Med inspiration fra 'banke banke på'-jokes kombinerer sang-smedene kendte melodier med sjove ordspil, og hver sang har til formål at sætte fokus på en enkelt spiller i landsholdstruppen.

- Hvis vi har en spiller, hvis navn flugter med en tekst, kan det også være udgangspunktet, siger Martin Johannes Larsen og nævner et eksempel:

- Vi Mæhler byen rød, gav bare super god mening. Det var faktisk nogle fans, som meldte ind med den.

På Instagram-kontoen, der i skrivende stund har 72.000 følgere, kan man blandt andet høre slagsange om Robert Skov med tema-melodien til 'Bubbi-Bjørnene', Simon Kjær med 90'er hittet 'Se Bastasse Una Canzone' og Pierre-Emile Højbjerg i en version af MGP hittet 'Du er ikke som de andre pir' fra 2002.

Sangene har også fået et liv uden for Instagram, hvor de både har spredt sig til prints på T-shirts, storskærms-arrangementer og på stadion.

De to musikalske herrer kan også berette, at de siden oprettelsen af profilen har oplevet en stor opbakning og en glødende indbakke, hvor fans og følgere byder ind med ideer til rim og melodier.

- Vi har hele tiden gerne villet holde os tro mod fodboldkulturen, så det gør os enormt glade. Kirsebærret har været at komme ind i parken og mærke, at det bare lever, siger Mads Bo Iversen.

Er det nyt?

Fænomenet slagsange er hverken nyt eller noget, som kun kan forbindes til fodboldkulturen.

Faktisk trækker fænomenet ifølge Peter Vuust tråde helt tilbage til krigstiden, hvor soldater typisk marcherede frem til lyden af slagsange, som skulle indgyde mod og fællesskab.

-Hvis man skal ned i det biologiske for, hvorfor vi har musik , handler det om at skabe følelsen af fællesskab og bånd, som - modsat når vi taler – har en direkte indvirkning på følelserne, når vi synger, siger Peter Vuust.

Ifølge ham kan vi, når vi synger, nemmere spejle følelser hos hinanden. Det er også en del af forklaringen på, at vi i følelsesladede fællesskaber som en EM-slutrunde, vil ty til melodiske kampråb eller deciderede sange.

Hvordan ender vi med at skråle det samme?

Hvorfor nogle kampråb bliver hængende, og hvordan de spredes, er dog ifølge Peter Vuust sværere at besvare.

Men et bud er, at tekster, vi finder sjove eller forbinder til følelser eller noget godt, ofte vil kunne spredes som en form for lemmingeffekt.

- Vores identitet som danskere får mulighed for at komme til udtryk gennem de her sange, siger han.

Hos sangmagerne Mads Bo Iversen og Martin Johannes Larsen er der ingen tvivl om, at sangene har en helt særlig plads og funktion.

- Et af målene med at opfinde slagsange til landholdet er da også, at de kunne få Danmark til at vinde EM, siger Martin Johannes Larsen.

Hvilke slagsange skråler du højest på?