Coronavirus

Næsten 25.000 nyt tilfælde af corona i England det seneste døgn

Her får du seneste nyt om coronavirus i Danmark og verden.

Du kan se de seneste coronatal her.

Denne blog opdateres ikke længere.

Fransk sundhedsminister frygter fjerde bølge

Den franske sundshedsminister Olivier Veran har udtrykt bekymring for, om landet er ved at blive konfronteret med pandemiens fjerde bølge i landet.

Veran siger, at man "er i kapløb med tiden" og en smittetallene nu er så høje, at man ved månedens udgang kan stå overfor en ny bølge.

De franske myndigheder opfordrer befolkningen til hurtigst muligt at lade sig vaccinere, fordi de smitsomme Delta-variant har fået fat.

- De seneste fem dage er infektionsraten steget og det britiske eksempel viser os, hvorfor vi har brug for at gøre noget hurtigt.

Frankrig er et af de lande i Europa med lavest tilslutning, men man har trods alt formået at vaccinere 80 doser per 100 indbyggere.

Ingen isolation til nære kontakter i tredje led for Delta-variant fra mandag

Fra mandag behøver nære kontakter i tredje led til en smittet med Delta-varianten ikke længere gå i isolation.

Det oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed ifølge Berlingske.

- Vi har besluttet at droppe anbefalingen om isolation for nære kontakter i tredje led. Vi fastholder dog, at de fortsat skal testes på fjerde og sjette dagen, hvis de er uvaccinerede, siger direktør Anette Lykke Petri til avisen.

Strategien har været kritiseret fra flere sider, herunder erhvervslivet.

Joe Biden festligholder 4. juli og "sejren" over covid-19

Den amerikanske præsident Joe Biden er vært fest for USA's uafhængighedsdag 4. juli for at fejre, at man har sejret over covid-19 - til trods for en bekymring om manglende vaccinationer i dele af landet.

Præsidenten og hustru Jill Biden vil byde 1000 militærpersonale med deres familier og vigtige arbejdere velkommen til den største personlige begivenhed i Det Hvide Hus, siden siden tiltrædelsen i januar.

- Vi har meget at fejre. Vi er langt længere, end nogen havde forventet i denne kamp mod pandemien, siger Jeff Zients, der har titel af coronavirus-reaktionskoordinator i Det Hvide Hus til ABC.

Rekordstort antal smittede i Myanmar

Myanmars sundhedsministerium melder om 2.318 nye smittede med coronavirus søndag, det er et rekordstort antal smittede på én dag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

35 personer er døde med covid-19 i Myanmar i løbet af det seneste døgn.

Et nyt smitteudbrud er vokset hastigt i det sydøstasiatiske land, hvor sundhedssystemet har været under pres siden et militærkup 1. februar i år.

Næsten 25.000 nyt tilfælde af corona i England det seneste døgn

England har registreret mere end 24.248 nye covid-19 tilfælde de sidste 24 timer ifølge officielle tal, skriver The Guardian.  England har registreret 24.248 nye tilfælde af Covid-19 i de sidste 24 timer ifølge officielle tal. Der har været yderligere 15 dødsfald, hvilket bringer det samlede antal dødsfald op på 128.222.

Antallet af nye daglige infektioner bringer det samlede antal inden for de sidste syv dage til 173.662, hvilket er en stigning på næsten 67 procent i forhold til den foregående uge.

I mellemtiden har 86 procent af den voksne befolkning fået deres første dosis af en covid-19-vaccine, mens 64 procent er fuldt vaccinerede.

Luxemborgs statsminister indlagt med corona

Luxemborgs statsminister Xavier Bettel er blevet hospitalsindlagt med corona, tv-stationen RTF.

Bettel blev testet positiv for en uge siden, men den 48-årige statsminister skal indlægges til observation og yderligere undersøgelser. Foreløbig for et døgn.

Norsk studie sporer coronavirus fire meter fra smittede

Et norsk studie har påvist fund af coronavirus i luftpartikler fire meter fra smittede patienter.

Det skriver VG.

Det er det norske forsvarsministerium, som har gennemført undersøgelsen NorCov2 på 14 patienter.

Seniorforsker Jostein Gohli understreger, at fordi man kan måle partiklerne på fire meters afstand, er det ikke ensbetydende med, at det er nok til at overføre smitte.

Den mest markante coronasmittekilde er stadig dråbesmitte, men også WHO peger på, at også aerosoler i luften kan være årsag.

Det norske studie har forsøgt at indkredse, hvordan afstandskrav påvirker smittespredning.

Israel i dialog om salg af overskydende vacciner

Israel taler med andre lande vedrørende en aftale om salg af overskydende Pfizer-vacciner, som udløber inden udgangen af ​​måneden, siger en embedsmand fra sundhedsministeriet søndag ifølge Reuters. Hezi Levi, ministeriets generaldirektør, har ikke givet oplysninger om antallet af doser, som Israel ønsker at sælge ud af.

392 nye smittetilfælde

Yderligere 392 personer er søndag registreret smittet med covid-19.

Det viser tal fra Statens Serum Institut.

De 392 smittede er fundet blandt 104.226 PCR-prøver, hvilket giver en positivprocent på 0,38. Denne værdi er en anelse højere end lørdag, hvor positivprocenten var 0,33.

Antallet af indlagte falder med 4 personer til 39. Man skal tilbage til begyndelsen af september for at finde et tilsvarende lavt antal indlagte.

Der er ingen nye coronarelaterede dødsfald.

Én nærkontakt lukker hel sfo

Sfo'en på Skæring Skole i den nordøstlige del af Aarhus er lukket som følge af, at en pædagog er nærkontakt med en Delta-smittet person.

Det skriver TV 2 ØSTJYLLAND.

Pædagogen var i nær kontakt med en smittet onsdag og mødte på arbejde torsdag og fredag.

Derfor er alle, der har været i sfo i de to dage, sendt i isolation, og på grund af mangel på personale er sfo'en lukket ned.

Ifølge den pædagogiske leder vil sfo'en tidligst kunne åbne igen onsdag eller torsdag i den kommende uge, men det afhænger af, hvilke testsvar børn og personale får.

Rusland har mere end 25.000 nye smittede

Rusland rapporterer om 25.142 nye smittede med covid-19 det seneste døgn. Alene i Moskva er tallet 7624 personer, oplyser nyhedsbureauet Reuters.

Samtidig var der 663 coronarelaterede dødsfald de seneste 24 timer.

Ifølge tal fra Johns Hopkins University har Rusland haft mere end 5,5 millioner smittede og næsten 135.000 døde med coronavirus i kroppen.

Udenrigsministeriet fraråder rejser til EM-semifinale - kan koste bøde på 85.000 kroner

Det vil på ingen måde være muligt for tilrejsende danskere at rejse ind i Storbritannien for at se EM-semifinalen i fodbold i London på onsdag 7. juli.

- Det skyldes de britiske indrejseregler, siger fungerende chef for Borgerservice, Frej Jackson, til TV 2.

Briterne stiller på grund af situationen med coronavirus krav om selvisolation i ti dage, og det bliver håndhævet rigtig strikst, lyder det.

- Man har mulighed for at teste sig ud efter fem dage, siger Frej Jackson og uddyber:

- Hvis man tropper op ved den britiske grænse med en EM-billet til en kamp, der bliver spillet inden for fem dage, så risikerer bliver man afvist.

Han fraråder derfor stærkt, at danskere prøver at omgå de britiske regler - for konsekvenserne kan være store.

- Hvis man trodser de britiske regler, kan man få en bøde på 85.000 kroner, siger Frej Jackson.

Fauchi: Delta-variant vil splitte USA i to

Udbredelsen af den særdeles smitsomme Delta-variant vil forårsage nye coronabølger i de amerikanske stater, hvor færrest mennesker er vaccineret.

Det siger USA's coronaekspert Anthony Fauci, skriver The Guardian.

- Vi kommer nærmest til at se et todelt Amerika, lyder analysen.

Omkring to tredjedele af den voksne amerikanske befolkning havde modtaget mindst én vaccinedosis den 1. juli og næsten 55 procent af amerikanerne er færdigvaccineret.

WHO advarer: Delta-variant findes i 98 lande

Spredningen af Delta-varianten fortsætter, og den særdeles smitsomme coronavirusmutation findes nu i 98 lande.

Det oplyser Verdenssundhedsorganisationens generaldirektør, Dr. Tedros Adhanom Ghebreyesus, skriver The Guardian.

Han mener, at de rigeste lande skal være hurtigere til at dele vacciner med verdens fattigste lande i et forsøg på at forhindre spredningen af Delta-varianten.

Hvis ikke det sker, vil millioner af liv være på spil, lyder advarslen fra Verdenssundhedsorganisationen.

Ifølge generaldirektøren bør verdens ledere sikre, at mindst 10 procent af befolkningen i alle lande vaccineres inden udgangen af ​​september, så de mest sårbare personer samt sundhedpersonalet beskyttes.