Politik

Sådan forløb første retsmøde i rigsretssagen mod Støjberg

Hvad skete der? Den første rigsretssag i dette årtusinde og den blot sjette i Danmarkshistorien mod tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg blev skudt i gang med et indledende retsmøde. 

Her argumenterede Støjbergs forsvarer for to ting: 

1) At anklagen om, at det er en skærpende omstændighed, at Støjberg har talt usandt over for Folketinget, skal tages ud af anklageskriftet.

2) At medierne skal have adgang til at optage og transmittere retsmøderne. 

Anklagerne er uenige. I begyndelsen af næste uge træffer rigsretten sin beslutning i de to spørgsmål. 

Denne liveblog opdateres ikke længere.

Tak for i dag

Den første retsdag i danmarkshistoriens blot stjette rigsretssag er nu slut, og derfor lukker vi ned for denne liveblog. 

Tak fordi I læste med

Udskyder beslutning om politisk fremtid

Inger Støjberg meldte sig tidligere på året ud af sit parti gennem årtier, Venstre. Siden har mange spekuleret i hendes politiske fremtid. 

Støjberg selv afviser dog at træffe nogen beslutning omkring den før efter rigsretssagen:

- I behøver ikke efter alle 35 retsdage at spørge, hvad der skal ske med min politiske fremtid.

- Jeg kommer ikke til at træffe nogen afgørelse nu, siger Inger Støjberg.

Støjberg: - Jeg har ikke noget at skjule

Inger Støjbergs advokater argumenterede i Rigsretten for, at pressen fik lov at optage og transmittere alle retsmøderne, og ifølge Støjberg er det vigtigt af flere grunde:

- Lastvognsmekanikeren i Holstebro skal have lige så gode muligheder for at møde op i Rigsretten som advokaten på Frederiksberg har, og det har han ikke i dag, fordi der er et begrænset antal pladser. Det er den ene del.

- Den anden del er, at med al respekt for jer (journalisterne, red.) er det en filtreret virkelighed, når I rapporterer. Sådan er det, når noget bliver behandlet. Og det ønsker jeg ikke. Jeg har ikke noget at skjule og ønsker fuld offentlighed om det her.

Støjberg: Jeg er stadig i live

Journalisterne retter nu fokus mod Inger Støjberg. De vil gerne vide, hvordan hun oplevede førstedagen i dette årtusindes første rigsretssag. Hun beroliger dem med, at hun stadig er fortrøstningsfuld:

- Jeg sagde på vej ind, at man ikke dør af at komme for en rigsretssag, og det er jeg nu det levende bevis på.

Men der er 35 retsmøder endnu?

- Ja, og så må vi se, om jeg stadig står efter det, siger Inger Støjberg.

- Jeg har aldrig været anklaget for noget før, så selvfølgelig var det en stor mundfuld, men jeg var jo forberedt på, hvad det ville handle om, fortsætter hun.

Forsvarer glad for at komme igang

Inger Støjberg kommer nu ud fra Christiansborg sammen med sine forsvarere. 

Hendes ene forsvarer Nicolai Mallet starter med at understrege, at han var glad for at komme igang:

- Vi vil gerne have det her overstået, og det håber vi, det er om fem måneder, siger han.

Inger Støjberg har lovet kommentar

Vi venter lige nu på, at Inger Støjberg kommer ud og kommenterer det første forberedende retsmøde i rigsretssagen mod hende. 

Modsat anklagerne har hun lovet, at hun gerne vil udtale sig om dagens begivenheder, og vi forventer, at hun kommer ud til pressen inden længe.

Genoptages til september

Næste gang Rigsretten træder sammen, er til september, hvor de første reelle retsmøder indledes. Det første finder sted 2. september, og derfra er der foreløbig 36 retsdage i kalenderen. 

Den sidste retsdag er 30. november 2021.

Kendelse i næste uge

Dermed er alle argumenter fremført. Rigsrettens formand Thomas Rørdam fortæller, at der også i spørgsmålet om mediernes adgang vil blive truffet kendelse i begyndelsen af næste uge. 

Han tilføjer, at man nu er igennem dagens program, og dermed er retten hævet.

Den første dag i Rigsretten er slut.

Medierne taler deres sag

Efter anklagernes argumenter får medierne nu lov til at fremføre deres argumenter for, hvorfor der skal gives tilladelse til at optage og transmittere retsmøderne.

På TV 2s vegne er det nyhedschef Jacob Kwon, der fører ordet. Han anfører, at befolkningen ifølge TV 2s opfattelse har en klar og åbenlys interesse i at kunne følge retsmøderne ved selvsyn. 

- Derfor vil vi gerne opfordre Rigsretten til at give tilladelse til, at retsmøderne bliver optaget og transmitteret.  

- Det vil kun være en forsvindende lille del af befolkningen, der får mulighed for at følge rigsretssagen ved selvsyn, som det er nu. Og den eneste måde, vi kan ændre det, er ved at give fuld adgang til at optage og transmittere retshandlingerne, siger Jacob Kwon og tilføjer, at han mener, det vil være tillidsvækkende i forhold til folkestyret.

Efterfølgende får også repræsentanter fra DR, Ritzau, Politiken og DK4 ordet og fremfører lignende argumenter.

Hensynet til offentlighedens interesse opvejes

Et af forsvarernes vægtigste argumenter for, at medierne skal have lov til at optage og transmittere lyd og billeder fra sagen, er offentlighedens store interesse for sagen. 

Men netop den offentlige interesse mener anklager Anne Birgitte Gammeljord bør vejes over for en række hensyn til både afviklingen af retsmøderne og de vidner, der skal afhøres:

- Det er vigtigt, at vidner i sagen ikke udsættes for yderligere pres ved at sagen foregår offentligt, siger hun.

Anklageren ønsker kun genrebilleder

Det er Anne Birgitte Gammeljord, der fører ordet for anklagerne. 

Hun indleder sin tale med at henvise til retsplejelovens paragraf 32 stykke 1, som forbyder optagelse af lyd og billeder ved retsmøder.

Kun helt undtagelsesvist kan der ifølge den omtalte paragraf gives tilladelse til at optage lyd og billeder, og derfor mener anklageren, at der maksimalt bør gives tilladelse til at optage genrebilleder fra de første par minutter af retsmøderne, sådan som det også var tilfældet i begyndelsen af dagens møde.

Anklagernes tur

Så er det anklagernes tur. De mener ikke, at medierne skal have lov til at optage og transmittere billeder og lyd fra rigsretssagen.

De gør opmærksom på, at en sådan anmodning skal komme fra den, der vil optage og transmittere billederne og altså ikke fra Støjberg.

Støjberg frygter et valg

Forsvaren hiver nu et opsigtsvækkende argument frem.

Ifølge René Offersen er det ikke urealistisk, at der bliver udskrevet folketingsvalg, inden Rigsretten har nået at afsige dom i Støjberg-sagen.

Derfor risikerer Støjberg, der trods sin status som løsgænger fortsat har ambitioner om at fortsætte i landspolitik, at skulle sidde i Rigsretten, mens hendes politiske modstandere er ude at føre valgkamp i forsamlingshuse og andet. 

Og netop derfor bør der være mest mulig offentlighed om sagen, mener Støjbergs forsvarer:

- Hun har en helt forståelig anerkendelsesværdig interesse i at det gøres tilgængeligt for alle borgere, at hun i hele 2021 kommer til at lægge en uforholdsmæssig stor del af sin tid i Rigsretten, siger René Offersen.

Tre argumenter

Overordnet har Inger Støjbergs forsvarer tre argumenter for, at retsmøderne skal transmitteres på direkte tv:

– Uden for Rigsretten er sagen politisk.

– Den hviler på et juridisk spinkelt grundlag.

– Borgerne bør have direkte adgang til ufiltrerede oplysninger om sagen.

Mulighed for ufiltreret holdning

Det er Inger Støjbergs anden forsvarer René Offersen, der fører ordet for hende i dette spørgsmål.

- Danskerne skal have en mulighed for at danne deres egen ufiltrerede holdning til sagen, indleder han.

- Det er langtfra alle borgere, der har mulighed for at komme her og overvære retten. 

- Interesserede, der kommer langvejs fra, kan ikke engang være sikre på at få en plads, fortsætter Offersen.

Han mener desuden, at det er et tungt lod, at Inger Støjberg selv ønsker, at medierne får lov at sende live fra de kommende retsmøder.

Støjberg vil have rigsretssag transmitteret

Rigsretten går nu videre til den næste problemstilling, der handler om, hvorvidt medierne skal have mulighed for at transmittere mere end de fem første minutter af Rigsretten. En række medier har anmodet om at få lov at sende hele retssagen. 

Den anmodning er umiddelbart blevet afvist, selvom den er støttet af Inger Støjberg. Men nu får både Støjbergs forsvarer samt repræsentanter for medierne lov til at gøre endnu et forsøg på at overbevise Rigsretten. 

Anklagerne, der er imod en fuld transmittering, får også lov at argumentere for, hvorfor kameraene skal forblive slukket. 

Kendelse i næste uge

Argumenterne for og imod spørgsmålet om, hvorvidt Inger Støjbergs urigtige oplysninger til Folketinget om sagen skal tælle som en skærpende omstændighed, er nu fremlagt.

Formand for Rigsretten, Thomas Rørdam, siger, at spørgsmålet nu optages til kendelse:

- Kendelsen vil forhåbentlig blive afsagt i starten af næste uge, siger han.

Kan ikke blive dømt for at have talt usandt

I sin argumentation for, at Inger Støjbergs urigtige oplysninger til Folketinget ikke kan tælles som "skærpende omstændigheder", påpegede Støjbergs forsvarer, at hun, som det står nu, potentielt kan straffes for mere, end hun er tiltalt for. 

Men den påstand afviser anklageren. Jon Lauritzen forklarer, at Inger Støjberg ikke vil kunne blive frifundet for at have stået bag den ulovlige asylinstruks, men så dømt for at tale usandt over for Folketinget.

– Anklagerne er enige i, at anklageskriftet ikke indeholder en særskilt tiltale om urigtige oplysninger.

– Måtte Rigsretten mene, at Inger Støjberg skal frifindes for første led, er spørgsmålet om urigtige oplysninger til Folketinget ikke længere relevant, siger Jon Lauritzen.

Vurdering bør udskydes

Anklageren mener, at det i dag udelukkende handler om, hvorvidt anklageskriftet overholder de formelle krav. 

Derfor bør vurderingen, af om der er skærpende omstændigheder, udskydes til selve hovedforhandlingen, som begynder i september, mener Jon Lauritzen.

- Inger Støjberg har fuldt ud haft mulighed for at forstå og forsvare sig mod tiltalen i anklageskriftet, siger han.

Anklageskrift er klart

Jon Lauritzen anfægter forsvarets påstand om, at anklageskriftet er uklart:

- Det er anklagerens opfattelse, at anklageskriftet klart angiver, hvad der skal have indflydelse på straffen. Længere er den i virkeligheden ikke, siger han.