Vi giver dig dagens nyheder, mens de sker. Du kan altid tippe TV 2s journalist her.

Nordjyske Motorvej spærret efter uheld

Nordjyske Motorvej fra Randers mod Aalborg er spærret mellem afkørsel 32 Sønderup og afkørsel 31 Støvring Syd på grund af et uheld, oplyser Vejdirektoratet. Politi og redningsmandskab er på stedet. Vejen forventes tidligst genåbnet én time efter midnat.

Seks soldater dræbt ved angreb i Mali

Seks soldater er blevet dræbt ved et angreb i det centrale Mali, skriver det franske nyhedsbureau AFP.

USA's regering i rapport: Intet bevis for at UFO'er har noget at gøre med udenjordisk liv

USA's regering har fredag offentliggjort rapport om det, den kalder "uidentificerede luftfænomener" - det der kan være UFO'er. Den konkluderer ifølge Reuters, at der ikke kan findes noget bevis for, at de uforklarlige luftfænomener har noget at gøre med udenjordiske skabninger, men man kan ikke udelukke det, lyder det i rapporten.

Biden har holdt møde med Afghanistans præsident

USA's præsident, Joe Biden, har fredag mødtes med Afghanistans præsident, Ashraf Ghani. Mødet finder sted på et tidspunkt, hvor kampene er taget til mellem Afghanistans hær og Taliban. Det skriver Ritzau.

Pfizer sætter distribution af rygestopmiddel på pause

Pfizer sætter distributionen af rygestopmidlet Champix på pause. Det sker, fordi man i nogle partier af midlet har fundet forhøjede niveauer af nitrosaminer. Det oplyser Pfizer Danmark. Nogle nitrosaminer kan være kræftfremkaldende, hvis man er udsat for dem i længere tid.

22 et halvt års fængsel til Chauvin for drab på George Floyd

Den tidligere politimand Derek Chauvin er ved retten i Minneapolis i den amerikanske delstat Minnesota blevet idømt 22 et halvt års fængsel for drabet på George Floyd i forbindelse med en anholdelse i Minneapolis i maj sidste år.

Spanien gør aktiv dødshjælp lovligt

Som det fjerde land i Europa tillader Spanien fra og med fredag aktiv dødshjælp, skriver det svenske nyhedsbureau TT. Den nye lov blev vedtaget i det spanske parlament i marts. Tidligere har Holland, Belgien og Luxembourg åbnet lovmæssig mulighed for aktiv dødshjælp.

Politiet i London beslaglægger krypto-valuta for 960 millioner kroner

Politiet i London har belaglagt krypto-valuta for et beløb svarende til 960 millioner kroner, skriver det franske nyhedsbureau AFP. Det er den største beslaglæggelse af krypto-valuta i Storbritannien. Ifølge politiet planlagde gerningsmændene at hvidvaske valutaen.

Carlsberg inviterede Bødskov til EM-kamp

Da skatteminister Morten Bødskov (S) mandag var i Parken for at se EM-kampen mellem Danmark og Rusland, var han blevet inviteret af bryggeriet Carlsberg. Det oplyser Skatteministeriet til Ekstra Bladet.

Anklager i New York overvejer sigtelser mod Trump-firma

Anklagemyndigheden i Manhattan i New York ovevejer ifølge New York Times at rejse krimiunelle sigtelser mod den tidligere amerikanske præsident Donald Trumps familiefirma.

Virgin Galactic får grønt lys til rumturisme

Virgin Galactic, den britiske milliardær Richard Bransons selskab, har fået ja fra de amerikanske luftfartsmyndigheder (FAA) til at flyve med privatpersoner i rummet, oplyser selskabet ifølge blandt andet nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Landbrug & Fødevarer om EU-aftale: En barsk omgang

En ny EU-aftale om landbrugsstøtte kan risikere at blive en barsk omgang for danske landmænd. Det mener Søren Søndergaard, direktør i interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer. De har omkring 30.000 medlemmer på landsplan.

Kvinde omkommet ved brand i Nyborg

En 87-årig kvinde er omkommet ved en brand i et hus i Nyborg. Det oplyser vagtchefen hos Fyns Politi. Der er ikke flere tilskadekomne. Politiet ved endnu ikke, hvordan branden er opstået.

Fransk præsident kræver kulturkamp i EU

Den franske præsident Emannuel Macron kræver nu at EU kæmper en "kultur- og civilationskamp" for at standse fremkomsten af anti-liberale ideer, som ifølge Macron truer de europæiske værdier. Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Mindst én dræbt og flere sårede i tysk by

Flere sårede og dræbte efter angreb i Würzburg i Bayern i Tyskland. Det oplyser tysk politi på Twitter. Gerningsmanden er blevet skudt i benet og anholdt, og det er politiets opfattelse, at der ikke er flere gerningsmænd. Politiet understreger, at der ikke længere er fare for befolkningen.

Dele af stor tysk by afspærret på grund af politiaktion

Politiet i Würzburg i Bayern i Tyskland oplyser, at man har afspærret dele af centrum i byen på grund af en stor politiaktion. Det skriver nyhedsbureauet Reuters. Ifølge lokale medier er der tale om et knivstikkeri, og en mistænkt gerningsmand er anholdt. Ifølge den tyske avis Bild er tre blevet dræbt og seks såret, flere alvorligt.

Tre fra Læger uden Grænser myrdet i Etiopien

Tre nødhjælpsarbejdere fra den spanske afdeling af den humanitære organisation Læger uden Grænser er blevet myrdet i Tigray i det nordlige Etiopien, oplyser Læger uden Grænser på sin spanske hjemmeside.

Biden møder afghansk præsident

Ashraf Ghani, præsident i Afghanistan, håber på et løfte om massiv amerikansk støtte, når han fredag møder USA's præsident Joe Biden. Det skriver blandt andet NRK.

Dommer afviser ny retssag til Chauvin i George Floyd-sag

En dommer har afvist et krav fra forsvarerne i sagen mod den tidligere politimand Derek Chauvin, der er fundet skyldig i drab på George Floyd i Minneapolis i maj sidste år. Det skriver blandt andet NRK. Strafudmålingen i sagen ventes senere fredag.

USA's justitsminister stævner delstat

USA's justitsminister, Merrick Garland, stævner fredag delstaten Georgia, som med en ny valglov begrænser mulighederne for at stemme. Han kalder det et brud på de amerikanske borgerrettigheder, ifølge Reuters.