Forskere har opdaget ny menneskeart, der kan være nærmere beslægtet os end neandertalere
Det kan vise sig, at Homo sapiens har parret sig med den nyopdagede menneskeart, Homo longi, og at vi bærer rundt på artens gener.
Kraniet stammede fra et fortidsmenneske. Det var den anerkendte kinesiske palæontolog Ji Qiang ikke i tvivl om, da han fik det i hænderne.
Men det viste sig at være meget mere unikt, end han havde turdet håbe på.
Ifølge Ji Qiang og hans forskerholds analyser stammer kraniet nemlig fra en helt ukendt menneskeart, Homo longi. Det skriver Videnskab.dk.
- For dem, der arbejder med den slags, er dét det største, der kan ske, siger den danske professor Felix Riede om resultaterne, der netop er blevet udgivet i tidsskriftet The Innovation.
Fundet af den nyopdagede menneskeart - der levede for omkring 146.000 år siden - er spektakulært, fordi det kaster et nyt lys over moderne mennesker.
Vi er ikke ”bare” udvandret fra Afrika og har spredt os til andre dele af verden og blandet os med neandertalere, som forskere tidligere har fundet ud af. Vi har måske også blandet os med den nyopdagede Homo longi.
- Det kan vise sig, at vi også bærer rundt på et Homo longi-gen, fordi vores forfædre har parret sig med Homo longi-mennesker, siger Felix Riede, der arbejder på Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier på Aarhus Universitet.
Og det kan have været en drivkraft i at gøre os til dem, vi er i dag, både genetisk og kulturelt.
- Er vi voldelige og hvorfor? Neandertalere har skullet stå på mål for mange forklaringer, men jo flere menneskearter, desto flere mulige forklaringer. Det giver en forståelse af hele menneskets evolution, og hvordan den er foregået, siger han:
- Men på den måde åbner det nye fund for flere spørgsmål end svar.
Fisk og frokost til aftensmad
Kraniet, som landede i hænderne på palæontolog Ji Qiang, blev oprindeligt fundet i Songhua-floden i byen Harbin i Nordøstkina.
Og landskabet og selve kraniets udseende afslører mange detaljer om arten Homo longi, som betyder ’Dragemanden’, opkaldt efter floden, det blev fundet i.
Kraniet har grove træk, og derfor mener forskere, at det har tilhørt en mand. Tænderne tyder på, at han har været højest 50 år gammel, da han døde, men måske endnu yngre, der er nemlig stadig meget emalje tilbage.
Dragemanden var en del af en lille population, der boede ved skove og floder.
Det ved den kinesiske forskergruppe, fordi studier af Harbin-regionens geologi og fossiler viser, at området var frodigt og bugnende af fisk og pattedyr i hele den såkaldte pleistocæne epoke, der strækker sig fra 2,6 millioner år før nu til slutningen af sidste istid for cirka 11.500 år siden. Det skriver Videnskab.dk.
Forskerne har også gjort sig tanker om, hvad vores tidlige slægtninges kost bestod af.
- Jagt, fiskeri og at samle frugter og grøntsager lader til at have været almindelige overlevelsesstrategier for forhistoriske mennesker. Derfor går vi ud fra, at Homo longi brugte de samme strategier, vurderer Xijun Ni, professor i primatologi og palæontologi ved Hebei GEO University, over for Videnskab.dk.
Flere lighedstræk
Analyser af Homo longi viser, at den er endnu tættere beslægtet med mennesket end neandertaleren, som de fleste forskere er enige om, er vores nærmeste familie.
Mens neandertalere havde udstående kindben og aflange kranier, var Homo longi eller Dragemanden - ligesom os mennesker - udstyret med høje, flade kindben og et rundere kranie, der kan have rummet en hjerne på størrelse med vores.
- At Homo longi ligner os, siger noget om, hvor lang linjen er mellem os, og hvordan interaktionen og mødet mellem denne her nye menneskeart og homo sapiens har været, siger Felix Riede.
Modsat et moderne menneske lader Dragemanden til at have haft større, mere firkantede øjenhuler og en mere fremstående pande, der vidner om, at hans øjne nok har været dybtliggende. Han har også haft en bredere mund og store, brede tænder. Træk, der er klart forhistoriske, skriver Videnskab.dk.
- Da jeg så kraniet for første gang, blev jeg virkelig overrasket. Det er fantastisk velbevaret og har en kombination af ansigtstræk, vi hverken kender fra neandertalere, homo heidelbergensis eller homo sapiens, fortæller Chris Stringer, der er medforfatter på to af studierne om Harbin-kraniet, til Videnskab.dk.