EM fodbold

29 smittetilfælde i forbindelse med EM-kampe i Danmark

Styrelsen for Patientsikkerhed følger nøje de danske EM-arrangementer.

Der har været 29 smittetilfælde med coronavirus i forbindelse med EM-kampe på dansk grund.

Det siger Anette Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, tirsdag på et pressemøde om den nuværende coronasituation.

- Aktuelt er der i alt rapporteret om 29 smittetilfælde, hvor personen har været smittet under kampen, eller er blevet smittet under kampen. I teorien kan der være flere smittede, siger hun.

Det danske fodboldlandshold har i denne måned spillet tre kampe i København. Senest mandag aften mod Rusland, hvor danskerne med en 4-1-sejr spillede sig videre til ottendedelsfinalen.