Nicki Bille - Sidste chance

Nicki Bille har gemt på en hemmelighed i årevis – nu vil han ikke længere ignorere sit barndomstraume

Han har i årevis gemt på et barndomstraume. Og hvis han nogensinde skal komme videre, kræver det en terapeutisk rejse tilbage i tiden.

Nicki Bille føler sig tryg, da han sætter sig på to grå puder i sommerhuset.

Men han kan også mærke nervøsiteten sprede sig i kroppen.

Overfor ham sidder traumeterapeuten Jesper Westmark i skrædderstilling. Nicki Bille derimod bakser med at få fodboldbenene rigtigt på plads.

Mellem Nicki Bille og traumeterapeuten ligger der to små klokker forbundet med en snor og et tændt stearinlys. Det vidner om, at traumeterapisessionen skal til at gå i gang.

Det er Nicki Bille, der selv har taget initiativ til at mødes med Jesper Westmark. Alligevel kan han mærke en stor trang til at flygte fra situationen.

- Jeg forstår det, siger Jesper Westmark og smiler til Nicki Bille.

- Noget inde i dig ved udmærket godt, at dit møde med mig kommer til at ændre det. Den er ikke længere, fortsætter han.

Alt for længe har Nicki Bille overlevet i stedet for at leve.

Nicki Bille har tidligere været i et meditationsforløb med Jesper Westmark i Sverige.

Lige siden han var dreng, har han flygtet ind i fodbolden og brugt al sin tid på at blive bedre. Og når han spillede, tænkte han ikke på alt muligt andet.

Nu er den professionelle tilværelse slut, og der er ikke længere noget sted, han kan flygte hen. Han kan ikke længere ignorere traumet fra barndommen.

Den seneste tid har han været bange for, at det, der skete dengang og alt, hvad det har medført, vil overtage helt og blive hans identitet.

- Det er ikke noget, der skal ske eller kan ske, siger Jesper Westmark og kigger Nicki Bille i øjnene.

Så fortsætter han roligt.

- Det er vigtigt at forstå, at det er sket, og det har ændret dig. Men nu er du klar til at gøre noget ved det.

Vil have glæden tilbage

I 'Nicki Bille - Sidste chance' kommer vi endnu engang helt tæt på den tidligere professionelle fodboldspiller.

Alt er gået galt for den 33-årige tidligere professionelle fodboldspiller Nicki Bille de seneste år.

Han har kæmpet med både alkohol- og stofmisbrug, lovovertrædelser og ødelagte relationer.

I oktober sidste år kom han ud af fængsel efter at have afsonet en dom på fire måneder. De første to og en halv måned foregik med fodlænke, mens de sidste seks uger blev afsonet i Horserød Statsfængsel.

Her blev han clean og ædru, men fik også rigtig meget tid til at reflektere over sit liv og ikke mindst sin fremtid.

- Jeg skal videre. Jeg gider det ikke mere. Jeg sidder i en krise nu, og jeg har svært ved at komme videre. Jeg synes, jeg sidder lidt fast, siger Nicki Bille.

Nicki Bille står foran Horserød Statsfængsel.

Han er fast besluttet på at få glæden tilbage i livet og finde svar på, hvorfor det går galt for ham igen og igen.

Og hvis han nogensinde skal komme videre fra det kaotiske liv, ved han, at det kræver en rejse tilbage i tiden.

- Der er nogle ting, som har ligget og naget mig hele mit liv. Ting fra min barndom. Ting, som jeg ikke har fået håndteret, fortæller han.

Nicki Bille har længe overvejet at gå i traumeterapi for sine problemer, og i vinter følte han sig klar nok til at nå ind til kernen af, hvorfor han gang på gang ødelægger de gode ting i livet for sig selv.

Den rejse har TV 2 fulgt i forbindelse med PLAY-serien ‘Nicki Bille - Sidste chance’, hvor han en gang for alle vil gøre op med fortiden, så han kan fokusere på fremtiden.

Mistede sin identitet med sit farvel til fodbolden

Det er netop fortiden, som Nicki Bille skal tilbage til, da han lægger sig til rette på den tynde hvide skummadras og trækker det hvide dynebetræk over sig.

Traumeterapeuten Jesper Westmark sidder stadig i skrædderstilling ved siden af ham.

Med lukkede øjne beder han Nicki Bille om at gå ind i en tilstand, hvor han kan gå tilbage i tiden.

- Der er ingen grænser for, hvilken situation eller hændelse du kan finde frem, forklarer han.

Han beder Nicki Bille om at gå tilbage til første gang, han har oplevelsen af at miste sig selv og til den skyld, som opstår i forbindelse med at miste.

- Hvad minder det dig om? spørger han roligt, mens han ser ned på Nicki Bille, der ligger helt stille med lukkede øjne.

Nicki tager en dyb indånding. Lige så stille lader han sig føre tilbage i tiden.

Han mindes, hvordan han ødelagde sin fodboldkarriere ved at miste sig selv.

Fodbolden blev et frirum

Lige siden Nicki Bille var fem år gammel, var drømmen at blive professionel fodboldspiller.

Men fodbolden var også mere end en drøm og en levevej.

Det var Nicki Billes bedste ven. En ven, der altid var der for ham. I årevis brugte han bolden og banen som et frirum og til at håndtere modgang og problemer.

Da han for et par år siden måtte lægge den professionelle fodbold på hylden, stod han pludselig alene.

Han mistede sin identitet. Hele ungdommen havde han været fodboldspiller. Nu var han bare Nicki. Det ramte ham hårdt.

Men det var ikke kun fodboldkarrieren, der blev ødelagt.

For gennem tiden har Nicki Bille skubbet mange personer væk, der ellers elskede ham.

Det indså han blandt han på briksen i sommerhuset.

Tankerne bragte skyldfølelse op i ham.

Og den følelse griber traumeterapeuten. Med rolig stemme forklarer Jesper Westmark, at der er noget, der er årsag til skylden.

- Hvornår oplever og ser du første gang, at nogen skubber noget væk? spørger han og fortsætter:

- Bare kom tilbage og slip alt det, du kan huske og i stedet bare turde opleve det.

Nicki Bille lader sig igen svæve tilbage i tiden. Han husker ikke særlig meget, men enkelte nøglesituationer fra barndommen kommer frem.

Flere af dem involverer en kvinde, faren var kærester med.

Mærker magtesløsheden brede sig i kroppen

Nicki Bille husker sin barndom i Vigerslev i udkanten af København som fantastisk og med masser af kærlighed fra forældrene.

Men der var også noget i barndommen, som var skidt.

Og selvom det har været enkeltstående episoder, fylder de i dag mere end alt det gode.

På briksen bevæger Nicki Billes tanker sig ind på barndomsværelset hos faren.

Han lå i en køjeseng, mens faren sad ved siden af og sang godnatsange fra bogen 'De Små Synger'.

Sangen blev afbrudt af råben. Det var farens kæreste, der råbte, at han skulle koncentrere sig om hende i stedet. Kort efter kom hun ind på børneværelset og slog Nickis far.

Nicki oplevede hende som aggressiv og var bange for hende.

Og det var ikke den eneste utrygge oplevelse, han havde med hende.

Nicki Bille elskede at spille fodbold. Allerede som 5-årig drømte han om at blive professionel fodboldspiller.

På briksen i sommerhuset begynder Nicki Bille at få tics. Han rynker på næsen og panden adskillige gange i træk. Ticsene kommer, fordi han får det dårligt og mærker ubehag. Sådan har det altid været.

Det er barndomsminderne, der denne gang tricker ticsene.

Han mærker magtesløsheden brede sig i kroppen, der stadig er dækket af det hvide dynebetræk.

Vejrtrækningen bliver dybere og tungere, og det bemærker traumeterapeuten.

- Du må gerne være sammen med den følelse. Det er okay, siger han og hjælper Nicki Bille til at bevæge sig videre ind i barndomstraumet.

- Der er en anden episode, der kommer frem, hvisker Nicki Bille.

Nicki Bille som barn.

Tilbage til traumet

Han husker, at han lå i den sorte lædersofa hjemme hos sin far. På bordet foran stod der vin. I terapisessionen ser han stedmoren for sig.

- Hun kom over og vendte mig om på ryggen ved at tage fat i min skulder og i mit ben. Jeg lod som om jeg sov, og jeg var bange, fortæller Nicki Bille, mens han nærmer sig traumet.

- Hun forgreb sig på mig jo. Jeg husker det tydeligt. Hun drak vin og gjorde det, siger han.

Tårerne presser sig på inde bag de lukkede øjne.

Han trækker vejret dybt på briksen, mens han i sine tanker genoplever overgrebet.

- Det er jo de voksne, der skal passe på en, siger han og får fremstammet, at han hader hende.

- Selvfølgelig hader du hende. Det er helt naturligt. Prøv at se hende for dig og sig det til hende, siger traumeterapeuten anerkendende.

- Jeg hader dig. Og det må jeg gerne, siger Nicki Bille, og hans øjne begynder at flakke inde bag øjenlågene.

Pludselig kommer der en masse glimt af alle de gange, han har skubbet folk væk, der elskede ham. Det er nogle ubehagelige glimt. Men traumeterapeuten siger, at han skal blive ved med at se dem for sig.

Nogle af de personer, han ser for sig, er eksempelvis ekskærester. Kvinder han har været vild med, men som han har skubbet væk, fordi han har været bange for selv at blive såret.

Han mærker, at han egentlig altid har været bange for at miste.

Jeg har haft tendens til at blive meget hurtig vred, og det var jo nok, fordi jeg var vred på mig selv

Nicki Bille

Traumeterapeuten kører langsomt hånden hen over Nicki Billes ansigt med nogle centimeters afstand.

Stille og roligt afbryder han terapien ved at prikke ham forsigtigt på panden og tindingen med langefingeren.

Nicki Bille misser med øjnene og vipper med fødderne under dynebetrækket.

- Hvordan har kroppen det lige nu? spørger Jesper Westmark.

- Lidt tom. Men tom på den gode måde. Jeg tænker ikke rigtig på noget, der er bare stille, svarer Nicki Bille og tilføjer:

- Det er dejligt.

Når Nicki og hans venner kom hjem fra fritidsklubben, drønede de direkte hen i kvarterets stålbur og spillede fodbold, indtil det var spisetid.  Det var i stålburet, at Nickis bedste barndomsminder blev skabt.

Ville skåne familien

Det har taget Nicki Bille årevis for alvor at konfrontere tingene fra barndommen. Men først for halvandet år siden kunne han mærke trangen til at komme ud med det.

Han fortalte sin mor og søskende om overgrebet. Men hans far vidste intet.

Både traumeterapeuten og tv-holdet kendte nu også til Nickis hemmelighed.

Om kort tid ville hele Danmark få det at vide.

Mens tv-optagelserne blev klippet sammen, samlede Nicki Bille sig mod til at fortælle sin far om dét, han i mange år har holdt for sig selv.

- Jeg har tænkt, at jeg hellere bare selv ville have den smerte end også at give den videre til dem, siger han.

Nicki Bille sammen med sin far, Kim Bille. Nicki fortæller, at han og faren minder meget om hinanden. - Vi er som yin og yang, siger han.

Det har især været svært at skulle fortælle om overgrebet til hans far. Nicki Bille har været rigtig bange for, at faren skulle blive ked af det og føle skyld over, at han ikke så eller opdagede det.

- Og det er slet ikke det, jeg vil have. Jeg føler slet ikke, at han skal have skyld, for det er jo ikke ham, der har gjort noget, siger Nicki Bille.

Derfor var det med masser af nerver, han mødtes med sin far og fortalte om overgrebet.

Heldigvis gjorde faren lige præcis det, som Nicki Bille havde brug for, at han gjorde. Han lyttede.

- Han steppede op som far og lod mig fortælle om det, siger Nicki Bille, der var glad og lettet over at få det fortalt.

En stopklods i livet

Det, der sker, sker, og så handler det bare om, hvordan man håndterer det.

Sådan har Nicki Bille altid tænkt - også om de voldsomme ting, han har oplevet.

Men efter den ødelagte karriere og efter at dommene, alkoholen og stofferne ødelagde så meget for ham, begyndte den tankegang at ændre sig.

- Nu kan jeg se, at man sgu lige er nødt til at stoppe op og tænke. For ellers hober det sig op, og så kommer det lige pludselig alt sammen på én gang.

Og det var dét, der skete, da det hele for nogle år tilbage gik galt.

Han røg ud i et massivt alkoholmisbrug og blev blandt andet skudt i armen med et oversavet jagtgevær i sit eget hjem tilbage i julen 2018.

En episode, der kunne have kostet ham livet. Det var egentligt et wake up call, men efterfølgende endte Nicki Bille flere gange i problemer. Nogle gange var problemerne selvforskyldte.

Hvorfor det var sådan, har han længe haft svært ved at forstå.

Har været vred på sig selv

Traumeterapien gav ham et indblik i hans mønstre og følelser.

- Det gav mig en følelse af, at det er okay. Og at jeg ikke skal gå og føle, at det er mig, den har været gal med, forklarer han.

Nicki Bille føler i dag, at han har fået en frihed til ikke at gå og være sur på sig selv og føle skyld over det, der skete dengang.

Og det har skabt en ro hos ham.

- Jeg har været meget indebrændt og selvdestruktiv, men nu har jeg meget mere overskud og ro. Jeg kan ikke engang huske, hvornår jeg sidst var sur, siger han og fortsætter:

- Jeg har haft tendens til at blive meget hurtig vred, og det var jo nok, fordi jeg var vred på mig selv, siger han.

Ved at genopleve traumet er det også blevet tydeligt for Nicki Bille, hvor lang tid overgrebet har siddet som en stopklods og bremset ham i livet.

- Jeg vil gerne lægge alt det bag mig og se fremad i livet. Se hvad livet kan bringe, siger Nicki Bille, der håber, at arbejdet med traumet kan hjælpe ham til at slippe den del af fortiden.

Han vil ikke længere bruge det som undskyldning for, hvorfor han er, som han er:

- For så ville jeg kunne undskylde resten af mit liv. Det har jeg ikke lyst til. Nu skal jeg bare se fremad, og så skal den bare have en skalle, siger han.

Nicki Bille går i dag i misbrugsbehandling og tager antabus for at holde sig ædru. Derudover er han helt fri fra den morfin, som han længe har taget for smerterne i hans arm efter skudepisoden.

- Jeg kan mærke, at den gamle Nicki er på vej tilbage. Der er meget mere smil, friskhed og glæde end i den periode, hvor jeg drak rigtig meget, siger han.

Lige nu er målet at holde sig helt fra alkohol i et års tid, og Nicki Bille er mere motiveret end nogensinde for, at det skal lykkes.

Nickis fars ekskæreste afviser alle anklager om vold og overgreb fremført i programmet.

Der er ikke indgivet anmeldelse i nogle af de omtalte sager.

Følg Nicki Billes forsøg på at få et nyt liv i ‘Nicki Bille - Sidste chance’. De første tre afsnit kan ses på TV 2 PLAY.

Tilpas i tilværelsen

Drømmen er stadig at blive fodboldtræner, og Nicki Bille venter derfor på, at en træneruddannelse starter sidst på året.

For nogle år tilbage kiggede han på strandvejsvilla. I dag vil han blive glad for en lejebolig gennem den boligforening, som hans mor har skrevet ham op til.

Men lejligheden lader vente på sig, og derfor har han flyttet en seng hjem til sin far.

- Det er ærgerligt, men jeg har det faktisk tilpas med at være hjemme ved min far og hos den pige, jeg ser, siger han.