Krimi

Retssag om terrorcelle i København handler om radikalisering og våben

Politiet ransagede også en adresse i Aalborg, hvor en ung mand blev sigtet sammen med de to nu tiltalte. Han blev aldrig tiltalt.

Hvad sker der? To unge mænd er i Københavns Byret tiltalt for at planlægge et eller flere terrorangreb i Danmark eller udlandet. Begge blev anholdt 11. december 2019 i en storstilet antiterror-aktion, der bredte sig over syv politikredse.

Hvorfor er sagen væsentlig? Sagen handler om planlægning af konkrete terrorangreb - muligvis i Danmark. De to var ifølge politiet del af en terrorcelle, der havde købt våben.

Hvad mangler vi svar på? Hvor og hvornår ville de formodede terrorister slå til? Og er de forbundet med tre andre varetægtsfængslede i en anden formodet terrorcelle, der ifølge politiet arbejdede med sprængstof?

Stil spørgsmål

Tak for i dag

Retsmødet er slut for i dag, og sagen genoptages fredag 18. juni.

Afviser Islamisk Stat

Den tiltalte SM har haft kontakt med flere personer med bånd til islamisme på sociale medier og besektjenester.

Blandt andre den dømte syrienskriger Anis Laraba og en søn af Abu Bilal, der som imam i Grimhøjmosken i Aarhus optrådte på skjult kamera i TV 2-dokumentaren 'Moskeerne bag sløret', hvor han underviste muslimer om de islamiske regler for stening og pisk.

SM forklarer, at han blot er nysgerrig af natur, og at han ville hjælpe Abu Bilal med at finde en hustru, fordi han er en god 'giftekniv' og havde hørt, at han ledte efter en ægtefælle.

Han afviste at vide, at Abu Bilal på det tidspunkt var fængslet for at kæmpe for Islamisk Stat i Syrien.

Han tilføjer folk på Facebook, og så bagefter finder han måske ud af mere om dem.

På talrige spørgsmål fra anklageren afviste han at have nogen sympati for Islamisk Stat.

Musiktjeneste føres som bevis i terrorsag

SM havde en profil på musiktjenesten Soundcloud, og udskrifter af profilen og indholdet bringes op af anklageren.

Tiltalte var glad for at lytte til nasheed - en muslimsk musikform, hvor sange traditionelt bliver sunget a capella af mænd. Teksterne handler om temaer som Allah, Muhammad eller muslimske værdier og regler - og terrororganisationen Islamisk Stat er kendt for at benytte nasheed til propaganda.

Flere sange med oprindelse fra Islamisk Stat lå i SM's bibliotek over aflyttede numre på musikprofilen.

I et tilfælde, hvor der også er tilknyttet en musikvideo, vidste SM godt, at den kom fra Islamisk Stat. Der skulle være en dansker med i videoen, og det gjorde den interessant.

Danskeren var den anden tiltalte, AZ’s, bror, der kæmpede for terrororganisationen i Syrien, hvor han skulle være dræbt måske i 2012 eller 2013. 

Andre gange lyttede han bredt til nasheed for at lære sproget, for at blive klogere i forhold til troen.

Nogle gange forstod han ikke det hele, det kunne godt være, han havde lyttet til noget fra Islamisk Stat uden at vide, der kom fra dem.

Skulderhylster i gave

Tiltalte SM var i besiddelse af et skulderhylster til en pistol, da han blev anholdt. Det fremgår af tiltalen - og SM bekræfter, at det var en gave. Det lå i hans hjem.

Det var et skulderhylster til at gemme en pistol, så den ikke ses under en jakke - det siger SM, at han ikke vidste før nu.

SM vil ikke sige, hvor han har skulderhylsteret fra, det ligger et par år tilbage. Han siger, at vedkommende, der gav ham hylsteret, senere påstod at have relationer til PET.

Derfor vil han ikke sige hvem, det er. Vedkommende advarede ham dengang ifølge SMs forklaring om, at PET ville have ham til at købe våben - derfor vil han ikke bringe vedkommende i fedtefadet i dag.

Afhøringen af SM fortsætter. Han beder anklageren om at stille mere præcise spørgsmål, men det kan han ikke kræve, siger retsformanden.

Til gengæld er det hans ret at undlade at svare på spørgmål.

Spørgsmål

Josefine:

Hvilke paragraffer er han tiltalt for at have overtrådt?

Svar:

De to tiltalte er i hovedsagen i forening tiltalt for overtrædelse af Straffelovens §114 stk 1 nr. 1 og nr. 6 jfr § 21 - altså forsøg på at planlægge et eller flere terrorangreb.

Afhøring af SM

Tiltalte SM tager plads i vidneskranken - et bord, der er placeret midt i retslokalet overfor de tre juridiske dommere.

Han er 26 år gammel og fortæller, at han er født i Egypten, men at han stort set har boet i Danmark hele livet. 

Han afviser at være religiøs, men jo, han er troende, og jo, han kommer i moskeen og beder på de foreskrevne tidspunkter, spiser i det store hele den tilladte mad og så videre.

Han kender godt Team Dawah, men har ikke været medlem. Det samme lagde hans forsvarer vægt på i forelæggelsen af sagen.

Han beskriver den anden tiltalte AZ som en god ven. Han beskriver AZ som ressourcestærk, som en person, han kunne låne penge af.

Mange af anklagerens spørgsmål handler om tro, om levevis, om tiltalte tror på demokratiet, om hans forhold til sharia, om han sympatiserer med terrororganisationen Islamisk Stat.

SM taler tydeligt uden at snuble over ordene. Han er stærkt kritisk overfor Islamisk Stat, siger han, og han er hverken tilhænger af stening efter utroskab eller afhuggede hænder som straf for tyveri.

Navneforbud ophævet

Der er varmt i retssag 41, hvor terrorsagen bliver afviklet. I frokostpausen har alle vinduer stået åbne, og bvæbnede politifolk er på plads ved salens udgange.

Den første tiltalte føres ind. I pausen havde han mulighed for at veksle et par ord med sin hustru - ingen af de to sidder varetægtsfængslet under brev- og besøgskontrol.

Nævningene kommer lidt usædvanligt ind inden den sidste tiltalte - men nu er alle på plads.

Retsformanden afsiger kendelse om, at begge navneforbud ophæves.

- Under hensyn til sagens karakter og samfundsmæssige betydning finder retten ikke, at der er grund til at opretholde navneforbuddet, lyder i det i rettens kendelsse.

TV 2 nævner dog ikke navnene inden skyldkendelsen eller eventuelt dom, og som udgangspunkt først, hvis der idømmes mere end to års fængsel - eller eventuelt hvis tiltalte findes skyldige i terrortiltalen.

Spørgsmål

Sarah:

Har politiets indblanding direkte opfordret til planlægning af terror og i så fald bliver politiet retsforfulgt for opmuntring til terror?

Svar:

@Sarah: Det vil være at foregribe begivenhedernes gang, hvis jeg forsøger at gå i detaljer her - for jeg ved det ikke.

Brugen af politiagenter bliver helt klart et tema i sagen - anklagemyndigheden fastholder, at alt er gået efter bogen, mens S's advokat mener, at våbenkøbet aldrig havde fundet sted, hvis ikke prisen, politiagenten gav, var så lav. Og at agenten dermed overskred sine beføjelser i forhold til at agere som 'agent provokateur'.

A's forsvarer derimod mener ikke, hendes klient overhovedet har noget med våbenkøbet at gøre, men siger, at hun vil følge spørgsmålet ud fra en akademisk interesse.

Helt overordnet er det meget begrænset, hvornår politiet i Danmark kan bruge agenter. Imidlertid har PET videre beføjelser end det almindlige politi.

Spørgsmål

Henrik :

Hvor stor er sandsynligheden for at de tiltalte bliver smidt ud af landet efter domfældelse, og ved politiet noget om hvor vidt de fik støtte fra udlandet?

Svar:

@Henrik: Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at A udvises med indrejseforbud for bestandig, og forbehold for, at S får frataget sin danske indfødsret og derefter ligeledes udvises.

Om en udvisning i sidste ende kommer på tale vil blive behandlet de sidste dage i sagen - efter der er afsagt skyldkendelse, når der procederes for straf.

På det tidspunkt vil de tiltaltes personlige forhold også være gennemgået, og de kan også have betydning for en eventuel udvisning. For eksempel at S er gift og har børn i Danmark - mens A har taget en uddannelse og været medejer af et firma med flere ansatte.

Begge tiltalte taler iøvrigt perfekt dansk.

Liveblog kan fortsætte

Retsformanden henviser til en tidligere kendelse fra Højesteret om, at vidner ikke må kunne blive påvirket af tidligere forklaringer - og resultatet bliver, at TV 2 kan fortsætte livebloggen - men i generelle betragtninger, som ikke gengiver detaljer i tiltaltes forklaringer.

Herefter anmoder pressen om, at navneforbuddet på de to tiltalte bortfalder.

Det protesterer forsvarerne imod.

- Min klient har en hustru, der var sigtet indtil for et par måneder siden. De har børn. Det vil være en unødvendig krænkelse, hvis navnet kommer frem, mener Janus Malcolm Pedersen.

Retten trækker sig tilbage for at votere. 

- Vi tager frokostpause nu og mødes klokken 13

Forsvarere uenige

Forsvarer Jane Ranum mener, at liveblog skal tillades.

- Det er overordnet ikke det, der traditionelt i vores verden er en vidnesag - det er en række tekniske beviser og politifolk, der ikke kan kompromitteres, siger Jane Ranum.

Hun ønsker størst mulig offentlighedom sagen.

Selv har de indkaldt fire vidner - en tidligere skolekanmmerat, en chef, en samarbejdspartner samt en ekspert, der kan fortælle om Team dawah.

- Det har været et tema, om A er medlem af Team Dawah. En forening, man finder står for noget bekymrende, siger Jane Ranum, der afviser, at A var medlem.

Forsvarer Janus Malcolm Pedersen protesterer mod liveblog.

Han taler meget hurtigt, ser anderledes på sagen i forhold til sin klient og ønsker, at: 

- Vidnerne ikke kan blive påvirket, siger Janus Malcolm Pedersen.

Protest mod åben liveblog

Anklageren protesterer mod, at pressen kan liveblogge fra tiltaltes forklaringer. Argumentet er, at en række vidner efterfølgende skal høres, og at det kan skade sagen.

- Et vidne skal afhøres om tiltaltes opfattelse af religion. Det vil kunne blive påvirket, hvis han inden da hører tiltaltes forklaring i detaljer, siger anklageren.

I en forhold til en række andre vidner vil der også være en risiko for, at de kan blive påvirket, mener anklageren. Disse vidner handler primært om religion og de tiltaltes opfattelse af religion.

En række sagkyndige vidner vil ikke kunne påvirkes, medgiver anklageren.

Der er en kort pause. Politiet beder alle forlade retslokalet. 

Forsvarer: Tiltalt er bare videbegærlig

Forsvarer Janus Malcolm Pedersen har også en kommentar. Han nikker ja til, at hans klient S interesserer sig for religiøse spørgsmål. Men han afviser, at han skulle være en ekstremist, der sympatiserer med Islamisk Stat.

- Han er videbegærlig, han er nysgerrig, og han interesserer sig for religion, siger forsvarer Janus Malcolm Pedersen.

Forsvareren mener, at politiagenten gik for langt, da S ganske rigtigt fik overdraget en taske med våben. Men at metoden fra politiets side er i strid med loven.

- Det er priser, der for mig at se er helt urealistiske. Det er milevidt for den pris, våben ellers har på det sorte marked, siger forsvarerern.

- Agenten er gået for langt. Han har overskredet provokationsforbuddet, mener forsvareren.

Samtidig forklarer han, at de to pistoler var tilvirket på en måde af politiet, så de ikke virkede. 

- Dermed kan det kun være forsøg på våbenbesiddelse, siger Janus Malcolm Pedersen.

Forsvarer: Forlod islamistisk miljø

Forsvarer Jane Ranum har en modforelæggelse.

- Det er helt surrealistisk for min klient at blive anklager for det her, siger hun.

- Grunden til, han sidder her er, at han 10. december låner S 7000 kroner, siger Jane Ranum.

Hun er enig i, at en stor del af pengene blev brugt til at betale politiagenten for våben.

- Det er ubestridt i denne sag, at A ikke på noget tidspunkt har haft kommunikation med politiagenter. Han har ikke haft noget at gøre med at købe våben, siger Jane Ranum og understreger, at sagen er meget foprskellig for de to tiltalte.

- Temaet for A er: Vidste han, hvad de penge skulle bruges til?

Det afviser Jane Ranum. Hun afviser også, at A skulle have sympatiseret med Islamisk Stat.

- Vi bestrider på det krafitgste, at han havde det.

- Et af de helt store temaer bliver, at A i 2015 og 2016 havde kontakt til det islamistiske miljø i København. Det bestrider vi ikke, men det bliver et tema, at han havde forladt det miljø, siger Jane Ranum.

Kender ikke de formodede terrormål

Anklageren holder en lille pause og ser ud over retssalen.

- Vi ved desværre ikke nærmere bestemt, hvor angrebet eller angrebene skulle finde sted, så det kommer vi ikke nærmere ind på i sagen, siger anklageren.

Politiet mener altså alene at kunne bevise, der var tale om 'et eller flere angreb i Danmark eller udlandet'.

Anklareren fortæller, at de tiltalte forventes at skulle afgive forklaringer de seks planlagte retsdage inden sommerferien - på den anden side af sommeren er der indkaldt vidner. 

Dommen forventes i oktober måned.

To pistoler for 6800 kroner

Dagen inden våbenkøbet ved Fields 11. december 2019 overdrog A 7000 kroner til S - prisen, som S betalte for våbnene, var 6800 kroner.

- Det er politiets opfattelse, at de penge, som A overdrog, skulle bruges til købet, siger anklageren.

Det bestrider A - han bestrider ikke, at S Fik pengene - men han bestrider, at han vidste, de skulle bruges til køb af våben.

Hemmelige 'Khalil'

Anklageren forklarer, at politiet gennem en fiktiv profil på internettet 'Khalil' gennem en periode kommunikerede med S. 

En mand mødtes med S i forbindelse med en pengeindsamling, som S havde sat igang for at støtte en såret bror i Tyrkiet - senere kom køb af våben på tale.

På det tidspunkt valgte PET at indsætte en egentlig agent bag profilen 'Khalil', ligesom personen, der tidligere havde mødtes med S, blev indrulleret som agent.

- I hele den her periode kommunikerer S flere gange med S, siger anklageren.

Der er lydoptagelser af møderne.

Terrororganisationen Islamisk Stat

- Jeg tror, at alle på en eller anden måde har hørt om IS, siger anklageren med henvisning til terrororganisationen Islamisk Stat.

Hun fortæller om, hvordan tilfængerne af IS selv betragter sig som de sande troende, og at alle andre er betragtet som vantro.

At de vantro må dræbes - blandt andet som det skete med journalisten James Foley.

- Det er vores opfattelse, at de begge to sympatiserer med IS, men det bestrides af dem begge to, siger anklageren om de tiltalte.

- En person, der dør som følge af jihad, er martyr, siger anklageren og gennemgår de almindelige regler i sharialovgivningen.

PET må mere

Imidlertid har Politiets Efterretningstjeneste videre rammer for at benytte politiagenter.

- Det fremgår af forarbejdet til PET-loven, at agenter skal godkendes af politimesteren, siger anklageren.

Det er altså den øverste chef for PET, der har godkendt, at der blev benyttet politiagenter.

Anklageren siger henvendt til nævningerne, at de skal tage stilling til, om reglerne for agentvirksomhed er overholdt.

- Jeg kan allerede nu sige, at det mener vi, de er, siger anklageren.