Ditte
Fanget i et farligt forhold

Hun prøvede at leve op til kærestens 25 regler og krav for deres parforhold, men en dag fik hun nok

For to år siden blev psykisk vold kriminaliseret, men få anmeldelser fører til dom. Ditte er en af de 616 danskere, der har indgivet en anmeldelse.

39-årige Ditte sad i sin sofa og så tv, da der pludselig tikkede en mail ind på mobilen i foråret 2019.

Mailen kom fra den mand, hun havde været kærester med i cirka et år. Nu var de i et on-and-off-forhold.

At hun fik en mail kom ikke bag på hende. Hun var nemlig vant til at modtage mange sms’er og mails fra ham dagligt.

Men denne mail var alligevel anderledes.

Den var fem sider lang og indeholdt en lang række krav og regler for, hvad Ditte skulle gøre, hvis de igen skulle være sammen:

- Du skal lytte til mig og ikke til andre.

- Jeg gider ikke, at du kører på McDonalds, går i bio og andet unødigt.

- Vi skal have børn, og jeg gider ikke, at du bare en gang trækker på det eller fortryder.

- Jeg gider ikke have, at du siger ting, du alligevel ikke vil omkring sex.

Det var bare 4 af mere end 25 krav, han havde til Ditte.

- Åh Gud, tænkte hun.

Hun kunne slet ikke overskue alle de sætninger.

Alligevel fandt hun sig selv siddende samme aften og forholde sig til hvert eneste punkt. Og svare på dem. Præcis som han havde bedt hende om. For hun ville jo gerne have, at de skulle være kærester igen.

Men kravene og kontrollen stoppede ikke ved mailen.

- Han blev bare værre og værre, siger hun.

Psykisk vold er svært at opdage

Ditte

Ditte er en af de 616 personer, der har indgivet en anmeldelse om psykisk vold, siden det i april 2019 blev gjort strafbart.

Men de seneste tal viser, at kun 11 af de sager har ført til dom om psykisk vold.

Psykisk vold er svært at opdage. Både for personen, der udsættes for det, og for politiet der skal efterforske det, forklarer eksperter.

I dokumentaren 'Fanget i et farligt forhold' fortæller Ditte om de knap to år, hun levede i et parforhold, med hvad hun selv hævder, var psykisk vold. Og hvordan det gik, da hun anmeldte ham.

Noget var galt

Ditte mødte sin ekskæreste i begyndelsen af 2018, da han blev tilknyttet hendes familie som socialrådgiver. Han skulle hjælpe Dittes ene datter i en samværssag mellem Ditte og datterens far.

De to fandt sammen undervejs, og Ditte fandt en stor tryghed i både ham og hans stilling.

- Han var rigtig sød, og jeg følte mig godt tilpas i hans selskab. Jeg følte mig faktisk meget elsket i starten, fortæller Ditte.

Parforholdet udviklede sig hurtigt, men der gik ikke længe, før Ditte mærkede, at der var noget galt.

Det skete første gang, da hun havde besluttet sig for noget alenetid med sin ene datter.

Hun og datteren skulle hygge sig sammen en hel weekend. Bare de to.

- Men det kunne han ikke håndtere, siger hun.

Ditte husker, at kæresten ringede og græd i telefonen. Han ville være der, hvor hun var. Hun måtte ikke nedprioritere ham.

- Det var der, jeg fik fornemmelsen af, at der var noget. Det var lidt specielt, siger hun.

Efterhånden begyndte kæresten, ifølge Ditte, at stille flere og flere krav til hende. Krav hun slet ikke var vant til.

Hun skulle skrive beskeder til ham. Mange beskeder. Og han ville også bestemme, hvilke ord og emojis hun skulle bruge i beskederne.

- Nogle aftener var jeg helt drænet, fordi jeg skulle skrive så mange beskeder med ham, og jeg skulle bruge de særlige ord for at gøre ham glad, siger hun.

For Ditte ville gerne gøre sin kæreste glad.

I starten var det, fordi hun holdt af ham. Men efterhånden handlede det mere og mere om, hvad der skete, hvis hun ikke gjorde ham glad. For så blev konsekvenserne ganske store, husker Ditte.

Hvad er psykisk vold?

Ifølge lovgivningen, er der tale om psykisk vold, når en person i en nær relation "gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden".

For voldsudøveren handler det altid om at styre, have kontrol og magt over den anden.

Det forklarer vicedirektør Mette Marie Yde hos Dannerhuset, et rådgivnings- og krisecenter for voldsramte kvinder og børn.

- Psykisk vold er et kompleks af forskellige taktikker og strategier for at opnå kontrol og magt over et andet menneske, siger hun.

Lovgivning om psykisk vold § 243

Den, som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden, straffes for psykisk vold med bøde eller fængsel indtil 3 år.

Men det kan være svært at opdage, at man bliver udsat for psykisk vold.

Ofte fremstår de enkeltstående episoder nemlig ikke så problematiske i sig selv, men når man kæder dem sammen, ser det anderledes ud.

Sara Svane har i flere år haft gruppeterapi med kvinder, der har været udsat for psykisk vold.

Det forklarer kandidat i pædagogisk psykologi og medstifter af Institut mod Vold Sara Svane.

Hun har tidligere arbejdet med kvinder i gruppeterapi hos organisationen Lev uden vold, hvor Ditte også har været i terapi.

- Hvis man for eksempel får at vide, at ens mad er dårlig, eller ens partner synes, man skal blive hjemme i stedet for at gå ud, kan det virke harmløst, når man ser på tilfældet isoleret set. Men hvis man får det at vide gentagne gange, kan det nedbryde ens fornemmelse af sig selv og ens værdighed i andres og egne øjne, siger Sara Svane.

Et forkert kys

Ditte

Ditte begyndte efterhånden at mærke konsekvenserne, når hun ikke gjorde, som kæresten ville have det. Nogle gange anede hun faktisk ikke, at hun havde gjort noget forkert, før det var for sent.

Ifølge hende kunne en helt almindelig morgenhilsen for eksempel gå galt.

- Det kunne starte med, at jeg måske ikke havde kysset ham længe nok om morgenen. Så kom han ud i køkkenet og begyndte at skælde mig ud, siger hun.

Ditte kunne med det samme se, når der var noget galt

- Han blev helt mørk i øjnene og stod foran mig, og så vidste jeg bare godt at nu, nu sker der et eller andet. Og jeg kunne kun sidde og tage imod. Jeg kunne ikke gøre noget for at få det til at stoppe, siger hun.

Når kæresten skældte hende ud, kunne det blive meget voldsomt.

Han kunne finde på at skrige Ditte ind i hovedet eller råbe, at hun var psykisk syg, husker hun. Han beskyldte hende også for at have borderline og være personlighedsforstyrret, og han sagde det ofte foran hendes børn.

Puden over hovedet

Men det var ikke altid, kæresten skældte ud. Nogle gange reagerede han i stedet med at blive helt tavs og lagde sig ind i soveværelset med en pude over hovedet, husker Ditte.

Det gjorde ondt på hende. Hun fik dårlig samvittighed over at have gjort ham ked af det og gik ind og sagde undskyld.

I begyndelsen forsøgte Ditte at sige fra, når han blev vred. Og de skændtes også meget om det.

- Jeg sagde meget fra i starten, men mine grænser bliver stille og roligt overskredet og skubbet, fortæller hun.

Perspektiv

Yderligere to ekskærester står frem med anklager

I dokumentaren 'Fanget i et farligt forhold' fortæller yderligere to kvinder om deres forhold til selvsamme mand, som Ditte har været kærester med.

Mandens ekskone anklager ham blandt andet for at styre hendes økonomi. Hun siger også, at han brugte hendes penge og bestemte, hvad hun måtte gøre og ikke gøre. Hvis hun ikke gjorde som han sagde, kunne han straffe hende ved at blive vred eller fuldstændig tavs.

En af mandens tidligere kærester siger, at hun oplevede ham som en tikkende bombe, der kunne blive rasende over de mindste ting, blandt andet hvis hun ikke ville se det samme som ham i tv eller ikke ville kysse eller have sex med ham.

Og så blev hun langsomt i tvivl om, hvad der var rigtigt og forkert.

- Hvis man får at vide længe nok, at der er noget galt med en, så begynder man at tro på det. Jeg tænkte, at det måtte være min skyld, ligesom han sagde, siger hun.

I dokumentaren møder Ditte to andre kvinder, der også har været henholdsvis gift og kærester med Dittes ekskæreste. De oplevede mange af de samme ting som Ditte, og var begge bange for ham.

Råb, tavshed og trusler

Råb, trusler og personangreb er voldsomt – og det er måske det, de fleste forbinder med psykisk vold.

Men faktisk kan det at blive frosset ude og behandlet med tavshed være mindst ligeså alvorlig en del af den psykiske vold.

Og de fleste, der bliver udsat for det, vil forsøge at "rette op" på situationen og få den anden i tale igen. Det forklarer vicedirektør hos Dannerhuset Mette Marie Yde.

Eksempler på psykisk vold

Dannerhuset har listet 18 eksempler på psykisk vold. Her kan du læse en række af dem:

Blive vred hvis partneren vil være sammen med sine venner.

Rakke ned, latterliggøre, være nedladende, ydmyge, kritisere, kalde øgenavne – verbal vold.

Bebrejde andre for sine problemer eller følelser.

Presse partneren til at sende nøgenbilleder.

Virke truende.

Sige: "Hvis du elskede mig, ville du…"

Isolere partneren fra venner og familie og tale dårligt om dem.

- Når en person behandler en med tavshed signalerer han eller hun, at partneren ikke engang er værd at kigge på eller at snakke med, siger hun og fortsætter:

- Forestil dig at leve med et menneske, der agerer, som om du ikke findes? Hvad det gør ved dig? Og hvor desperat man kan blive for at få respons?

Mailen

Efter cirka et års parforhold gik Ditte og kæresten fra hinanden. Men bruddet varede ikke længe. De begyndte at tale om at finde sammen igen.

Og det var her den fem siders lange mail med regler og krav for parforholdet røg ind i Dittes mailindbakke.

Her stod blandt andet:

- Beder pigerne om alenetid, så er det ind på værelset. For det begreb gider jeg ikke høre mere om.

- Jeg gider ikke at få et halvt svar på det, jeg spørger om.

- Jeg gider ikke, at du trækker dig fysisk fra mig en eneste gang. Jeg gider heller ingen undskyldninger ud over sygdom.

- Jeg gider heller ikke undskyldninger for ikke at få den fællestatovering. Og ikke noget med, at du ikke vil have navne, for det har du sagt ja til.

Dittes kæreste skrev også en lang række krav, der handlede om hendes døtre på 9 og 15 år. For eksempel måtte ingen af dem komme hjem fra deres fædre før aftalt tid.

Han skrev, at han ville have, at hun skulle svare ud fra hver eneste punkt.

Først når hun havde svaret, som han ville have det, kunne de genoptage forholdet.

Ditte svarede samme aften. Hendes svar var ifølge ekskæresten ikke gode nok. Han sendte mailen retur og bad hende svare på en ny måde.

"Forhandlingerne" stod på en hel uge og til sidst gav hun op og spurgte, om han ikke bare kunne svare for hende?

På den måde endte hun, ifølge eget udsagn, med at sige ja til de fleste af punkterne.

Også selvom hun ikke overholdt dem alle. For eksempel tog hun i smug på McDonalds og rullede gardinerne ned, hvis hendes døtre kom hjem før tid.

Alligevel gik regelregimet hårdt ud over både hende og hendes døtre.

I dag har hun svært ved at forstå, at hun gik med til det.

- Det var som om min hjerne var et sted, da jeg mødte ham, og så vendte den fuldstændig rundt, da jeg begyndte at være sammen med ham. Min virkelighedsfornemmelse blev vendt helt rundt, siger hun og fortsætter:

- Det unormale blev pludselig normalt.

Hvorfor gik jeg ikke?

Ditte

Ditte har mange gange stillet sig selv de åbenlyse spørgsmål "Hvorfor gik jeg ikke?" og "Hvorfor tillod jeg ham at gøre det ved mig og mine børn?"

Men hun håbede hele tiden på, at det kunne blive bedre. At hun kunne få den gamle kæreste tilbage, som hun faldt for. Samtidig frygtede hun konsekvenserne af et brud.

- Jeg var bange for, om han ville gøre mig eller mine børn noget, hvis jeg gik, siger hun.

I de sidste måneder af forholdet følte Ditte, at kæresten blev mere voldsom, når han blev vred.

- Han kunne finde på at kaste en stol igennem stuen. Slå hånden ind i et skab eller en væg og han forlod min lejlighed i bil med hjulspind, siger hun.

Frygt og selvbebrejdelse

Der findes en række grunde til, at det kan være meget svært at forlade et parforhold med psykisk vold.

Mange føler, at der hele tiden er en underliggende trussel om for eksempel vold, der gør, at de ikke tør forlade partneren.

Det forklarer direktør hos Dannerhuset Lisbeth Jessen.

- Der er jo ikke nogen, der finder sig i et kontrol- og magtregime, hvis der ikke er et bagvedliggende spørgsmål, der hedder: Hvad sker der, hvis jeg går? forklarer hun.

Samtidig oplever ofre for psykisk vold ofte, at deres evne til at vurdere, hvad der er rigtigt og forkert er blevet gjort til skamme, siger kandidat i pædagogisk psykologi hos Institut mod Vold Sara Svane.

- Rigtig mange er overbevist om, at det er dem, der er problemet. Hvis man bliver fortalt nok gange, at man er problemet, tror man til sidst på det, siger hun.

Anmeldelsen

Ditte anmeldte til sidst sin kæreste for psykisk vold.

Efter næsten to års forhold – hvoraf de sidste otte måneder var on-and-off – fik Ditte til sidst nok.

De mange krav og regler gik hårdt ud over både hende og hendes børn. Og hun følte, at kærestens magt og kontrol blev værre og værre.

Hun begyndte at tale med sin veninde om det. Og sammen blev de enige om, at den eneste udvej var at melde ham for psykisk vold.

Umiddelbart efter anmeldelsen fik Ditte konstateret en psykisk belastningsreaktion.

Hun blev afhørt af politiet, og hun gav dem blandt andet den fem sider lange mail med regelsættet for parforholdet.

Ditte kunne kun anmelde sin ekskæreste for fire måneders psykisk vold, da loven først trådte i kraft i april 2019.

Alligevel følte hun selv, at hun havde en god sag.

Men efter, at politiet havde afhørt hendes kæreste, vurderede de, at det var påstand mod påstand.

Sagen blev henlagt.

- De har ikke engang spurgt mig, om der var nogle vidner, siger Ditte.

Hun mener selv, at hendes døtre kunne være blevet afhørt i sagen.

Det var svært for Ditte at anmelde ekskæresten for psykisk vold. Derfor er hun ked af, at politiet så hurtigt henlagde hendes sag.

- Jeg er skuffet og ked af det på mine og mine børns vegne, siger hun.

Afsluttes sager for tidligt?

Ditte er langtfra den eneste, der har fået henlagt sin sag om psykisk vold.

I marts 2021 havde 616 personer indgivet en anmeldelse om psykisk vold. Hver tredje sag blev henlagt uden sigtelse. 11 endte med en fældende dom.

Psykisk vold i tal

I april 2019 blev psykisk vold kriminaliseret.

I marts 2021 havde 616 personer indgivet anmeldelse om psykisk vold.

277 af sagerne førte til sigtelser, men 157 sager endte med påtaleopgivelse.

79 af sagerne blev der rejst tiltale i.

11 sager har ført til dom om psykisk vold.

Kun en enkel af disse domme omhandlede psykisk vold alene.

Kilde: Dannerhuset

Og det er ikke godt nok, mener direktør for Dannerhuset Lisbeth Jessen.

- Loven har haft en god effekt, fordi vi taler mere om psykisk vold. Men der er efter min mening faldet for få domme, og der er også for mange sager, der bliver sluttet for tidligt i forløbet uden en stor efterforskningsindsats, siger hun.

Hos Dannerhuset har man i marts i år udarbejdet en rapport, der mundede ud i otte anbefalinger til opfølgning af loven om psykisk vold.

Her står blandt andet, at politiet skal efteruddannes og klædes bedre på til at efterforske psykisk vold.

I dag er Ditte 41 år. Hun har valgt at fortælle sin historie, fordi hun håber, der kommer mere fokus på området.

Ifølge Lisbeth Jessen skal politiet lære at lave en mere nuanceret bevisførelse, blandt andet ved at afhøre vidner, der enten har været til stede under den psykiske vold eller har observeret en adfærdsændring hos offeret over tid, forklarer hun.

Vanskelige sager

Hos Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter (NFC) fortæller man, at sager om psykisk vold kan være vanskelige at efterforske, fordi det ofte foregår inden for hjemmets fire vægge, og det kan være svært at finde tekniske spor.

- Det er derfor vigtigt, at man tænker utraditionelt i efterforskningen og blandt andet afhører den forurettedes omgangskreds og nære familie for at kunne underbygge sagen, udtaler politiinspektør hos NFC Claus Birkelyng i en mail til TV 2. Han forholder sig dog ikke til Dittes konkrete sag.

Han fortæller samtidig, at der fra 2021 til 2023 blandt andet indsætte to specialister på området i hver politikreds.

Oplever du stalking og/eller partnervold?

Så kan du ringe til Lev Uden Volds hotline og få gratis hjælp og rådgivning døgnet rundt på 1888. Læs mere her.

Dansk Stalking Center tilbyder også telefonrådgivning til alle personer, der er berørt af stalking. Læs mere her.

Skyld og skam

For Ditte ville en dom over ekskæresten have betydet uendeligt meget.

- Så havde jeg kunnet lægge skylden og skammen over på ham. At have været udsat for psykisk vold er meget skamfuld. "Hvorfor tillod jeg det?" Den sætning er svær at få ud af hovedet, siger hun og fortsætter:

- Så det ville have betydet noget for mig, at han havde fået en konsekvens. For nu føler jeg, det bare er mig, der får konsekvensen.

Efter at Ditte gik fra sin kæreste, har hun gået til forskellige former for terapi, blandt andet gruppeterapi, hvor hun har talt med kvinder, der har været udsat for psykisk vold. Det har hjulpet hende.

Ditte til gruppemøde med andre kvinder hos Lev uden vold.

Hun har fået det bedre, men der er stadigvæk mange sår, der skal hele. Forholdet til især hendes yngste datter har også lidt et knæk.

I dag føler hun sig mere som sig selv. Og hun har svært ved at forstå, at hun har været i et parforhold, hvor hun blandt andet modtog en fem sider lang mail med regler, hun skulle forholde sig til.

Den mail kigger hun aldrig på mere. Det har hun ikke lyst til.

- Jeg skænker den ikke en tanke, siger hun.

- Jeg er ikke bange for ham mere i dag, men den psykiske vold vil altid sidde i mig. Den glemmer jeg ikke.

Efter at TV 2 er gået ind i sagen har politiet taget hendes sag op igen og har afhørt fem vidner, der alle bekræfter Dittes historie. Hendes ekskæreste er ikke sigtet i sagen.

Dittes ekskæreste er blevet forelagt Dittes kritik. Han hverken genkender eller anerkender kritikken, og han har ikke ønsket at stille op til interview. Artiklen indeholder derfor udelukkende Dittes udlægning af parforholdet og forløbet.

Redaktionen er bekendt med Dittes efternavn. Men det nævnes ikke i artiklen af hensyn til hendes ekskærestes anonymitet.

Du kan se 'Fanget i et farligt forhold' på TV 2 torsdag klokken 20 og på TV 2 PLAY.