Nyheder

NASA vil sende bjørnedyr og små blæksprutter ud i rummet – for astronauternes skyld

Før de mikroskopiske bjørnedyr sendes afsted mod stjernerne, bliver de lagt i dvale. I rummet bliver de vækket til live med vand.

Der kommer snart nye beboere på den internationale rumstation ISS – og mange af dem.

NASA vil nemlig sende 5000 bjørnedyr og 128 små, tiarmede blæksprutter afsted mod rummet. Det skriver det amerikanske rumagentur i en pressemeddelelse.

Gennem væsnerne vil NASA undersøge nogle af de langtidseffekter, det kan have at opholde sig langt fra Jordens overflade.

- Man vil gerne være bedre til at beskytte de mennesker, der bliver sendt ud i rummet. Og de her forsøg skal gøre forskerne klogere på, hvordan det kan gøres, siger Hans Ramløv, professor i sammenlignende dyrefysiologi ved Roskilde Universitet. Han fortsætter:

- Det er ret spektakulært, at de får mulighed for at sende dem afsted.

De små væsner bliver sendt afsted mod den internationale rumstation 3. juni.

Kan overleve ekstreme forhold

Der er da også en helt særlig grund til, at det netop er bjørnedyr, der sendes afsted mod rumstationen.

De mikroskopiske, buttede dyr er nogle hårdføre væsner, som kan overleve under de mest ekstreme forhold. Det fortæller professor på Statens Naturhistoriske Museum og bjørnedyrsforsker Reinhardt Møbjerg Kristensen.

- Det er ikke alle bjørnedyr, som er gode at sende afsted. De har forskellige egenskaber. Men de her er meget modstandsdygtige. De kan holde til det meste, siger professoren, som selv i 2007 var med til at sende bjørnedyr ud i rummet.

Der findes mere end 1100 forskellige arter af bjørnedyr. På billedet ses en af arten skildpaddebjørnedyre - Echiniscus testudo.

Under den nye opsendelse vil forskerne undersøge, hvordan de hårdføre væsner tilpasser sig livet i rummet.

Rumagenturet håber på, at den viden i fremtiden kan være med til at forbedre astronauternes helbred på kommende rummissioner. Blandt andet fordi det kan give et indblik i de stressfaktorer, der findes i rummet, hvordan de påvirker kroppens organer, og hvordan man bedst ruster sig mod dem.

Bjørnedyr

De bittesmå bjørnedyr kan overleve under ekstreme forhold. 

Bjørnedyrene er verdens mindste flercellede dyr og bliver mellem 0,05 og 1,5 millimeter små. 

De kan vækkes til live efter mange års udtørring, og de kan tåle at blive sendt ud i rummet og blive udsat for kosmisk stråling.

Samtidig kan de klare temperaturer op til 110 graders varme og ned til minus 272 graders kulde. 

Der findes mere end 1100 forskellige arter af bjørnedyr, og de mikroskopiske dyr lever stort set overalt. De kan findes på de høje tinder på Mount Everest og langt nede i dybhavet. Fra Grønlands indlandsis til Namibias varme ørkner. 

Går i dvale

Før bjørnedyrene sendes op i rummet, bliver de lagt i dvale – en såkaldt kryptobiose.

Det er en tilstand, hvor dyrene udtørrer, så de stort set ikke indeholder vand. Faktisk kan de udtørre så meget, at der kun er 1 procent vand tilbage i dem. Samtidig sætter dvalen deres stofskifte i stå, hvilket betyder, at de ikke er afhængige af ilt.

- Det sætter alle funktioner i stå. Det kaldes latent liv. Men selvom livet er standset i dem, kan de live op igen. Det ville jo langt fra være tilfældet, hvis man tørrede mig helt ud, siger Reinhardt Møbjerg Kristensen.

I videoen kan du se udtørringsprocessen af et bjørnedyr. Videoen er fra Videnskab.dk.

Når bjørnedyrene ankommer til rumstationen, bliver de vækket til live ved hjælp af vand.

Herefter bliver de mikroskopiske dyr inddelt i to grupper. Den ene del af bjørnedyrene fryses ned efter en uge i rummet, mens den anden del får lov til at forblive vågne i to måneder ombord på stationen.

I store træk danner det et grundlag for, at forskerne kan sammenligne den korte påvirkning af dyrene i den første gruppe med langtidspåvirkningen af væsnerne i den anden gruppe, fordi deres udvikling bliver standset på forskellige stadier. Slutteligt kan resultaterne sammenlignes med bjørnedyr på Jorden.

Bjørnedyret bliver mellem 0,05 og 1,5 millimeter lange.

Selvlysende blæksprutter

Blæksprutterne skal spille en anden rolle på deres rumrejse.

De tiarmede dyr skal gøre forskerne klogere på, hvordan symbiotiske forhold mellem bakterier og kroppen, der indeholder dem, fungerer.

De små blæksprutter lever i symbiose med bakterier, som gør dem selvlysende.

Her er havdyrene gode, fordi de har en evne til at lyse. En funktion skabt af små bakterier i et særligt organ i blækspruttens lille krop.

Et samspil som forskerne vil se nærmere på for at undersøge, om rumrejser forandrer effekten af det.

- Både dyr og mennesker er afhængige af bakterier for at opretholde et sundt fordøjelses- og immunsystem, siger Jamie Foster, som er hovedforsker på studiet og fortsætter:

- Vi forstår endnu ikke fuldt ud, hvordan rumrejse ændrer ved det her gavnlige sammenspil.

Ikke første gang

Ifølge Hans Ramløv er det ikke hverdagskost at sende en så stor leverance af levende organismer til en rumstation. Det er svært at få tilladelse til at sende dyrene afsted, og så koster det store summer, lyder det.

- Jeg er faktisk lidt misundelig over, at de har fået lov. Det bliver spændende at følge med i, siger professoren.

Bjørnedyr kan vækkes til live efter mange års udtørring, og de kan tåle at blive sendt ud i rummet og blive udsat for kosmisk stråling.

De små væsner bliver sammen med andre forsyninger sendt afsted mod den internationale rumstation fra NASA’s Kennedy Space Center i Florida i USA 3. juni.

Med ombord på den SpaceX-sending er blandt andet også nye solcellepaneler til rumstationen.