Operation X

Det er nemmere at slippe afsted med svindel, hvis man flytter firmaet til provinsen

Langt fra alle tvangsopløste selskaber undersøges for svindel. Konkursprofessor og kurator efterlyser mere kontrol for at komme snyd til livs.

Huset er under renovering. Det ser ubeboet ud.

Ifølge virksomhedsregistret skulle der ligge 15 selskaber på adressen i den lille landsby Snæbum i nærheden af Hobro. Men der er ingen spor efter hverken dem eller deres ejere. Ikke engang navne på postkassen.

Jeg tror faktisk, det vil give overskud at investere i at undersøge de her selskaber

Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, professor i konkursret

Alle 15 selskaber har haft adresse andre steder i landet. De fleste af dem lå i København, men i løbet af 2020 flyttede de alle til Snæbum for siden at gå konkurs. Det er nu ved at blive undersøgt, om der er begået svindel.

Sådan en undersøgelse er ellers langt fra en garanti uden for København.Fkonku

Mulig millionsvindel inden flytning til Snæbum

I ‘Operation X’-programmet ‘Konkursfinter på falderebet’ undersøger Morten Spiegelhauer og hans praktikant, Benjamin D’Souza, et af selskaberne på adressen ved navn Københavns Håndværkerservice.

Selskabets direktør, Nikolaj Karlsson, lukkede med hjælp fra konkursrådgiveren Bryan Göddert firmaet ned for at køre videre i et andet selskab, der fik samme navn - Københavns Håndværkerservice.

Reglerne skal revideres, så alle virksomheder skal undersøges, når de sendes til tvangsopløsning. Det mener erhvervsordfører fra Enhedslisten Victoria Velasquez. Video: Redaktionen

Det gamle selskab blev efterladt på adressen i Hobro med en gæld på mere end syv millioner kroner til kreditorerne og med en ny direktør og ejer ved navn David Perez, som TV 2 ikke har været i stand til at opspore.

- Vi har haft nogle udfordringer, som selvfølgelig har gjort, at vi har måttet lave nogle ændringer, siger Nikolaj Karlsson om årsagen til konkursen.

Han fortæller også, at han ikke kender David Perez, der på papiret overtog firmaet.

Det er lidt ligesom at få sat en alarm op, og så bliver der bare indbrud hos naboen

Karsten Cronwald, konkursadvokat

Et andet af selskaberne på adressen er brugtbilsforhandleren Ahlgren & Andersen, som fra den ene dag til den anden lukkede fem af sine selskaber i starten af august sidste år. Kurator for konkursboerne Andreas Mylin skriver i en redegørelse, at der ses en konsekvent ulovlig og grov kapitaludtømning af kontante midler, faste ejendomme med videre for i alt 38 millioner kroner. Kuratoren har anmeldt sagen til politiet, der efterforsker sagen.

Nicklas Ahlgren, der er tidligere ejer og direktør i Ahlgren & Andersen, afviser beskyldningerne:

- Kurator Andreas Mylins udtalelser er et udokumenteret falsum og bliver udelukkende benyttet til at skabe/tegne et dårligt billede af mig og min person, skriver han i en mail til TV 2.

Hvad er en kurator?

  • En kurator er en konkursadvokat, som hyres til at være uvildig bestyrer af et lukket selskab. 
  • Opgaven går for det første ud på at undersøge, om der er penge i selskabet, som nu er blevet til et konkursbo. Hvis det er tilfældet, skal kurator fordele pengene mellem dem, selskabet skylder penge.
  • Derudover skal en kurator tage stilling til, om ledelsen har handlet “groft uforsvarligt” på en måde, som kunne give grund til at idømme konkurskarantæne. I så fald kan domstolene fratage ledelsen retten til at eje og lede selskaber i tre år. 
  • Endelig er det kurators opgave at undersøge, om der er foregået noget ulvoligt, og i så fald melde det til politiet.

At selskaberne kom under grundig undersøgelse var ellers langt fra givet, da de flyttede til Snæbum. Sandsynligheden for, at et selskab bliver undersøgt, falder nemlig drastisk, hvis blot man registrerer det på en adresse uden for hovedstadsområdet.

Flyt svindel til provinsen og slip for undersøgelse

I gennemsnit bliver 47 procent af alle tvangsopløste selskaber undersøgt nærmere af eksempelvis en kurator. Men tal fra Danmarks Domstole viser, at der er meget store forskelle på, hvor grundigt selskaber bliver undersøgt, alt efter hvor i landet de ligger.

Skifteretterne uden for København benytter sig langt oftere af muligheden for at 'lynlukke' selskaber, der bliver sendt til tvangsopløsning, for eksempel fordi de ikke har indleveret regnskab, eller fordi direktøren er en stråmand.

Hvad er en ‘lynlukning’?

Når vi i artiklen skriver om ‘lynlukning’, hedder det på jurasprog egentlig "tvangsopløsning efter analogi af paragraf 143 i konkursloven" eller “formløs opløsning”. Det er nogle kringlede formuleringer, men det betyder sådan set bare, at selskabet bliver lukket uden yderligere undersøgelse.

  • Et selskab bliver tvangsopløst. Det er typisk, fordi der ikke er blevet indsendt regnskab, fordi direktøren er en stråmand, eller fordi firmaet ikke ligger der, hvor det har adresse. Når Erhvervsstyrelsen opdager det, sender den selskabet til tvangsopløsning.

  • Skifterettens beslutning. Når selskabet er sendt til tvangsopløsning, overtager den lokale skifteret ansvaret for den videre proces. Herefter kan skifteretten gå flere veje:

  • Kan begære firmaet konkurs: Når det sker, vil en kurator undersøge det lukkede selskab for, om der er penge tilbage til de ubetalte regninger, og om der er foregået økonomisk kriminalitet.

  • Kan ‘lynlukke’ firmaet: Ved en lynlukning kommer der ingen konkurs og ingen undersøgelse. Derefter er det op til kreditorerne, om de vil betale for en kurator-undersøgelse. Selvom der bliver påvist svindel, er der dog ingen garanti for, at gælden kan inddrives.

Når en skifteret lynlukker et selskab, bliver firmaet ikke undersøgt. Og så finder man aldrig ud af, om der er sket noget ulovligt eller omstødeligt, inden firmaet drejede nøglen om.

Det er som udgangspunkt den lokale skifteret, der står for at opløse selskaber. Det vil sige, at de 15 selskaber i Hobro, som alle sammen oprindeligt kom fra hovedstadsområdet, stod til at blive afviklet ved Skifteretten i Aalborg.

Her blev kun 44 procent af de tvangsopløste selskaber i 2020 udsat for en grundig konkursundersøgelse.

Størstedelen af de 15 selskaber i Hobro kom fra hovedstadsområdet. Hvis de ikke var flyttet, var de endt hos Sø- og Handelsretten, som varetager skifterretssager i København. Og så havde oddsene for at blive undersøgt set helt anderledes ud.

For her blev 99 procent af alle tvangsopløste selskaber i 2020 undersøgt nærmere.

Konkursprofessor: Undersøg alle selskaberne

De mange lynlukninger i provinsen betyder, at man i realiteten ikke kan vide, om der bliver svindlet i selskaber, som ender deres tilværelse uden for hovedstadsområdet.

Venstre vil nu have justitsministeren på banen og have ændret lovgivningen på området, siger retsordfører Preben Bang Henriksen (V). Video: Redaktionen

Ifølge professor i konkursret og formand for Konkursrådet Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen er løsningen ligetil: Undersøg alle tvangsopløste selskaber.

- Det har vist sig, at der i rigtig mange situationer foregår svindel. Og hvis man ikke opdager det, så fortsætter svindlerne jo bare med et nyt selskab. Så hvis man vil stoppe svindlen, er man nødt til at undersøge tingene.

Konkursadvokat Karsten Cronwald kan også genkende problemstillingen. Han er fast kurator ved Skifteretten i Viborg og er ikke i tvivl om, at nogle aktører bevidst spekulerer i, hvor de placerer deres firmaer op til en tvangsopløsning.

- De flytter jo bare over i en anden retskreds. Det er lidt ligesom at få sat en alarm op, og så bliver der bare indbrud hos naboen, siger Karsten Cronwald.

Ingen aktiver, ingen undersøgelse

Når skifteretten lynlukker et selskab uden konkurs, er det som regel, fordi der ikke er værdier i virksomheden, der kan betale for undersøgelsen af firmaet. Det skal nemlig betales af de værdier, der er tilbage i virksomheden efter konkursen.

Mange tvangsopløste firmaer bliver aldrig undersøgt. Men der er meget, man kan gøre ved problemet, siger tidligere chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen Niels-Peter Rønmos. Video: Redaktionen

Men hvis værdierne er forsvundet, er der sjældent noget at komme efter. Dermed bliver det kreditorerne, der skal betale for en undersøgelse.

Det vil sige, at de personer og virksomheder, der i forvejen har penge til gode, på den måde risikerer at miste endnu flere penge. Og det er vel at mærke uden garanti for, at kurator kan hente flere penge til kreditorerne eller finde beviser for svindel.

Stærkere indsats vil give overskud

Konkursprofessor Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen efterlyser langt bedre kontrol med selskaber. Det vil nemlig kunne svare sig på grund af en præventiv effekt.

- Jeg tror faktisk, det vil give overskud at investere i at undersøge de her selskaber. De millioner, det koster om året at undersøge de selskaber, opvejes rigeligt af, at man så får stoppet noget svindel for langt større millionbeløb hen i fremtiden, siger Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen.

Det holder ikke, at man har nemmere ved at undslippe som økonomisk svindler i Jylland end i København, siger retsordfører Jeppe Bruus (S). Video: Redaktionen

Karsten Cronwald er enig, men mener, at løsningen er en anden. Han mener, at man med fordel kunne se på at forbedre samarbejdet mellem skifteretter, kuratorer, Skattestyrelsen og Politiet.

- Jeg kunne godt tænke mig, at man havde en eller anden form for fast taskforce, hvor man lidt decentralt havde nogle muligheder for at trykke på knappen og sige: "Her har vi en situation, hvor vi mener der skal foretages noget yderligere”, siger han.

Justitsminister Nick Hækkerup har ikke ønsket at kommentere den store forskel mellem undersøgelse af selskaber i København og provinsen.