Hvordan kan vilde heste og bisoner redde naturen? Få svaret her

- I virkeligheden er det ret simpelt, lyder svaret fra biolog og naturvejleder Anders Kofoed.

- Det handler om, hvor mange dyre-, plante- og svampearter der er indenfor et område. Det er jo alt det, som ER naturen.

Med andre ord er stor biodiversitet et udtryk for en velfungerende natur. Og et område med ingen - eller få dominerende arter - et udtryk for det modsatte.

- I den sammenhæng er nogle arter mere sjældne. Har du dem, så er det en rigere natur, forklarer biologen.

I Danmark er det den såkaldte rødliste over truede arter, som vidner om biodiversiteten og dermed naturens tilstand.

Den seneste rødliste over truede arter blev udgivet i 2020 (ti år efter den forrige), og den viste, at Danmark er i en biodiversitetskrise.

Over 2000 plante-, dyre- og svampearter er i fare for at forsvinde og næsten 400 arter, som vi tidligere har haft i Danmark, er uddøde i landet.

For langt de fleste af arterne gælder det, at deres levesteder er blevet ødelagt eller ændret af vores landbrug, skovdrift og anlæggelse af veje og byer.

Biodiversiteten har de bedste forudsætninger de steder, hvor naturen er urørt og altså ikke påvirket af menneskelige interesser.

Den Danske Naturfond, som arbejder for at genoprette den danske natur, opfatter vild natur som “områder, hvor naturen har førsteret, er beskyttet mod andre interesser og kan udvikle sig frit på egne præmisser.”

For nogle kan det at færdes ved grønne marker føles som at “være i naturen”.

Men da en mark er skabt for og af mennesker, står det faktisk i kontrast til natur. Det gælder både dyrkede marker og græsmarker til kvæg og heste.

På marker er der oftest én eller meget få dominerende typer planter - eksempelvis korn eller græs, hvilket forringer biodiversiteten. 

Nogle marker er også drænede, så naturlige vådområder er forsvundet, og sprøjtede med pesticider mod uønskede insekter eller ukrudtsplanter for at effektivisere produktionen. 

Kort sagt er det andre interesser end naturens egne, der varetages.

Der er ingen komplet opgørelse over, hvor meget natur der er i Danmark.

Det skyldes, at der findes mange forskellige definitioner af natur. Eksempelvis vil man nogle steder betegne skov til tømmerproduktion som natur, mens man andre steder ikke vil.

Selv med en bred definition udgør naturområder dog allerhøjst en tiendedel af Danmarks samlede landareal. Følger man Den Danske Naturfonds definition af vild natur, er det kun omkring en procent.

Den vilde natur findes fordelt over hele Danmark.

I denne liste med eksempler indgår kun de områder, som Den Danske Naturfond definerer som vild natur og arealer, som er over 50 hektar. 

Det gælder de arealer, de selv ejer, arealer ejet af andre naturbevarende fonde (eksempelvis Aage V. Jensen Fonden, Danmarks Naturfond og Fugleværnsfonden) samt statsejede og private skove, som er beskyttet som “urørt skov”. 

Til sidst gælder det natur, som lever op til Den internationale union for naturkonserverings (IUCN) mest restriktive fredninger (kategori Ia og Ib).

Eksempler på store områder med vild natur:

Sjælland, Lolland og Falster

Bidstrupskovene, Midtsjælland (Naturstyrelsen)

Bøtøskoven, Falster (Den Danske Naturfond)

Farum Skovene, Nordsjælland (Naturstyrelsen)

Frejlev Skov, Lolland (Den Danske Naturfond)

Gribskov, Nordsjælland (Naturstyrlsen)

Hannenov Skov, Falster (Naturstyrelsen)

Jægersborg Hegn, Nordsjælland (Naturstyrelsen)

Klinteskoven, Møn (Naturstyrelsen)

Marielyst Enge, Falster (Den Danske Naturfond)

Rude Skov, Nordsjælland (Naturstyrelsen)

Søholt Storskov, Lolland (Aage V. Jensens Naturfond)

Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov, Nordsjælland (Naturstyrelsen)

Nordjylland

Hals Mose, Nordjylland (Den Danske Naturfond og Aalborg Kommune)

Hammer Bakker, Nordjylland (Den Danske Naturfond)

Hulsig og Råbjerg Hede, Nordjylland (Aage V. Jensens Naturfond)

Lille Vildmose med tilhørende skove, Nordjylland (Aage V. Jensens Naturfond)

Rold Skov (Naturstyrelsen)

Vilsted Sø, Nordjylland (Aage V. Jensens Naturfond)

Vestjylland:

Filsø, Vestjylland (Aage V. Jensen Naturfond)

Holme Å, Sydvestjylland (Den Danske Naturfond)

Vejlerne, Vestjylland (Aage V. Jensens Naturfond)

Midt- og Østjylland:

Gudenå engene, Østjylland (Aage V. Jensens Naturfond)

Hald Skovene , Midtjylland (Naturstyrelsen)

Hjermind Skov, Midtjylland (Naturstyrelsen)

Mols Bjerge, Midtjylland (Den Danske Naturfond og Naturhistorisk Museum Aarhus)

Silkeborg Skove Vest og Nord, Midtjylland (Naturstyrelsen)

Silkeborg Sønderskov, Midtjylland (Naturstyrelsen)

Velling Skov, Midtjylland (Naturstyrelsen)

Syd- og Sønderjylland

Bolderslev Skov, Sønderjylland (Naturstyrelsen)

Gråsten Dyrehave og Rinkenæs Skov, Sønderjylland (Naturstyrelsen)

Kelstrup Fredskov og Hønsnap Skov, Sønderjylland (Naturstyrelsen)

Kollund Skov, Sønderjylland (Den Danske Naturfond)

Lindet Skov og Hønning Plantage, Sønderjylland (Naturstyrelsen)

Margrethe Kog Nord, Sønderjylland (Den Danske Naturfond)

Pamhule Skov, Sydjylland (Naturstyrelsen)

Rise, Søst og Langbjerg Skove, Sønderjylland (Naturstyrelsen)

Stenderup Skovene, Sydjylland (Naturstyrelsen)

Fyn

Æbelø (Aage V. Jensens Naturfond)

Gyldensteen Strand (Aage V. Jensens Naturfond)

Bornholm og andre danske øer

Almindingen, Bornholm (Naturstyrelsen)

Mandø (Den Danske Naturfond)

Skovsgaard, Landeland (Den Danske Naturfond og Danmarks Naturfond)

Spørgsmålet er af etisk karakter, mener biolog Anders Kofoed.

- Vi skal hjælpe naturen, fordi den fortjener det. Vi er selv en del af naturen, og ligesom vi ser på Mona Lisa eller Det Sixtinske Kapel som noget uerstatteligt, så er naturen det også, siger han og tilføjer:

- Allervigtigst, så skal vi gøre det, fordi vi er de eneste, der kan.

Andre grunde til, at naturen er vigtig for os mennesker, er, at vi faktisk har godt af den. Forskning udgivet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science har blandt andet påvist, at 120 minutter i naturen dagligt øger lykkehormonerne i hjernen og nedsætter stress.

Ser man på globalt plan, så er indsatser for at bevare og genoprette naturen også en god investering i fremtiden. I hvert fald mener både danske og internationale forskere, at sygdomme fra naturen - eksempelvis coronavirus - i mindre grad springer til mennesker i velfungerende økosystemer.

Du kan læse mere om det her.

Det korte svar er: Så vil flere arter uddø.

- Det vil fortsætte ned ad bakke. Så vil den allersidste chance ryge for de truede dyr og de sjældne planter. Og vi er tæt på det øjeblik, siger biolog Anders Kofoed.

Danmark er i dag et af de lande i verden med mindst natur. Vi mennesker vil sagtens kunne overleve, at den helt forsvandt og blev omlagt til motorveje og marker, understreger han.

- Men vi får da et usædvanligt kedeligt liv, siger han.

Helt overordnet set kræver det plads og tid, når naturen skal genoprettes. 

Naturen virker på den måde, at får den lov at passe sig selv uden menneskelig indblanding, så vil den oftest finde tilbage til sin oprindelige tilstand, men det kan tage meget lang tid.

Derfor er det bedste værktøj til at skabe gode forhold for biodiversiteten, at naturen bliver beskyttet mod landbrug eller skovdrift. Herefter kan naturen i princippet passe sig selv, forklarer biolog Anders Kofoed.

- Hvis tiden går os på, så kan vi hjælpe til. Det kan være at genoprette vandløb, så de ikke løber lige, genskabe en natur, som den var før vi mennesker smadrede den og udsætte forsvundne dyr. Det er noget af det mest virkningsfulde, siger biolog Anders Kofoed.

For tusinder af år siden var store græssende pattedyr som vildheste og urokser en naturlig del af det danske landskab.

Derfor forsøger Den Danske Naturfond og andre interessenter nogle steder at genudsætte lignende arter, forklarer biolog i fonden Frederik Møller. 

De store græssere bider på træerne og skaber de skovlysninger, som eksempelvis mange sommerfugle er knyttet til. De træder op i jorden til fordel for insekter som bier, hvis æg lægges i bar jord. Deres afføring skaber levesteder for en hel insektgruppe. Det viser sig i fuglelivet, som nyder godt af det store udbud af mad.

- De er en vigtig del af økosystemet, fordi de skaber en varieret natur med levesteder for tusindvis af andre arter, og indtil de blev udryddet, var de selv en del af naturen, siger biologen.

Et eksempel er naturområdet Hammer Bakker i Vendsyssel i Nordjylland, hvor der er udsat heste og kvæg, som genetisk er tæt på de oprindelige vilde dyr.

Samlet set går projekterne med genudsættelse af store dyr og genskabelse af naturlige processer under navnet “rewilding”. Dette uddybes i næste svar.

Rewilding betyder "at gøre vild igen" og går blandt andet ud på at genudsætte store græsædere og andre pattedyr i naturen for at leve vildt.

Målet er at føre naturen tilbage til dens oprindelige, vilde tilstand, hvor den kan udvikle sig uden menneskelig indgriben.

Som nævnt i forrige spørgsmål er rewilding meget fordelagtigt for natur og biodiversitet. Men projekterne har også skabt debat om dyreetik.

De udsatte dyr er oftest bag hegn, så de ikke bevæger sig ud på omkringliggende marker eller veje. Det står for nogle i kontrast til “vild natur”. Samtidig skal dyrene i princippet klare sig selv og selv finde mad og læ.

- Det er svært at lave det helt naturlig, medgiver Frederik Møller fra Den Danske Naturfond, som står bag nogle af rewilding-projekterne i Danmark.

- Hvis man ser på mange af de store nationalparker i Afrika med løver og elefanter, så er de også hegnet inde for at adskille dyr og mennesker. Men indenfor indhegningen kan naturen forløbe frit, siger han. 

Netop fordi dyrene er bag hegn, har mennesker stadig et ansvar for dem, mener Det Dyreetiske Råd.

Områderne bliver altså stadig forvaltet af mennesker for dyrevelfærdens skyld. 

- Men selvfølgelig kan der være flere begrænsninger indenfor et hegn, og derfor skal vi sørge for, at dyrene har det godt, siger Frederik Møller.

Der findes en enkelt sag, hvor Den Danske Naturfond blev politianmeldt i forbindelse med deres rewilding-projekt med heste i Bøtøskoven på Falster. Denne sag frafaldt politiet dog i samråd med veterinærmyndigheden.

Den Danske Naturfond - og de øvrige naturbeskyttende fonde - fungerer ved, at de opkøber jord fra private. Første krav er altså, at jorden er til salg.

De er interesserede i store sammenhængende områder, som har potentialet til at blive genoprettet eller beskyttet som vild natur.

- Der findes ikke rigtig nogle steder i Danmark, hvor alt er godt, og hvor vi ikke kan forbedre eller udvide den natur, der er. Så der er masser af steder, hvor vi kan gøre en forskel, siger Frederik Møller fra Den Danske Naturfond.

Den danske stat har også en international forpligtelse til at beskytte natur. Det gælder de såkaldte Natura 2000-områder, som ifølge EUs habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiv indeholder større værdifulde naturområder (Dele af områderne kan godt være dyrket, derfor hører de ikke under Den Danske Naturfonds kategorisering af “vild natur”).

Allerede på én dag, hvor naturen får lov at passe sig selv, vil der ske positive forandringer, lyder det fra biolog Anders Kofoed.

- Naturen er ligesom oste og god vin - jo længere tid, den får, jo bedre. Den finder tilbage til sin egen balance, siger biolog Anders Kofoed.

Der er ikke nogen eksakt tidshorisont, og de rette indsatser kommer helt an på, hvilken tilstand naturen er i. Pointen er, at så snart et område er beskyttet, så vil der ske fremskridt for biodiversiteten.

I slutningen af 2020 vedtog regeringen og en række partier at afsætte 888 millioner kroner i årene 2021 til 2024 på at forbedre biodiversiteten i Danmark. 

Pengene gør det blandt andet muligt at hæve arealet af den mest beskyttede type skov, urørt skov, til 75.000 hektar og udarbejde en strategi for de mange truede arter.

Fra fondene lyder det, at hovedomkostningen er at købe deres arealer. 

Den udgift lægger ifølge Den Danske Naturfond på omkring 12 kroner per kvadratmeter. 

- Vi skal ikke tjene på arealerne, så man kan sige, at vi køber dem fri af produktionsinteresser og lader naturen råde, siger Frederik Møller.

Selve naturgenopretningen er svær at sætte et konkret prisskilt på.

Et eksempel er Hammer Bakker i Nordjylland, hvor den Den Danske Naturfond samarbejder med Aalborg Kommune og Dansk Botanisk Forening om et område på 720 hektar. Her er den samlede projektøkonomi på 80 millioner kroner.

Nogle steder skal naturen have lov at passe sig selv, og der er omkostningen i princippet nul kroner. 

Andre steder skal man genoprette naturlige vandløb og drænede moser eller rydde ud i en ensformig produktionsskov for at genskabe et mere naturligt udgangspunkt. Det har Den Danske Naturfond netop gjort i Hammer Bakker, hvor der er store områder med nåletræsplantage.

Her kan det løbe op i mange millioner kroner.

Danmark har tilsluttet sig det internationale mål om, at der skal mere natur - og dermed større biodiversitet. 

Frem mod 2030 skal Danmark bidrage til, at 10 procent af Europas samlede areal kan kategoriseres som strengt beskyttet natur. Dette er en mangedobling af Danmarks sammenlignelige areal i dag.

Der er ingen tvivl om, at biodiversitetskrisen er et globalt problem. De sidste 40 år er bestanden af vilde dyrearter faldet med 60 procent. 

I den sammenhæng kan virke ubetydeligt, at Danmark øger sin vilde natur med et par procenter. Men det er det bestemt ikke, lyder det fra biolog Anders Kofoed.

Hver og en af de uddøde dyrearter startede med at uddø lokalt, så den lokale indsats spiller en afgørende rolle. 

- Hvert eneste andet land kan jo dele sig op i små regioner og sige: “Vi er for små til at gøre en forskel”. Men naturen er ligeglad. Hele jordkloden er et område i dens optik, siger Anders Kofoed.

Aftaler på tværs af EU og FN viser, at det er et problem, som skal løses i forpligtende internationale fællesskaber.