Danmark skal af med bundrekord for natur så hurtigt som muligt, siger miljøministeren
I 'Danmark redder jord' gjorde miljøministeren klart, at "en folkebevægelse for naturen" holder politikerne til ilden for at beskytte natur.
Vild natur er en mangelvare i Danmark. Og det er ikke godt nok.
Så kontant lød det fra miljøminister Lea Wermelin (S) under showet 'Danmark redder jord', hvor danskerne søndag aften samlede 22.021.741 kroner ind til Den Danske Naturfond.
Lige nu indtager Danmark en bundplacering blandt Europas lande, som det land med mindst beskyttet natur. Men over de næste år er ministerens mål at ændre den udvikling. Til gavn for biodiversiteten.
- Vi skal af med den rekord hurtigst muligt. Vi ved, at nummer ét i forhold til naturen er plads, siger hun.
Forpligter sig til mere urørt skov og natur
Under 10 procent af Danmarks areal er beskyttet natur. Det står i kontrast til resten af Europas, hvor tallet ligger på 26 procent.
Kun omkring 1 procent af landet er strengt beskyttet natur, hvor al skovdrift og dyrkning er bandlyst.
Det er især den sidstnævnte type natur, som Danmark skal have mere af, lyder det fra ministeren. Den såkaldte urørte skov er nemlig et ideelt levested for rigtig mange af de sjældne og truede danske dyrearter.
- Jeg synes ikke, at der er nogen god forklaring for, hvorfor man ikke har gjort mere før. Men nu er alvoren heldigvis ved at gå op for politikerne og alle andre, siger Lea Wermelin, som mener, at der er kommet "en folkebevægelse for naturen".
I slutningen af 2020 vedtog regeringen sammen med partierne Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet at afsætte 888 millioner til at styrke biodiversiteten i Danmark. Pengene skal blandt andet bruges på at omlægge nogle af de mange statsejede naturarealer til urørt natur frem mod 2024.
Forskel skal ske med det samme
Målet er, at den urørte skov skal nå et areal på 75.000 hektar.
- Det er oplagt at starte med den natur, som vi ejer i fællesskab. Vi har lige udlagt urørt skov svarende til 12.000 fodboldbaner (omkring 9000 hektar, red.), siger Lea Wermelin og tilføjer:
- Allerede nu skal man kunne se en forskel. Men det er sådan med naturen, at det kræver mange års indsats, før nogle af arterne kommer tilbage.
Selvom det kan tage mange år at genoprette natur, gør indsatserne en nødvendig og presserende forskel, lyder det fra flere eksperter.
- Vi skal have den plads, der skal til, så vi kan genskabe alle de levesteder, som planterne og dyrene har brug for. Det er det, det i sidste ende drejer sig om, lyder fra Bengt Holst, som er formand i Den Danske Naturfond.
Fonden opkøber jord for at genoprette det til sin naturlige balance, og med de indsamlede millioner kan de nu købe endnu mere.
Hver danskers indsats tæller
Set i et endnu større globalt perspektiv gør naturbeskyttelse også en vigtig forskel, siger professor i biodiversitet ved Københavns Universitet Carsten Rahbek.
- I intakte natursystemer spreder sygdomme sig mindre til mennesker. Med plads til naturen redder vi de sjældne arter, men samtidig mindsker det risikoen for sygdomme. Det er altså de samme ting, vi skal gøre internationalt og i Danmark, siger han.
Også i den sammenhæng er mere plads til naturen løsningen.
Det er de lokale indsatser, som miljøministeren nu giver sig i kast med. Og dem kan danskerne også selv hjælpe med lyder det.
En indsats i Hjørring for at gøre de private haver mere "vilde" har blandt andet vist, at der på bare et år kommet dobbelt så mange bier og fire gange så mange sommerfugle.
- Det viser, at at man også kan gøre noget hjemme i sin egen have, siger hun.
I dag er 2000 dyre-, plante- og svampearter i fare for at forsvinde i den danske natur. Næsten 400 er allerede uddøde.