Nyheder

Første dag med opgravninger - sådan er de døde minks tilstand

De døde mink er i mere fast form end frygtet. Dog er der områder mellem kadaverne, der kan minde om feta.

Det helt store tema op til torsdagens minkopgravninger i Nørre Felding har været lugten.

Det har bekymret beboerne i nærområdet, der har fået fødevareministeren til at klø sig i håret, og denne reporter er da også af flere kolleger og venner blevet mindet om at huske næseklemmen på turen til de vestjyske massegrave.

For hvad kan man egentlig forvente, når man åbner til områder, hvor der i et halvt år har ligget døde mink?

Og så er der et andet hyppigt debatteret emne: konsistensen. Kunne minkene med den engang så feterede pels været gået i opløsning og havde indtaget en fetalignende tilstand?

Den første dag med minkopgravninger har givet svar på begge spørgsmål.

Kan se hoveder, fødder og haler

Indsatschef i Fødevarestyrelsen Kasper Klintø mødte sammen med fødevareminister Rasmus Prehn (S) op ved massegravene for at fortælle om erfaringerne, der er blevet sparet sammen siden opstart omkring klokken 4.00 torsdag morgen.

Her kan du se, hvordan det så ud, da gravearbejdet begyndte, før solen stod op:

Opgravningen er i gang i Nørre Felding. Video af Nicholas Sterling. Video: TV 2 Danmark

For pressen har det ikke været muligt at komme helt tæt på gravene og kigge ned til minkene, men ifølge Kasper Klintø har det været forbundet med et lettelsens suk at åbne gravene.

Han minder om, at Fødevarestyrelsen ingen erfaring har med at "begrave en hel masse mink for at grave dem op igen".

- Så vi har været meget spændte på, hvad vi ville møde. Men vi kan både se hoveder, fødder og haler på nogle af dem, og det gør det nemmere at få dem op.

Dog siger indsatslederen, at der er områder mellem minkene, der kan minde om feta.

- Jeg har absolut ingenting kunnet lugte

Rasmus Prehn fortæller, at substansen af minkene er på en sådan måde, at de kan graves op uden for meget jord og sand. Det øger chancen for, at forbrændingsanlæggenes ovne rent faktisk kan brænde de døde dyr.

Derudover nævner fødevareministeren sin store tilfredshed med lugten på stedet.

- Det har været en stor bekymring for mig. Når der kører en lastbil forbi, kommer der selvfølgelig en sødlig, rådden lugt, som bestemt ikke er rar. Men jeg er meget lettet over, at det ikke er mere.

Blandt pressens fremmødte lyder det da også fra flere, at lugten var forventet værre. Det samme siger en enkel af områdets beboere, som har sneget sig med til pressemødet. Han hedder Per Sognstrup og bor omkring halvanden kilometer fra området.

- Jeg har absolut ingenting kunnet lugte i dag, før jeg kom her helt tæt på, siger han.

Det er dog muligt, at Per Sognstrup og de andre beboeres næsehår vil dirre mere ved fremtidige opgravninger. Blandt andet på grund af vejr og vindforhold.

Glemt på perronen

Per Sognstrup er blandt de naboer, der hilser opgravningerne overordentligt velkommen. Faktisk har han ligesom andre af minkgravenes naboer hejst flag i haven i dagens anledning.

- Vi har jo været lidt bange for at blive glemt på perronen her i Nørre Felding. Hvis først de kadavere havde fået lov til at blive liggende og rådne, ville det jo virkelig give forurening, siger han.

Per Sognstrup glæder sig også til at slippe af med det stempel, han føler har klistret sig fast til byen.

- Vi vil gerne væk fra at være det sted, hvor det lugter af mink, og hvor der er risiko for forurening, siger han.

Sådan foregår opgravningen

  • Minkene ligger i de såkaldte massegrave. Både under og over minkene er der et lag kalk. Oven på det øverste lag kalk er der først et lag sand og derefter muld på toppen.
  • Gravkøerne fjerner muld og sand, som skal lægges tilbage, når minkene er fjernet. Det gælder om at få så lidt sand og muld med, når minkene skal fragtes videre. Det gør det nemmere at brænde kadaverne.  
  • Gravene måler omkring tre meter i dybden, og minkene ligger cirka to meter nede. I længden er gravene mellem 50 og 300 meter.
  • Når gravkøerne har åbnet gravene og fået minkene op i skovlen, bliver massen læsset over i en dumper, som transporterer minkene videre til store stålcontainere. Herfra fylder gravkøerne deres skovl og læsser de døde dyr over i lastbilerne, som fortsætter ud i landet til de 13 forbrændingsanlæg, der har stillet ovne til rådighed.
  • De kommende dage tester anlæggene, om de kan brænde den særlige minkmasse. Fødevarestyrelsen håber at kunne sætte det store opgravnings- og forbrændingsarbejde i gang omkring 25. maj. I dag har blot været en prøvegravning, og den fortsætter fredag og lørdag.

Risiko for forurening er "elimineret"

Til et borgermøde afholdt af Fødevarestyrelsen mandag var grundvandet blandt de store dagsordener. Her kom det frem, at der formentligt vil blive brug for nye rensningsanlæg i området, og at grundvandet kan risikere at være påvirket af forureningen fra minkene de næste ti år. Det til trods for at gravene vil være tømt for den såkaldte "minkmasse" i midten af juni.

Dog blev det understreget, at minkene på nuværende tidspunkt ikke udgør nogen risiko for drikkevandet.

Rasmus Prehn understreger til torsdagens pressemøde, at det "eliminerer risikoen for forurening", når man fjerner minkene nu.

TV 2 spørger ham derudover, om områdets beboere kan forvente en kompensation for eventuelle lugtgener og støjproblemer i forbindelse med den kommende måneds opgravninger.

- Jeg tror, borgerne er lettede og glade over, at minkene nu graves op, og at forureningsrisikoen er elimineret. Vi har ingen planer om kompensation, siger han.

Hvad tænker du om, at forløbet er nået så vidt, at der nu skal graves mink op?

- Alle havde nok helst været foruden at skulle slå mink ned, begrave dem og grave dem op igen. Men folk har handlet efter bedste evne under et voldsomt pres, og jeg vil ikke pege fingre af dem, der havde ansvaret, inden jeg blev minister, siger han.

- Men måske vi på sigt finder ud af, at der havde været bedre alternativer.

Kan minkene blive brændt?

Nu vil tiden vise, om forbrændingsanlæggene rundt omkring i landet overhovedet kan brænde den særlige masse af døde mink.

13 anlæg har stillet deres ovne til rådighed, og både torsdag, fredag og lørdag er testdage. Derefter vurderer de, om de kan varetage opgaven. I alt skal omkring fire millioner mink, svarende til 13.000 tons, brændes.

Fødevarestyrelsen håber at være færdig med gravearbejdet i Nørre Felding i midten af juni. Herefter fortsætter opgravningen i Kølvrå i Karup, hvor den sidste mink forventes at være væk i midten af juli.