Coronavirus

Højeste antal nye smittede siden midten af januar

0,55 procent at de testede har været smittet.

1246 personer er registreret smittet med coronavirus det seneste døgn. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

Det er det højeste antal siden midten af januar. Men antallet skal dog ses, i lyset af at der bliver foretaget flere test. I alt er der foretaget 226.660 test det seneste døgn.

Ingen er døde med coronavirus, mens antallet af indlagte er faldet med syv, så der nu i alt er 158 indlagte. Heraf er 29 indlagt på intensiv og 19 personer i respirator.

På landets hospitaler er der nu indlagt 158 personer med coronavirus. Det er et fald på syv personer i forhold til tirsdag.

- Det ser ud til, at der fortsat er en stigning i antal smittede danskere, og at den stigning er reel, men det var også forventeligt, siger Lars Østergaard, der er ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital i Skejby og professor på Aarhus Universitet, til Ritzau.

Fortsat få indlæggelser

Det seneste døgn er 21 personer blevet indlagt på hospitalet med covid-19. Tallet følger det sammen mønster i daglige indlæggelser, der har eksisteret siden februar, hvor mellem 40-20 er blevet indlagt hvert døgn. Det samlede antal indlagte har i den periode forholdt sig stabilt.

I vaccinationsindsatsen er der nu 1.560.879 personer, der som minimum har fået én vaccinedosis mod coronavirus, hvilket svarer til 26,7 procent af befolkningen.

929.200 personer fået to doser og er dermed færdigvaccinerede. Det svarer til 15,9 procent af befolkningen.