Nyheder

Forbrændingsanlæg og naboer gør sig klar: Nu skal rådne mink op af massegravene

Stemningen er splittet blandt naboerne til de nedgravede mink i Nørre Felding. - Er der mink i mit vand? spørger en tiårig beboer.

En halv køleboks, iturevne plastikposer og en pakke Nesquick-kakaopulver titter frem i det 25 meter høje bjerg af affald, der tårner sig op bag René Pedersen.

Det er onsdag eftermiddag, og driftslederen på forbrændingsanlægget Energnist i Esbjerg forbereder sig på, at der torsdag morgen ankommer en noget anderledes last: Læssevis af døde mink.

Der er nu gået et halvt år, siden de omkring fire millioner aflivede mink blev lagt i massegrave nær Holstebro og i Karup. Torsdag morgen skal de første grave åbnes.

Forbrændingsanlægget i Esbjerg er blandt de 13 anlæg rundt om i landet, der har budt ind på at lægge ovne til de pelsede kadavere, bag og bag skraldebjerget venter et iltert flammehav med en temperatur på 1200 grader.

Ovnen kan brænde op til 26 tons om dagen. Video: TV 2 Danmark

Ifølge driftslederen er det svært helt at vide, hvad man kan forvente af morgendagens last. Hvad det er for "en suppedas", de modtager.

- Flere har spurgt mig til konsistensen. Om jeg eksempelvis tror, det er som gele. Vi ved kun, det bliver blødt, siger René Pedersen.

Nørre Felding på Danmarkskortet

Omkring 110 kilometer nord for de ventende flammer ligger byen Nørre Felding og militærområdet, hvor de mange mink ligger begravet få timer endnu.

Det seneste halve års tid har skabt stor bevågenhed om den vestjyske by med omkring 750 indbyggere, og – som når lokalhistorier er bedst – har interessen spredt sig langt uden for bygrænsen.

Maria Henriksen bor på en villavej et par kilometer fra massegravene, og hun kan tydeligt mærke, at interessen for Nørre Felding er vokset. At byen er kommet på danmarkskortet. For et par dage siden ringede hendes mor fra Thy.

- Hun havde snakket med en kollega, der boede endnu længere væk, som havde spurgt, om ikke min mor havde en datter i Nørre Felding, fortæller hun ud ad et vindue fra sin coronaisolation.

- Det har fyldt så sindssygt meget på både lokalt og landsdækkende plan, siger hun.

Lokal modstandsgruppe

En rundtur i den lille by afslører, at der er en vis splittelse om morgendagens opgravning blandt beboerne. Der er dem, der er nervøse for grundvandet og kritiske overfor den månedslange optakt præget af uvished om, hvad planen egentlig var med de begravede mink.

Det er dem, der har gået forrest i demonstration imod minkgravene. Dem, der gerne har stillet op, når pressen ringer. Og dem, som de andre beboere igen og igen nævner navnene på. En slags lokal modstandsgruppe.

Maria Henriksen hører til en lidt anden flok.

- Hvis det ikke havde været for de folk, var minkene nok ikke blevet gravet op nu. Så det er jo positivt. Men der er også mange af os andre, der tænker, at det ikke behøver fylde hele vores liv, siger hun.

Døde mink i maden?

Få huse fra Maria Henriksen står 45-årige Claus Bligaard udenfor med sin fatter Rebekka på ti år. Blandt de store temaer for gensynet med minkene har risikoen for voldsom stank nok taget de fleste overskrifter. Både lokalt og nationalt.

Det er også, hvad der fylder hos denne far og datter.

- Det er irriterende, at det kommer til at lugte. Det er ulækkert, siger Rebekka Bligaard.

Claus Bligaard og datteren Rebekka er spændt på, hvor meget det kommer til at lugte, når gravene åbnes torsdag morgen.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) har advaret om, at opgravningen vil være forbundet med luftgener i flere uger for borgerne i nærheden af gravene.

Miljøstyrelsen har vurderet, at de rådne mink vil kunne lugtes i en afstand af 500-700 meter. Men hvis der bliver vestenvind, kan Maria, Claus, Rebekka og de andre beboere på villavejen også blive ramt. For så kan lugten vandre to kilometer.

- Vi må jo se, om vi får en følelse af at få døde mink i maden, hvis vi sidder på terrassen og spiser i morgen, siger Claus Bligaard.

Mens han taler, står datteren med et glas vand og drikker. Med ét bliver hun en smule skæv i ansigtet.

- Er der mink i mit vand? spørger hun og løber indenfor.

Bekymring for grundvandet

Og tiårige Rebekka Bligaard er ikke alene om at stille det spørgsmål. Til et borgermøde afholdt af Fødevarestyrelsen mandag var grundvandet blandt de store dagsordener.

Her kom det frem, at der formentlig vil blive brug for nye rensningsanlæg i området, og at grundvandet kan risikere at være påvirket af forureningen fra minkene de næste ti år. Det til trods for at gravene vil være tømt for den såkaldte "minkmasse" i midten af juni.

Dog blev det understreget, at minkene på nuværende tidspunkt ikke udgør nogen risiko for drikkevandet.

Mogens Leth er blandt dem, der de seneste måneder har råbt højst om bekymring for forurening af grundvandet. Omkring 300 meter fra gravene bor han på en gård, der i mere end 100 år har haft egen vandboring og derfor været selvforsynende med vand.

Han frygter, at skulle betale flere hundrede tusind kroner for at skifte til vand inde fra byen.

- Men man ved jo aldrig præcist, hvornår der opstår forurening. Og det er svært at forudse, hvad minkene har af konsekvenser for vandet.

Et broget omdømme

Et udtryk, der går igen blandt flere beboere, TV 2 taler med, er, at opgravningen er "et nødvendigt onde". For nok er afskaffelsen af de døde mink forbundet med ubehagelig risiko for lugtgener, og nok kommer det som konsekvens af et klodset forløb med manglende tanke for eventuelle konsekvenser for miljøet.

Men opgravningen ses også som punktummet på kapitel, men længe har glædet sig til afslutningen på.

De døde mink kan lugte i en afstand fra 500 til 2000 meter.

- Minkene skulle aldrig være gravet ned her, men jeg er taknemmelig for, at de nu endelig bliver gravet op, siger eksempelvis Lone Sognstrup, der ejer et hestestutteri i byen.

Hun frygter dog, at byens mange måneder som vært for tonsvis af livløse mink kan sætte sig.

- Man siger godt nok, at al omtale er god omtale. Men jeg er ikke sikker på, det giver os det bedste omdømme at være byen med massegravene.

Mink er blot endnu et læs affald

Tilbage ved forbrændingsanlægget i Esbjerg triller den ene lastbil efter den anden hen til affaldsbjerget. Tipper sin last og forsvinder igen.

Torsdag omkring klokken 07.00 ankommer det første læs minkmasse på 30 tons. Det vil ske tre gange i løbet af torsdag, to gange fredag og tre gange igen lørdag. I alt 240 ton døde mink.

Driftslederen er spændt på, om dagen kommer til at forløbe gnidningsfri. Det regner han nu nok med, det gør. Og hvis nogen skulle have de mindste blandede følelser over at se de mange pelsede kroppe blive ædt af flammerne, er det ikke René Pedersen.

- Mink er affald ligesom alt andet affald, siger han.