Danmark redder jord

Under tv-optagelser kom ekspert med dyster profeti – få måneder senere blev den virkelighed

Professor Carsten Rahbek har i mere end ti år advaret om, at den måde, naturen forvaltes, kan føre til pandemier.

Kameralinserne var rettet mod zoolog Anders Kofoed og professor i biodiversitet Carsten Rahbek, da de en overskyet efterårsdag i 2019 gik gennem naturområdet Amager Fælled.

Løfter vi blikket en smule, vil vi se de større årsager til, at pandemierne opstår

Carsten Rahbek, professor i biodiversitet

Som førende ekspert inden for sit felt skulle professoren medvirke i dokumentaren 'Da insekterne forsvandt'. Nærmere bestemt skulle han fortælle om den presserende krise, som både Danmark og verden står midt i: biodiversitetskrisen.

Den måde, vi mennesker driver rovdrift på naturen, vil nemlig i værste fald få store konsekvenser, gjorde Carsten Rahbek klart for de rullende kameraer.

- Det, jeg frygter mest ved vores ødelæggelse af naturen, er, at vi får en ny global epidemi, sagde han.

Carsten Rahbek er chef for Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.

Netop de ord husker professoren særligt tydeligt fra interviewet.

For bare få måneder senere kom de første rapporteringer om en ny virus, som spredte sig i Kina.

I dag – halvandet år senere – har store dele verden været lukket ned, der er rift om vacciner og mere end 3,3 millioner mennesker er døde med coronavirussen i kroppen.

Øverst i artiklen kan du se optagelserne fra 2019.

Verdens natur og dyreliv lider

Da Carsten Rahbek kom med sin profeti i 2019, vidste han intet om den ny coronavirus med det officielle navn SARS-coV-2. Men han vidste, at der var en høj risiko for, at hans frygt blev til virkelighed.

- Folk tænker nok: "Her står der en gal forsker og siger, at han forudså det hele". Men i forskningen er der faktisk bred enighed om, at epidemier sandsynligvis i dag og fremover vil ramme os mennesker med større hyppighed end tidligere, siger han i dag.

Carsten Rahbek mener, at biodiversitetskrisen er mindst lige så alvorlig som klimakrisen, fordi den har så stor indflydelse på menneskers liv.

Den samme konklusion bringer 22 internationale eksperter i FN's biodiversitetspanel IPBES' seneste rapport fra 2020.

Svaret på, hvorfor det forholder sig sådan, kan ifølge eksperterne netop findes i biodiversiteten. Eller nærmere: Tabet af biodiversitet, som de sidste 50 år er sket med en foruroligende hast.

Listen over truede dyr, planter og svampe er blevet længere og længere. Det samme gælder listen med arter, som helt er uddøde i naturen.

- Vi lever i en tid med masseuddøen. Det sker med en hastighed, som ikke er sket, siden dinosaurerne uddøde for 65 millioner år siden, siger Carsten Rahbek.

Og det gør os mennesker særligt sårbare.

Mennesker er blevet de perfekte "sygdomsværter"

I dag udgør mennesker og vores husdyr som kvæg og svin hele 96 procent af massen af alle pattedyr på jorden. Kun 4 procent af pattedyrene er altså vilde dyr.

På turen gennem Amager Fælled fortalte Carsten Rahbek, at hovedårsagen til, at så mange dyr er uddøde, er, at op mod 70 procent af alle økosystemer er ødelagte eller modificeret af mennesker.

Paradoksalt nok er det ikke en fordel at være en altdominerende art. Det gør os nemlig til eftertragtede værter for sygdomme.

- Der er hundredetusindvis af mikrober, som også skal overleve. De holder ikke strategiske topmøder om, hvor de skal være, men det er klart, at hopper de til mennesker eller vores husdyr, så er der nærmest uudtømmelige resurser og forudsigelige levevilkår år efter år. Det er et godt sted at etablere sig, forklarer Carsten Rahbek.

Uden et rigt plante- og dyreliv og store økosystemer i den vilde natur er det således nemmere for virusser at mutere og sprede sig hurtigt. Og flere gør det, viser forskningen.

Flere sygdomme fra naturen rammer mennesker

61 procent af de menneskelige sygdomme er kommet fra naturen omkring os.

At der overføres sygdomme til mennesker er der intet nyt i, men kigger man udelukkende på de nye sygdomme, som er registreret de sidste ti år, kommer 75 procent fra naturen.

Ifølge Carsten Rahbek sker det i dag fem til ti gange hyppigere, at sygdomme fra naturen overføres til mennesker, end det gjorde for 50 år siden.

Langt de fleste sygdomsudbrud, som har udviklet sig til pandemier, er kommet fra vilde dyr. Det gælder eksempelvis influenzapandemien Den Spanske Syge, som i 1918-20 kostede omkring 50 millioner mennesker livet. Dens oprindelige vært var fugle.

Coronavirus menes eksempelvis at være vandret fra flagermus til mennesker.

Vigtigt med pandemiberedskab – men også en anden løsning

Virusser som MERS, SARS, ebola, hiv, vestnilfeber og zika deler alle samme historie som den nye coronavirus.

Jeg tror, at vi med coronapandemien har opdaget, at vi er biologiske væsner

Carsten Rahbek, professor i biodiversitet

De kom også fra naturen og udviklede sig til epidemier. Og så opstod de med relativt få år imellem sig.

- Der er blevet mindre natur og mere os, fordi vi aktivt ødelægger den. Nu har vi forandret så meget, at virusser også skal finde en ny verdensorden, og det er blevet et våbenkapløb mellem os – med hygiejne og vacciner – og så naturen, siger Carsten Rahbek.

Coronavirus er kendetegnet ved viruspartiklernes karakteristiske "kroner", der binder sig til receptorer i celler i lungerne. De virusser, som forårsagede SARS- og MERS-epidemierne var ligeledes coronavirusser.

Carsten Rahbeks ord fra dokumentaroptagelserne er derfor nogle, som også hans internationale forskerkollegaer har advaret om i cirka ti år.

Men der findes et håb om en løsning på biodiversitetskrisen. Den pegede professoren allerede på tilbage på Amager Fælled i 2019:

- Giv plads til naturen, sagde han.

Kun 1 procent vild natur

I samme sætning, som vi nævner "pandemiberedskab og vaccineproduktion" som vores værn mod nye sygdomme, bør vi også sige "genoprettelse af naturen", mener Carsten Rahbek.

- Løfter vi blikket en smule, vil vi se de større årsager til, at pandemierne opstår, siger han.

I 2020 tilsluttede samtlige EU-lande – inklusiv Danmark – sig en ny biodiversitetsstrategi. Frem mod 2030 er målet, at 30 procent af Europas areal på land og i havet skal beskyttes. Carsten Rahbek mener, at det tyder på international politisk forståelse og vilje.

Vild natur – som ikke er påvirket af sprøjtemidler, ikke er drænet til landbrug eller skovdrift og ikke er kontrolleret af mennesker – skaber de bedste forudsætninger for et velfungerende økosystem med stor biodiversitet.

Alligevel er kun omkring 1 procent af arealet i et land som Danmark kategoriseret som vild natur.

Har klippet programmet om

At give mere plads til naturen er dog hverken så nemt eller simpelt, som den måske lyder. Men Carsten Rahbek er overbevist om, at der nu er et momentum for de internationale forpligtende samarbejder, som kan begrænse overudnyttelsen af naturen.

- Jeg tror, at vi med coronapandemien har opdaget, at vi er biologiske væsner, og at vi ikke har kontrol over det hele. Vi er også en del af et økosystem, siger Carsten Rahbek.

De oprindelige optagelser fra Amager Fælled er i dag klippet ud af dokumentaren 'Da insekterne forsvandt'. Virkeligheden indhentede simpelthen professorens udtalelser.

Dokumentaren bliver sendt torsdag klokken 20.00 på TV 2 og på TV 2 PLAY.

Hele uge 20 sætter TV 2 fokus på biodiversitet med kampagnen 'Danmark redder jord'. Læs mere her.