Hvem skal være min mor og far?

Fik tvangsbortadopteret søn - holdt barnedåb uden barn få uger efter

Forældre efterlades for ofte uden hjælp, når kommunen tvangsbortadopterer et barn, men der bør være krav om støtte, lyder det fra organisationer.

I papkrusene på bordet stod der blå servietter. Der var flag, gaver og gæster, der holdt taler - alligevel var denne barnedåb i sommeren 2020 ikke som de fleste.

Ved bordet sad de to nybagte forældre med våde, røde øjne. Det samme gjorde flere af gæsterne.

For festens midtpunkt - Stephanie Christiansen og Theis Dinsens få måneder gamle søn, Kian - manglede.

- Jeg ved, at han ikke kommer. Men det er hårdt at tænke på alligevel. Det er jo hans dag, sagde Theis Dinsen.

Den lille dreng kom til verden i foråret 2020. Men efter fødslen besluttede Lolland Kommune og Ankestyrelsen, at Kian skulle tvangsbortadopteres, fordi de vurderede, at Stephanie og Theis ikke er egnede til at være forældre.

Derfor måtte parret heller ikke døbe ham.

- Alt, hvad jeg har haft af glæde, har de valgt at ødelægge, sagde Stephanie Christiansen.

Sorgen skal bearbejdes

Siden 2016 er antallet af tvangsbortadoptioner steget markant. Og står det til regeringen, skal endnu flere børn bortadopteres med tvang i fremtiden.

Tvangsbortadoption

Tvangsbortadoption kan komme på tale, hvis forældrene eksempelvis har massive misbrugsproblemer eller lider af svær psykisk sygdom, og hvis problemerne er varige.

Siden 2016 er 76 børn blevet bortadopteret med tvang, viser nyeste tal fra Ankestyrelsen. Før 2015 var der til sammenligning stort set ingen tvangsbortadoptioner.

Stigningen afspejler effekten af to lovændringer, der har gjort det lettere for kommunerne at bortadoptere et barn uden samtykke fra forældrene.

I januar 2021 kom der et nyt udspil fra regeringen med overskriften "Børnene først", hvor socialministeren foreslår flere og tidligere bortadoptioner med tvang.

Den sorg og frustration, som forældre ofte efterlades med, udgør dog et stort problem i den slags sager, lyder det fra Socialrådgiverforeningen.

De mener, at der skal sættes ind med mere hjælp til de biologiske forældre efter tvangsbortadoption.

- Vi mener ikke, det er tilstrækkeligt med den hjælp, man kan få i dag. Vi kunne godt tænke os, at det blev muligt at tilbyde sorgbehandling til de her forældre, fordi det er et meget voldsomt indgreb, siger næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, Ditte Brøndum, der udtaler sig generelt og ikke om den konkrete sag.

Samme melding kommer fra Mødrehjælpen, der også efterlyser bedre hjælp til de biologiske forældre, der står tilbage.

- Får du taget dit barn nærmest fra fødslen, så er der ingen tvivl om, at det vil være det mest traumatiserende i dit liv overhovedet. Vi har et ansvar for, at vi ikke bare slipper dem, når de forlader fødegangen, men at vi siger: “De har en kærlighed, der er blevet hjemløs. De har en sorg, der skal bearbejdes”, siger direktør i Mødrehjælpen Ninna Thomsen.

Barnedåb uden barn

I dag er det ni måneder siden, at 27-årige Stephanie og 21-årige Theis holdt en barnedåb uden deres søn.

De er stadig uenige i kommunens beslutning og mener, at de burde have fået chancen for at vise, at de kan være gode forældre.

Ud over sønnen Kian, som Stephanie Christiansen og Theis Dinsen har sammen, har Stephanie også tre andre børn, der er anbragt uden for hjemmet.

- Min fortid bliver brugt imod mig, siger Stephanie Christiansen med henvisning til, at hun i 2015 havde et stofmisbrug.

- Jeg fik et tilbagefald sidste år i en uge. Men jeg har selv bedt om hjælp hver gang, og jeg har været på misbrugscenter, tilføjer hun.

Selvom Stephanie Christiansen i forvejen har tre børn, der har anbragt uden for hjemmet, mener hun stadig, at kommunens beslutning var forhastet. Folk kan jo ændre sig med alderen og blive bedre i rollen som forælder, siger hun.

Flytter til en ny kommune

Parret fortæller, at de har fået tilbudt en støtteperson af kommunen, der kan hjælpe med at navigere i systemet. Derudover betaler kommunen for prævention.

Ifølge parret har de dog ikke fået nogen form for krisehjælp, efter deres søn blev tvangsbortadopteret.

- Det havde hjulpet, hvis vi havde haft nogen at snakke med det om. For der gik lang tid, før vi begyndte at tale sammen om, at Kian var blevet bortadopteret, siger Stephanie Christiansen.

Parret er i øjeblikket ved at pakke deres liv ned i flyttekasser. De vil starte på en frisk i en ny kommune, fortæller de.

Kunne I finde på at få et nyt barn sammen?

- Måske, jeg vil hverken sige ja eller nej. Det kommer an på, hvad fremtiden bringer for os begge to, siger Stephanie.

Men hvis I har fået fjernet et barn, hvorfor overvejer I så, om I vil have et nyt barn?

- Jeg havde i tankerne, at jeg ikke ville bo i Danmark mere og flytte ud af landet. Jeg kender en, der er flyttet til Polen, som stod til at få tvangsfjernet sit barn, og så fik hun lov til at beholde sit barn der. Så jeg har overvejet at flytte ud af landet. Det kan ikke være rigtigt, at man bare kan blive dømt på den måde, siger Theis Dinsen.

Hvem skal være min mor og far

I dokumentaren ‘Hvem skal være min mor og far?’ har TV 2 fulgt parret Camilla og Dennis Kjær Andersen, som har fået tvangsbortadopteret begge børn.

De fortæller, at de fik barn nummer to, fordi de altid har drømt om at være en familie på fire. Men også for at vise, at Guldborgsund Kommune havde taget fejl, da de tvangsbortadopterede deres første barn.

Guldborgsund Kommune har ikke ønsket at stille op til interview, men oplyser, at parret ikke er blevet tilbudt krisehjælp eller anden form for støtte i forhold til den seneste bortadoption.

Det vil kommunen dog nu vurdere, om de vil gøre til en mulighed i den slags sager.

Og det bør være et krav, lyder det fra Dansk Socialrådgiverforening.

- Vi kunne godt tænke os at kunne give forældrene støtte, efter der er truffet afgørelse om en adoption, fordi de står i en meget stor krisesituation. Det ville være en kæmpe støtte til forældrene, men det kunne også være i en dialog om, at de ikke skal kompensere ved det ene tab ved at få et nyt barn, siger næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, Ditte Brøndum.

Barnedåben var en hård dag

Stephanie og Theis fortæller, at de valgte at holde barnedåben, selvom deres søn ikke var der, fordi de havde lagt mange følelser og penge i det.

- Hans dåbskjole var der, hans pynt var der, så selvom han ikke var der fysisk, så var han der med os alle sammen. Det var en hård dag, siger Stephanie Christiansen.

Hun og Theis Dinsen har stadig et spinkelt håb om at se deres søn igen.

- Jeg håber, at han kommer hjem, men det gør jeg jo også med mine tre andre børn. Men sandsynligheden er meget lille, så jeg håber bare på at få samvær med ham. Det er nok det mest realistiske, siger Stephanie Christiansen.

TV 2 ville gerne have spurgt Lolland Kommune, hvilken hjælp parret er blevet tilbudt. Men kommunen ønsker ikke at stille op til interview om den konkrete sag. I et skriftligt svar skriver kommunen:

- Lolland Kommune følger de generelle retningslinjer i forhold til adoption uden samtykke. Ankestyrelsens afgørelse om adoption betyder en afslutning på børnesagen, og i lovgivningen er der ikke angivet specifikke indsatser i forhold til de biologiske forældre. Forældrene har naturligvis adgang til alle generelle tilbud for voksne i krise, som f.eks. henvisning til psykolog via egen læge.

Kommunernes Landsforening stiller ikke op til interview, fordi de ikke har taget politisk stilling til krisehjælp/efterværn for forældre, der har fået tvangsadopteret sit barn.