Hvem skal være min mor og far?

Flere børn bliver bortadopteret mod forældrenes vilje

Siden 2016 er 76 børn blevet bortadopteret med tvang. Står det til regeringen, skal det tal stige. Men der mangler viden på området, mener forsker.

Det er blevet lettere at bortadoptere børn uden forældrenes samtykke gennem årene.

Meningen er at hjælpe børnene videre til et bedre liv. Men spørgsmålet er, om det er det bedste for barnet at kappe alle bånd til de biologiske forældre?

I 2020 blev i alt 30 børn bortadopteret med tvang, og i første kvartal af 2021 er otte børn blevet bortadopteret med tvang. Det viser de nyeste tal fra Ankestyrelsen.

Før 2015 var der til sammenligning stort set ingen tvangsbortadoptioner. Stigningen afspejler effekten af to lovændringer, som har gjort det lettere for kommunerne at bortadoptere et barn uden samtykke fra forældrene.

Står det til regeringen, skal der tvangsbortadopteres endnu flere børn i fremtiden. Og netop det forhandles der i disse dage om på Christiansborg.

Dennis og Camilla mener selv, at de kan være gode forældre, men at de bare ikke har fået chancen for at vise det.

Hvem skal være min mor og far?

Camilla Alsted og Dennis Andersen er et af de par, der ifølge Guldborgsund Kommune og Ankestyrelsen ikke egner sig til at være forældre. Derfor blev deres to børn tvangsbortadopteret efter fødslen.

I dokumentaren ’Hvem skal være min mor og far?’ har TV 2 Dokumentar fulgt parrets kamp for at beholde sønnen Martin.

Ifølge kommunes vurdering er parrets intelligens dog så lav, at de regnes for at være mentalt handicappede. Derfor bor begge deres børn i dag et ukendt sted i landet.

- Jeg er ked af, at vi har mistet vores børn. Det fylder rigtigt meget, at vi ikke kommer til at se, hvordan de vokser op, siger Camilla Alsted til TV 2.

Regeringen vil bortadoptere flere børn

Før 2015 var der stort set ingen tvangsbortadoptioner i Danmark, men så lempede et flertal i Folketinget loven.

I perioden fra 2016 til 2020 bortadopterede landets kommuner knap 70 børn mod forældrenes vilje.

En fjerdedel af kommunerne har brugt indgrebet siden lempelsen af loven, men det er ikke nok ifølge regeringen.

I januar 2021 kom der derfor et nyt udspil. Under overskriften "Børnene først" foreslog socialministeren flere og tidligere bortadoptioner med tvang.

Ministeren foreslog også, at det skal være muligt at tvangsbortadoptere børn fra forældre, der er uden forældreevne i et betydeligt tidsrum.

Det ultimative indgreb

Tvangsbortadoption kan komme på tale, hvis forældrene eksempelvis har massive misbrugsproblemer eller lider af svær psykisk sygdom, og hvis problemerne er varige.

Flere eksperter har gennem årene kaldt det for “det ultimative indgreb, en familie kan udsættes for”. Og derfor er det også bekymrende, at indgrebet er i så kraftig stigning, mener professor Inge Bryderup, der forsker i børneanbringelser ved Aalborg Universitet.

Adjungeret professor på Aalborg Universitet Inge Bryderup, der forsker i børneanbringelser.

Hun peger på, at der ikke er tilstrækkelig viden om, hvordan det går børnene, og at det kan være vanskeligt at vurdere, om forældre slet ikke kan udvikle en forældreevne.

- Vi har jo overhovedet ikke noget forskning på området, der kan vise, hvilke problematikker der kan være i forbindelse med en tvangsbortadoption, siger Inge Bryderup.

Et redskab til at skabe ro

Kigger man på fakta, viser tallene, at der bliver tvangsbortadopteret flere børn på Lolland end i andre dele af Danmark. Fra 2016-2020 er i alt 20 børn blevet bortadopteret med tvang. Og i årets første kvartal har kommunen taget initiativ til tre tvangsbortadoptioner.

Disse kommuner bortadopterer flest børn med tvang

Lolland: 20 børn

Guldborgsund: 6 børn

Middelfart: 6 børn

Aarhus: 5 børn

København: 4 børn

Vejen: 4 børn

Fredericia: 3 børn

Ikast-Brande: 3 børn

Tallene er fra perioden 2016 til 2020.

Kilde: Familieretshuset og Ankestyrelsen

Hos Børns Vilkår betegner direktør Rasmus Kjeldahl bortadoptioner med tvang som et nødvendigt redskab. Han så dog gerne, at kommunerne brugte åbne adoptioner, hvor børnene kan have kontakt til deres biologiske familie.

- Målet er ikke, at der skal være flere. Det skal bruges, når det er nødvendigt. Det er et redskab, der skal bruges for at få mest muligt ro i opvæksten, siger Rasmus Kjeldahl.

Det samme mener Anni Grimm, der er lokalpolitiker i Vejen Kommune - en af de få kommuner, der bortadopterer børn mod deres mors og fars vilje. Som formand for kommunens børn- og ungeudvalg har Anni Grimm selv været med til at tvangsbortadoptere fire børn.

Anni Grimm i dokumentaren 'Hvem skal være min mor og far'.

- Vi hører jo om nogle forældre, hvor der bliver sagt: “De er simpelthen så kærlige”. Jamen, det er de. Men det får de altså ikke en forældreevne af. Det er jo ikke et spørgsmål om at lege med dukker, siger Anni Grimm.

Hun mener, at børnene har ret til at vide, at de er adoptivbørn, men hun mener også, at man skåner barnet for mange lidelser, hvis der hverken er kontakt eller samvær mellem barnet og de biologiske forældre.

Har forældrene hidtil fået for mange chancer? 

  -  Ja, det tror jeg faktisk. Det er meget svært at sige til et menneske: "Du egner dig ikke til at have dit barn."

Mødrehjælpen: Nogle forældre kan flytte sig

Hos Mødrehjælpen kalder direktør Ninna Thomsen det en bekymrende udvikling, hvis antallet af tvangsbortadoptioner bliver ved med at stige, fordi barnet og de biologiske forældre mister retten til at lære hinanden at kende.

- I nogle tilfælde kan det være det rigtige. Men den individuelle vurdering er bare så afgørende, og det er så afgørende, at man har det her helhedsblik på børnene og forældrene, siger Ninna Thomsen og tilføjer, at man også er nødt til at tro på, at nogle forældre kan flytte sig ud af den svære sociale situation, de er i.

Camilla Alsted og Dennis Kjær Andersen er blevet vurderet uegnede til at være forældre af kommunen.

Camilla og Dennis, der medvirker i dokumentaren ‘Hvem skal være min mor og far’ har søgt om samvær med begge deres børn. De har dog ikke fået svar endnu, men sandsynligheden for, at det sker, er minimal.

Siden lempelsen af loven i 2015 har ingen biologiske forældre fået tilladelse til samvær med deres tvangsbortadopterede børn.

Dokumentaren 'Hvem skal være min mor og far?' kan ses torsdag klokken 20.40 på TV 2 eller allerede nu på TV 2 PLAY.