Hvem skal være Martins mor og far?
Hvem skal være min mor og far?

Da den lille dreng blev født, opstod dilemmaet: Hvem skal være Martins mor og far?

Dennis og Camilla venter en lille dreng, men er ifølge kommunen uegnede til at være forældre. Så hvad skal der ske med Martin?

Højgravide Camilla knytter sin venstre hånd hårdt sammen og undertrykker et støn. Veerne og varmen giver hende sved på panden. Det er sommeren 2020.

Camilla Alsted og kæresten, Dennis Kjær Andersen, er på det lokale sygehus, fordi deres ufødte søn rører på sig. Selvom Camilla har mange smerter, er hun ifølge jordemoderen ikke i aktiv fødsel.

Fødslen kan trække ud eller gå helt i stå.

- Vi skal ud at udforske det sygehus her, siger Dennis.   

- Jeg vil gerne se dig gå op og ned ad trapperne, svarer Camilla. Hun griner og følger med besvær efter Dennis.

Camilla og Dennis’ ufødte søn, Martin, er et ønskebarn, men der hænger en mørk sky over parret.

Så længe barnet er i Camillas mave, er han deres. Men efter fødslen vil kommunen banke på døren.

De vurderer, at Camilla og Dennis ikke formår at være forældre for Martin – hverken nu eller når han taber sin første mælketand. Derfor overvejer kommunen at bortadoptere Martin med tvang.

Den næste tid bliver derfor altafgørende for Martins skæbne.

Skal hans livshistorie skrives helt om?

Når alle bånd kappes

Camilla Alsted og Dennis Kjær Andersen er blevet vurderet uegnede til at være forældre af kommunen.

Sidste år blev i alt 30 børn tvangsbortadopteret i Danmark. Til sammenligning skete der 1 tvangsbortadoption tilbage i 2016.

Stigningen kan man se i tal fra Ankestyrelsen, og den afspejler effekten af to lovændringer, som har gjort det lettere for landets kommuner at bortadoptere et barn uden samtykke fra forældrene.

Tvangsbortadoption kan komme på tale, hvis forældrene eksempelvis har massive misbrugsproblemer eller lider af svær psykisk sygdom, og hvis problemerne er varige.

Dennis og Camilla mener selv, at de kan være gode forældre, men at de bare ikke har fået chancen for at vise det.

Over et halvt år har TV 2 DOKUMENTAR fulgt kæresteparret Camilla og Dennis, som ifølge Guldborgsund Kommune er et af de par, der er uegnede til at være forældre.

Ikke fordi de er alkoholikere eller stiknarkomaner, men fordi de blandt andet – hver især – har et mentalt handicap.

Derfor overvejer kommunen at fjerne Martin med tvang og dermed kappe alle bånd mellem den lille dreng og hans biologiske forældre.

- Det er en tanke, der ikke er til at bære. De snakker meget om barnets tarv. Jeg synes ikke, at det er barnets tarv at flytte det fra den biologiske familie, siger 37-årige Dennis.

- Vi har altid sagt, at vi vil have to børn, og at vi vil være en familie, siger 36-årige Camilla.

Regeringen vil bortadoptere flere børn

Før 2015 var der stort set ingen tvangsbortadoptioner i Danmark, men så lempede et flertal i Folketinget loven.

I perioden fra 2016 til 2020 bortadopterede landets kommuner knap 70 børn mod forældrenes vilje.

En fjerdedel af kommunerne har brugt indgrebet siden lempelsen af loven, men det er ikke nok ifølge regeringen.

I januar 2021 kom der derfor et nyt udspil. Under overskriften "Børnene først" foreslog socialministeren flere og tidligere bortadoptioner med tvang.

Ministeren foreslog også, at det skal være muligt at tvangsbortadoptere børn fra forældre, der er uden forældreevne i et betydeligt tidsrum.

Der er dog også en anden mulighed. Kommunen kan i stedet beslutte at anbringe Camilla og Dennis' søn uden for hjemmet. Hvis det sker, vil der være kontakt og samvær, og Martin vil lære sine biologiske forældre at kende.

Dilemmaet er altså:

Skal kommunen give Camilla og Dennis en chance og lade dem være forældre til et anbragt barn?

Eller skal kommunen bruge det stærkeste våben mod omsorgssvigt – bortadoption med tvang – så Martins forældre ikke bliver en del af sønnens opvækst?

For farlig til børn?

Camilla og Dennis har været kærester i 20 år. De bor i et lille hus på landet og lever primært af deres førtidspension.

De har begge en intellektuel funktionsnedsættelse – det vil sige, at deres intelligens er så lav, at de regnes for at være mentalt handicappede.

- Vi ved godt, at der er nogle ting, som vi har brug for hjælp til, når Martin skal begynde i skole – lektier og sådan nogle ting. Der er vi ikke selv de heldige, siger Dennis.

Af Dennis' papirer fremgår det, at han tidligere havde svært ved at styre sine følelser og impulser.

Da han var i starten af 20'erne, fik han en behandlingsdom. En straf, som han afsonede på Kofoedsminde, der er en institution for personer med "vidtgående" mentale handicap.

En undersøgelse af Dennis' forældreevne viser blandt andet, at "det at være far" kan presse Dennis ud i situationer, hvor et barns sikkerhed kan blive "truet" – ikke fordi han bevidst vil barnet det ondt, men fordi han let kan blive frustreret. 

Undersøgelsen konkluderede dermed, at Dennis ikke vil være i stand til at være forælder.

- Jeg kunne aldrig drømme om at gøre mine børn noget, siger Dennis.

Han mener selv, at han lærte at håndtere sin vrede under afsoningen på Kofoedsminde, fordi han fik et kursus i anger management, der går ud på at lære at håndtere vrede.

"Svært begrænset" potentiale

Camillas forældreevne er blevet undersøgt af de samme psykologer, der undersøgte Dennis. De nåede frem til, at Camilla ikke ville få noget ud af terapi eller forældreuddannelse.

- Min mor har ikke givet mig den kærlighed, hun skulle, da jeg var lille. Det er så det, de bruger. At jeg kan ikke give mine børn den kærlighed, siger Camilla.

Psykologerne konkluderede, at Camilla og Dennis – hverken sammen eller hver for sig – ville være i stand til at være forældre, og at potentialet for at udvikle deres forældreevner var "svært begrænset".

Den prognose var Camillas egen læge dog uenig i.

Modsat psykologerne så Camillas egen læge hende som en mønsterbrydder.

Lægen, der har kendt Camilla og Dennis siden 2019, skrev derfor et brev til Guldborgsund Kommune. I brevet fra 3. juli 2020 kaldte lægen kommunens overvejelse om tvangsbortadoption "en fejl".

Hun vurderede, at Camilla og Dennis havde udviklet sig, og at Dennis ikke længere var farlig.

I brevet stod blandt andet følgende:

"Camilla og Dennis er indbegrebet af mønsterbrydere, og jeg ser dem i stand til at varetage deres børns behov i hjemmet."

Lægen tilføjede, at det ville kræve støtte fra familie, venner og fagfolk.

Nu er spørgsmålet så: Hvilke oplysninger vil kommunen lægge størst vægt på?

Så snart Martin er født, vil det være op til kommunen, om psykologernes vurdering af Camilla og Dennis' forældreevner skal veje tungere end lægens.

Jeg har også andet at lave

På hospitalets fødeafdeling trisser Camilla og Dennis rundt for at få tiden til at gå. Deres ufødte søn, Martin, lader vente på sig.

Dennis, der har ventet en halv dag, er utålmodig.

- Jeg kan ikke blive ved med at rende rundt hos de tosser her og vente på, at det der (fødslen, red.) skal ske. Så kører jeg bare hjem. Det her gider jeg ikke vente på. Jeg har også andet at lave. Så må du ringe til mig, siger Dennis og forlader sygehuset.

Camilla sukker og tager sig til hovedet. En sygeplejerske forsøger at trøste hende.

- Jeg ved ikke, hvad der sker med Dennis, siger Camilla.

Camilla ringer til Dennis' mor, der beroliger hende. Svigermoren siger, at Dennis bare skal hjem og have et bad og fodre hunden, og at han snart vil være tilbage på fødegangen.

Imens fylder bekymringer om, hvad der skal ske med Martin, hos Camilla.

Camilla og Dennis har deres egen teori om, hvorfor Guldborgsund Kommune overvejer at tvangsbortadoptere deres barn.

- Det virker lidt, som om det er for at spare nogle penge. Jeg ved det ikke. Men det kunne godt se sådan ud, siden der bliver fjernet så mange børn hernede, siger Dennis.  

Bortadoption er billigere end anbringelse

En tvangsbortadoption må ikke være en spareøvelse, men skal være for barnets bedste. 

Det er dog billigere at bortadoptere end at anbringe et barn, fordi udgifterne flyttes fra kommune til adoptivfamilie.

I 2018 udarbejdede Lolland Kommune et forslag om at spare millioner ved at bortadoptere børn med tvang, selvom det er ulovligt at blande økonomi og tvangsbortadoption.

Forslaget blev ikke ført ud i livet, men beregninger viste, at kommunen kunne spare fire millioner kroner i 2022, hvis der blev tvangsbortadopteret fem børn.

Lolland Kommune afviste dengang, at indgrebet blev brugt som spareøvelse.

Kigger man på fakta, viser tallene, at der bliver tvangsbortadopteret flere børn på Lolland-Falster end i andre dele af Danmark.

Lolland Kommune er den danske kommune, der har bortadopteret flest børn med tvang fra 2016 til 2020. Her blev i alt 20 børn tvangsbortadopteret. I årets første kvartal har kommunen taget initiativ til 3 tvangsbortadoptioner.

Guldborgsund Kommune, der dækker den østlige del af Lolland og hele Falster, har bortadopteret 6 børn med tvang i perioden 2016 til 2020.

Disse kommuner bortadopterer flest børn med tvang

Lolland: 20 børn

Guldborgsund: 6 børn

Middelfart: 6 børn

Aarhus: 5 børn

København: 4 børn

Vejen: 4 børn

Fredericia: 3 børn

Ikast-Brande: 3 børn

Tallene er fra perioden 2016 til 2020.

Kilde: Familieretshuset og Ankestyrelsen

En måned før fødslen fik Camilla og Dennis et brev, om at Guldborgssund Kommune overvejede at fjerne deres søn med tvang.

Hvad det præcist ville indebære, og hvordan det konkret skulle foregå, fik de dog ikke besked om.

"Tillykke med Martin"

Camilla og Dennis på sygehuset i Nykøbing Falster.

Hen på aftenen vender Dennis tilbage til sygehuset i Nykøbing Falster. Han holder Camilla i hånden, mens hun skriger af smerte. Sønnen Martin er minutter fra at komme til verden.

Jordemoderen forklarer Camilla, at hun skal presse i stedet for at holde igen.

- Jeg prøver og prøver, men det gør ondt, siger Camilla, mens Dennis råber hende ind i hovedet:

- Vis dig som en kvinde!

Camilla presser en sidste gang og ud kommer en velskabt dreng.

- Tillykke med Martin, siger jordemoderen og lægger ham op mellem Camillas bryster – hud mod hud.

- Han er fin og dejlig, siger Camilla uden at tage øjnene fra sin nyfødte søn.

Camilla og Dennis takker, og Dennis får en saks i hånden og klipper navlestrengen over.

- At vide, at det er ens kød og blod, det er ubeskriveligt. Og rørende, siger Dennis med en klump i halsen.

Sygehuset underretter efter fødslen kommunen om, at Camilla har født en sund dreng. Den lille familie får lov til at blive på sygehuset natten over.

Det er endnu uvist, hvad der skal ske med Martin.

En ting er dog sikker - Guldborgsund Kommune kender Camilla og Dennis fra tidligere.

Har fået fjernet et barn tidligere

Camilla og Dennis fik i 2020 tvangsbortadopteret en datter.

Martin er nemlig ikke enebarn. Hans storesøster blev født i sommeren 2019.

Dengang fik parret en chance.

Kommunen indskrev dem på et observationshjem sammen med deres datter. Her skulle de vise, at de var i stand til at give hende den omsorg, som hun havde brug for, men efter seks ugers observation var konklusionen, at Camilla og Dennis udviste "alvorlige begrænsninger" i deres forældreskab trods massiv støtte.

Ifølge personalet var Camilla og Dennis ikke i stand til at skabe en "følelsesmæssig" kontakt til datteren. 

- De sagde, at det var manglen på øjenkontakt, og at hun mistrivedes, og at hun var ved at lukke sig inde i sig selv, forklarer Dennis. 

Kan de ikke have ret i det?    

- Det synes jeg ikke, siger Dennis.

Hvorfor ikke?  

- Jeg synes, at vi gjorde det så godt, vi kunne. Der er jo ingen nye forældre, der er fejlfri, siger han, mens Camilla tilføjer:

- Vi havde foreslået kommunen, at vi ville gerne have støtte derhjemme, og hvis der var noget, vi havde brug for, så ville vi nok ringe til kommunen og sige: "Sådan og sådan og sådan". Men det fik vi ikke hjælp til, siger hun.

Forløbet endte med, at datteren blev tvangsbortadopteret.

"Fucking svin, mand!”

Da kommunen dukkede op på sygehuset efter Martins fødsel, blev Dennis meget oprevet.

Næste dag – 14 timer efter Martins fødsel – ankommer to sagsbehandlere fra Guldborgsund Kommune til Nykøbing Falster Sygehus.

Sagsbehandlerne er eskorteret af to politibetjente, der venter uden for Camilla og Dennis' stue.

De to sagsbehandlere giver Camilla og Dennis et ultimatum.

Hvis Camilla og sønnen ikke lader sig indskrive på en familieinstitution i udkanten af København, kommer Martin i pleje med det samme, indtil kommunen træffer en endelig afgørelse i sagen.

Dennis må ikke besøge sin familie på institutionen, fordi han ifølge kommunen opfører sig truende.

- Lad nu være. Lad nu være. Lad nu være, råber Camilla, mens kommunen giver hende og Dennis besked om deres valgmuligheder.

Dennis bliver vred.

- Fucking svin, mand!, råber han og går sin vej.

Anbragt barn eller adoptivbarn?

På familieinstitutionen bliver samspillet mellem Camilla og Martin observeret.

14 dage senere ligger Camilla på sin seng og stirrer tomt ud i luften.

Væggene på hendes værelse på familieinstitutionen er hvide, og Camilla har svært ved at få tiden til at gå, når hendes nyfødte søn sover.

Hun må kun være sammen med Martin, når hun ammer ham, og når han er vågen.

- Når han er vågen, kan han godt være lidt fræk, fordi så begynder han at smile og grine til mig, fortæller Camilla, mens hun viser en video af Martin i sparkedragt på sin mobiltelefon.  

På sparkedragten står der: "I love daddy".

Samspillet mellem Camilla og Martin bliver observeret. Camilla håber, at observationerne får betydning for Martins sag. Personalet har blandt andet noteret:

"Martin ammes fra begge bryster (...) og er vågen med store åbne øjne (…). Martin bliver svøbt i dynen, og hun sidder med ham og vugger ham."

Dennis har set sin nyfødte søn en enkelt gang siden fødslen under et overvåget samvær.

Det fremgår af notater fra samværet, at Dennis er "rolig og kærlig i kontakten til Martin", der ligger og laver "smilende ansigter".

Camilla og Martin skal blive på institutionen indtil næste morgen, hvor de sammen med Dennis skal til møde i Guldborgsund Kommunes børn- og ungeudvalg.

Her skal to lokalpolitikere, to børnesagkyndige og en dommer afgøre Martins skæbne.

Camilla pakker sine og Martins ting, fordi hun vil hjem til Dennis i stedet for at være på institutionen.

Camilla vil gerne hjem til Dennis på Lolland, så den lille familie kan få en sidste nat sammen, og så hun og Martin undgår stress før det vigtige møde.

Men da Camilla fortæller personalet om sin plan, underretter institutionen kommunen.

Han hører til mig

Kort herefter får Camilla et telefonopkald fra en af kommunens sagsbehandlere, der siger, at hun ikke kan forlade familieinstitutionen sammen med Martin.

Men Camilla har allerede ringet efter to venner fra Lolland, der er kørt til København for at hente mor og søn.

Camilla bliver vred. Ifølge kommunen hamrer hun på dørene, mens hun kalder på Martin, der er hos personalet. Camilla vil ikke forlade institutionen uden Martin, så personalet kontakter politiet, der rykker ud med tre patruljevogne med blå blink.

Seks betjente ankommer til institutionen.

Kort tid efter følger fire af dem en råbende Camilla ud. Hun er i strømpefødder. I hånden har hun en pose fra H&M med sine få ejendele.

Før hun går ned ad havegangen, sparker hun til villaens nedløbsrør og råber:

- I skal bare aflevere min søn, og det er nu!

På fortovet får den nu hulkende Camilla et kram af sin ventende veninde.

- De sagde, at de var nødt til at anbringe Martin nu. Så sagde jeg: "Det skal I ikke, fordi han hører til mig". Så sagde de, at jeg skulle forlade stedet. Og så sagde jeg: "Nej. Jeg går ingen steder uden Martin". Og så slog jeg hånden ind i væggen og gik op på værelset. Og så kom politiet, siger Camilla.

- De kunne bare ikke forstå, at jeg gerne ville se min søn.

Camillas venner kører hende hjem til Lolland, hvor Dennis venter.

- Han skulle have været fjernet fra fødslen af. Det havde været det mest humane. Nu har du nået at knytte dig til ham, siger Dennis, mens han tørrer tårer væk fra Camillas kinder.

- Jeg har ingen børn længere. Det har du heller ikke. Guldborgsund Kommune har to børn nu – en pige og en dreng, siger Dennis.

Afgørelsens øjeblik

Camilla og Dennis foran rådhuset i Nykøbing, hvor kommunen skal afgøre Martins skæbne.

Næste morgen ankommer Camilla, Dennis og deres to advokater til rådhuset i Nykøbing Falster. Børn- og ungeudvalget skal nu afgøre Martins skæbne.

Camilla har ikke lukket et øje efter gårsdagens dramatiske farvel til sønnen.

Efter mødet går rådhusets skydedøre op, og Martins biologiske forældre kommer ud. Camilla græder, mens Dennis ryster på hovedet. De giver hinanden et kram.

- Jamen, det gik ikke, som det skulle, siger Camilla og forklarer, at udvalget nu har besluttet at bortadoptere Martin med tvang.

- De bruger de samme papirer, som de brugte i vores datters sag. Vi har ikke fået lov til at bevise, at vi godt kan. Jeg har udviklet mig meget, og det har Dennis også, men det mener kommunen ikke, siger hun. 

Kommunens beslutning skal blåstemples af Ankestyrelsen – landets højeste sociale klageinstans – før selve adoptionen går igennem.

Det skete i efteråret 2020, da Martin var cirka fire måneder gammel.

Blåstemplingen betød, at Martin blev frigivet til adoption.

Flere børn?

I dag – fem måneder senere – har Martin fået en adoptivfamilie et ukendt sted i landet.

Martins tvangsbortadoption er en såkaldt lukket adoption, hvilket betyder, at Camilla og Dennis ikke kan få at vide, hvor deres søn befinder sig, eller hvordan han har det.

Efter færdiggørelsen af programmet har en sagsbehandler fra Guldborgsund Kommune dog oplyst Camilla og Dennis, at begge deres børn er adopteret af den samme adoptivfamilie.

Camilla og Dennis har søgt om samvær med begge deres børn, men de har endnu ikke fået svar på deres ansøgninger. Sandsynligheden, for at det sker, er lille.

Camilla og Dennis kan stadig ikke forstå kommunen beslutning om at tvangsbortadoptere Martin.

Indtil nu har ingen biologiske forældre til tvangsbortadopterede børn fået tilladelse til samvær siden lempelsen af loven i 2015.

En måned efter Martins fødsel fik Camilla bevilget en hormonspiral, der forhindrer graviditet, af Guldborgsund Kommune.

Camilla og Dennis siger, at de ikke ønsker at blive forældre til et tredje barn, fordi det vil være for hårdt at skulle igennem endnu en graviditet og endnu en fødsel, der med stor sandsynlighed ender med en tredje tvangsbortadoption.

Vil sikre barnets tarv

TV 2 DOKUMENTAR har forsøgt at få et interview med Guldborgsund Kommune, men kommunen har ikke ønsket at medvirke i programmet om tvangsbortadoptionen af Martin.

Guldborgsund Kommune har heller ikke ønsket at blive interviewet til denne artikel og vil alene svare på skriftlige spørgsmål.

I et skriftligt svar til TV 2 skriver kommunens social- og sundhedsdirektør, Allan Ruders, at “hovedformålet med adoption uden samtykke er at sikre børn, der ellers ville have været anbragt uden for hjemmet hele barndommen, en mulighed for kontinuitet og stabilitet”.

Allan Ruders skriver desuden, at “adoption uden samtykke kun sker i de tilfælde, hvor forældrene ikke formår at bidrage til et positivt samvær med barnet”.

På spørgsmålet om, hvorvidt økonomi spiller en rolle, når det kommer til brug af indgrebet, lyder det skriftlige svar fra social- og sundhedsdirektøren:

- Udgangspunktet for en adoption uden samtykke er alene at sikre barnets tarv, og der ligger således ikke en økonomisk betragtning bag vurderingerne.

Dokumentaren 'Hvem skal være min mor og far?' kan ses torsdag klokken 20.40 på TV 2 eller allerede nu på TV 2 PLAY.