Politik

Regeringen med løfte til landbruget: - Vi skal nok huske jer. Vi er på samme hold

Regeringen præsenterede onsdag sit udspil til, hvordan landbruget skal bidrage til den grønne omstilling.

Hvad skete der? Regeringen præsenterede sit nye landbrugsudspil onsdag formiddag ved Landbohøjskolen i Taastrup. 

Hvorfor er det vigtigt? Landbruget står for op mod en tredjedel af Danmarks samlede CO2-udledning og anses for at være en meget vigtig brik mod 2030-målet om en 70 procents reduktion.

Livebloggen opdateres ikke længere

Tak, fordi I læste med.

Lavbundsjorde: Ikke et spørgsmål om hvor meget, men hvordan

Ifølge Jette Bredahl Jacobsen, professor i miljø- og ressourceøkonomi ved Københavns Universitet og næstformand i Klimarådet, var det positivt, at regeringens nye udspil trods alt vil tage et større areal af lavbundsjorde ud, end det tidligere har været omtalt.

Også selvom, at landbruget selv har lagt op til et endnu større areal.

Professoren mener nemlig ikke, det sprængende punkt bliver, hvor stort et areal, der er tale om, men nærmere hvordan ordningen for kompensation til landmændene kommer til at se ud:

- Det er ikke så meget et spørgsmål om, hvilket tal vi sætter, men mere om hvordan man har tænkt sig at gøre det, siger hun til TV 2 efter pressemødet.

- Det er dét, der bliver afgørende for, hvor mange udledningsreduktioner, der kan komme. 

- Vi har ikke konkrete tal på tabte arbejdspladser

Har regeringen regnet på, hvad udspillet kan komme til at koste i tabte arbejdspladser?

- Vi står ikke med et konkret tal på arbejdspladser, men vi har ønsket at passe på arbejdspladserne, så vores udspil er lavet med henblik på at undgå tab af arbejdspladser, siger fødevareminister Rasmus Prehn.

Det er dog altsammen noget, de kommende forhandlinger vil gøre os alle klogere på, lyder det fra ministeren.

Hvorfor ikke 100.000 hektar lavbundsjorde?

TV 2 spørger Rasmus Prehn ind til den vådlægning af 88.500 hektar lavbundsjorde, der er lagt op til i udspillet - selvom landbruget selv har spillet ud med 100.000 hektar.

Er det dem eller jer, der er uambitiøse?

- Det lyder jo også godt i runde tal, det lyder bedre end mine 88.500 hektar, som er svære at huske, svarer ministeren og fortsætter:

- Men jeg er, i modsætning til organisationerne og andre partier, nødt til at sige dét, som er realistisk, og det er det, jeg gør. Så det er alligevel friskt at rejse rundt og sige, at "vi kan tage 100.000 hektar ud", lyder det. 

Hvorfor skruer I ikke ned for kødproduktionen?

Nu åbnes der op for spørgsmål fra pressen.

Rasmus Prehn bliver spurgt, hvorfor mindre kødproduktion og mere plantekost ikke er en del af planen.

- Der er ikke nogen tvivl om, at stadig flere vælger at spise plantebaseret, svarer ministeren og understreger, at det er godt.

- Men når vi er lidt forbeholdne over at skulle sige, vi "skruer bare ned for kødproduktionen", så er det fordi, at alt tyder på, at der fremover vil være en stigende efterspørgsel på kød.

- Vi risikerer, at hvis svine- eller mælkeproduktionen så skal flytte til Bulgarien eller Rumænien, så vil det udlede langt mere CO2, lyder det fra Rasmus Prehn.

Desuden er det også økonomisk en dårlig ide for Danmark, hvis produktionen flytter til Østeuropa, lyder det.

Danmark står for 0,1 procent af verdens udledning

Nu er det klimaminister Dan Jørgensens tur til at tale, og han lægger ud med at understrege, at kun 0,1 procent af verdens udledning sker i Danmark.

- Hvorfor går vi så så meget op i at nedbringe udledningerne? spørger Dan Jørgensen retorisk og svarer selv, at det handler om at bane vejen for resten af verden. 

Nu er landbruget altså den sidste, men store brik i den samlede plan for at nå Danmarks 2030-mål om at reducere 70 procent CO2. 

Hvis regeringens plan for landbruget bliver til noget, præcis som den er nu, vil det give en samlet dansk reduktion på 57 procent i 2030, lyder det fra Dan Jørgensen.

- Derfor håber vi på at kunne få bred opbakning til planen i Folketinget, siger ministeren.

Renere vandmiljøer og mere natur i fremtiden

Miljøminister Lea Wermelin tager nu ordet. 

Hun taler om de danske havmiljøer og fortæller, at det nye udspil vil give renere vandmiljøer til fremtidens generationer. 

- Vi står i en naturkrise, også i det åbne land, hvor vi igennem mange årtier har mistet millioner af fugle, blomster og insekter, siger ministeren.

Med en kommende landbrugsreform fra EU skal dårlig landbrugsjord nemmere kunne blive til natur.

- Vi forventer, at hver landmand fremover skal holde mindst tre procent af sin jord dyrkningsfri, siger Lea Wermelin. 

Generationsskifte og nye ejerformer er et godt greb

Den gennemsnitslige landmand anno 2021 er 56 år gammel, lyder det ved pressemødet. 

Ifølge Simon Kollerup er generationsskifte og nye ejerformer på danske landbrug et godt greb til at gøre dansk landbrug mere bæredygtigt i fremtiden: 

- Generationsskifte er et kritisk og vigtigt tidspunkt at sikre den grønne omstilling, siger han og anerkender, at det kan være svært i "et traditionsrigt landbrug", som vi har i Danmark, at ændre ved traditionelle måder at drive landbrug på. 

Beskæftigede 125.000 mennesker i 2019

I 2019 gav dansk landbrug en eksport på 167 milliarder kroner og beskæftigede 125.000 mennesker i Danmark. 

Erhvervsminister Simon Kollerup understreger, at der også i fremtiden skal være tusindvis af arbejdspladser i dansk landbrug - selvom det skal foregå på grønnere vis. 

- Der er stærke og stolte traditioner i dansk landbrug og mindst lige så stolte landmænd, siger Simon Kollerup og lover videre:

- Vi skal nok huske jer, når vi går i gang med forhandlingerne. Vi er på hold sammen.

Vil bruge EU-støtte til at sætte i gang

Rasmus Prehn vil bruge EU's landbrugsstøtte som et lokomotiv til at trække landbruget i gang, siger han og giver ordet videre til erhvervsminister Simon Kollerup.

- Der er falske tal i omløb

Vi kan halvere landbrugets CO2-udslip, hvis vi kommer igennem planen om de 7,1 millioner tons CO2, lover Rasmus Prehn og fortæller videre om planen for udtagning af lavbundsjorde: 

- 88.500 hektar kan vi tage ud som en kombination af 50.500 vådlagte og 38.000 som skal braklægges i et-årige initiativer med mulighed 

Landbrug og Fødevarer har selv foreslået 100.000 hektar, men så meget er der altså ikke lagt op til i udspillet: 

- Vi tror på, at de 88.500 er realistiske. 

Ministeren peger desuden på, at der er "falske tal i omløb", når det kommer til effekten af at vådlægge lavbundsjorde. 

Derfor skal vi passe på med at sammenligne æbler og pærer, når vi taler lavbundsjorde, siger Rasmus Prehn.

Der er taget højde for arbejdsløshed, lover ministeren

Mange i landbruget bekymrer sig om, hvorvidt det nye udspil vil betyde, at de mister deres arbejde eller livsværk, fortæller Rasmus Prehn.

- I forvejen har vi danske slagteriarbejdere, der har set deres arbejdspladser forsvinde til Tyskland og andre steder, siger han. 

- De tænker, er det mig, der mister mit arbejde?

Men den bekymring er der også taget højde for i det nye udspil, der vil "holde hånden under økonomien", lover Rasmus Prehn.

- Igen kan Danmark blive foregangsland

Ifølge Rasmus Prehn står vi i en spændende tid med masser af muligheder:

- Vi står i en tid, der på mange måder minder om den tid, vi stod i på energiområdet for 20-30 år siden, siger han.

Lige der, hvor vindmøllerne var for 20-30 år siden, slår ministeren fast. Derfor er det om at slå til nu, lyder det, så Danmark igen kan blive foregangsland og gå forrest i hele verden.

- Den opgave har vi taget på os, lyder det fra Rasmus Prehn.

- Fremtidens landbrug er en kolossal svær opgave

Rasmus Prehn lægger ud med at byde velkommen: 

- Der er ikke nogen tvivl om, at det at tale fremtidens landbrug er en kolossal svær opgave. 

- Hvor der ikke bliver for mange konkurser, hvor der ikke er for mange, der bliver arbejdsløse, og hvor hånden holdes under økonomien, siger han. 

Hvad ved vi om udspillet?

TV 2 har set en del af det nye landbrugsudspil på forhånd. 

Det overordnede mål med udspillet er, at landbruget frem mod 2030 skal have reduceret med 7,1 millioner tons CO2. Det skal ifølge regeringen ske på tre forskellige måder:

  • Tiltag, der vil kunne iværksættes her og nu: Herunder blandt andet skovrejsning, kvælstofreduktion og udtagning af lavbundsjord, hvilket konkret betyder, at lavtliggende jord, der i dag dyrkes, omlægges til fri natur (1,6 millioner tons)
  • Vedtagne tiltag: Allerede på finansloven for 2021 blev der sat penge af til at omlægge lavbundsjord til fri natur. CO2-reduktionen derfra tæller regeringen med i dens udspil (0,5 millioner tons)
  • Udvikling af nye tiltag: Herunder blandt andet en fordobling af det økologiske areal, forbedret gyllehåndtering og måder at udnytte biomasse bedre (kaldet bioraffinering, red.) - for eksempel ved hjælp af en ny pyrolyse-teknologi (5 millioner tons)

Hvem deltager ved præsentationen?

Det er fødevareminister Rasmus Prehn (S), erhvervsminister Simon Kollerup (S), miljøminister Lea Wermelin (S) og klimaminister Dan Jørgensen (S), der deltager ved præsentationen klokken 11.