Nyheder

Dagens nyheder 17. april 2021

LIGE NU

Vi giver dig dagens nyheder, mens de sker. Du kan tippe TV 2s journalist her.

Atomagentur bekræfter Irans optrapning af uranberigelse

Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) bekræfter, at Iran er begyndt at producere uran, der er beriget op til 60 procents renhed. Dagen inden meddelte det iranske atomenergiagenturs chef, Ali Akbar Salehi, at Iran har taget hul pĂĄ at berige uran op til 60 procent. Det er det højeste i landets atomprograms historie. Den oplysning bekræfter IAEA nu.
 

Tjekkiet udviser russiske diplomater

Tjekkiet udviser 18 ansatte på den russiske ambassade i landet. Det oplyser den tjekkiske premierminister, Andrej Babis, og landets udenrigsminister, Jan Hamacek, lørdag. Det skyldes en mistanke om, at russiske efterretningstjenester var involveret i en eksplosion på et militærdepot i 2014. Det skriver Reuters.
 

Navalny kan dø når som helst, siger læger

Den fængslede regeringskritiker Aleksej Navalnyj kan "nĂĄr som helst" dø af et hjertestop, fordi hans helbred er kraftigt forværret. Det siger russiske læger lørdag. Navalnyjs egen læge kræver sammen med tre andre læger omgĂĄende adgang til den fængslede oppositionsleder. Det skriver AFP.
 

Tidligere politibetjent varetægtsfængslet efter at have lækket Mette Frederiksens personnummer

En 40-ĂĄrig mand, der er tidligere politibetjent, er varetægtsfængslet for blandt andet at have lækket statsminister Mette Frederiksens (S) personnummer pĂĄ nettet. Det skriver Ekstra Bladet. Ifølge avisen er den tidligere betjent sigtet for at have offentliggjort en række danske politikeres personnumre pĂĄ YouTube, Twitter og Instagram. Her kritiserede han ogsĂĄ coronapasset. Han er sigtet efter coronaparagrafen, der gør det muligt at fordoble en eventuel straf.

Person i kritisk tilstand efter knivstikkeri

En person er blevet stukket ned i Odense.

En person er i kritisk tilstand efter et knivstikkeri pĂĄ en adresse i Odense. Det oplyser Fyns Politi pĂĄ Twitter.  Personen er bragt til Odense Universitetshospital. Fyns Politi er i gang med efterforskningen, men de formoder, at episoden ikke er banderelateret.

Over 50 brandfolk kæmper med naturbrand

Mere end 50 brandfolk fra otte forskellige stationer kæmper netop nu med en større naturbrand ved Randbøl Hede, der ligger syd for Billund. Der er endnu ikke overblik over, hvor stort et område, branden har spredt sig over. Vagtchef ved Trekant Brand opfordrer borgere til at holde sig væk fra området.

Partileder skal for retten sigtet for kidnapning

En italiensk dommer siger i en kendelse, at lederen af det højreorienterede parti Liga, Matteo Salvini, skal stilles for retten sigtet kidnapning for i sin tid som indenrigsminister at have blokeret for, at et skib med over 100 migranter kunne søge italiensk havn. Retssagen starter 15. september i Palermo, afgør dommeren ifølge Reuters.

Stort flertal vil ændre model for automatiske nedlukninger

Et stort flertal i Folketinget er nu klar til at revidere modellen om, at der automatisk bliver lukket ned. Ifølge Ritzau vil De Konservative, Venstre, Enhedslisten, SF, Dansk Folkeparti og Det Radikale Vestre have modellen justeret.

Danskerne har handlet boliger for rekordbeløb

I årets første kvartal har danskerne handlet boliger for rekordbeløb. Ifølge beregninger fra Arbejdernes Landsbank har der været bolighandler for 72,7 milliarder kroner. Det er 11,2 milliarder kroner mere end første kvartal sidste år.

Hvert femte barn har følt sig mobbet til sport

Hvert femte barn har følt sig mobbet, drillet eller holdt udenfor, mens de har gået til sport. Det viser en rapport fra Center for Ungdomsforskning. Næsten hvert tiende barn er stoppet til sport af den årsag.

Kommunes sundhedspleje presset: Slut med sundhedstjek af skolebørn

Odsherred Kommunes sundhedspleje er så presset, at man bliver nødt til at lukke ned for hele skolesundhedsplejen fra 1. august, siger afdelingsleder for børnesundhed i Odsherred Kommune, Hanne Lund Larsen, til Sjællandske. Ifølge hende er der for få sundhedsplejersker i forhold til antallet af opgaver.

Amalienborg flager pĂĄ halv stang

Dronning Margrethe har besluttet, at der flages pĂĄ halv stang pĂĄ Amalienborg Slot i anledning af prins Philips begravelse.

Rusland tilbageholder ukrainsk diplomat

Ruslands efterretningstjeneste, FSB, har tilbageholdt den ukrainske konsul Alexander Sosonyuk i byen Sankt Petersborg. Det skriver nyhedsbureauet Tass med henvisning til en erklæring fra FSB. Ifølge FSB er han mistænkt for at have modtaget klassificerede oplysninger fra en unavngiven russer. Nyheden kommer i forlængelse af en yderst tilspidset situation mellem Rusland og Ukraine. 

80.000 danskere oprettede en aktiesparekonto

80.000 danskere oprettede i 2020 en aktiesparekonto, hvor man kan få en mere fordelagtig beskatning end normalt på sine aktiegevinster. Det er en stigning på 160 procent på et år, og coronakrisen har helt klart spillet ind, vurderer Finans Danmark, der har lavet opgørelsen.

Metalguitarist tilstår stormløb mod Kongressen

Som den første har Jon Ryan Schaffer tilstĂĄet sin rolle i stormløbet mod den amerikanske kongres i januar. Han er Trump-tilhænger og stiftende medlem af den højreorienterede milits Oath Keepers. Derudover er han ogsĂĄ kendt i visse musikkredse som guitarist i metalbandet Iced Earth. Det skriver CNN. Anklagerne anbefaler, at han skal have et sted mellem tre og fem ĂĄrs fængsel. 

22-årig motorcyklist mister livet i soloulykke nær Skive

En 22-årig mand har mistet livet i en soloulykke nord for Skive sent fredag aften. Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Carsten Henriksen natten til lørdag. Politiet modtog anmeldelsen fredag klokken 22.46.

Drabsmand bag masseskyderi i Indianapolis var tidligere ansat

Den mand, der torsdag skød og dræbte otte personer og sårede mindst fem andre ved et FedEx-anlæg i den amerikanske by Indianapolis i delstaten Indiana, var en 19-årig tidligere ansat. Han havde en historie med psykisk lidelse, der førte til, at han på et tidspunkt sidste år blev tilbageholdt af politiet. Det oplyser det føderale forbundspoliti, FBI, fredag.