Rebellen på villavejen

Otte containere med skrald blev ryddet fra huset på villavejen – nu hober skraldet sig igen op

Sidste sommer fjernede Aarhus Kommune et bjerg af skrald ved et parcelhus. Men manden, der bor der, har stadig en plan med sit "kunstværk".

Ude fra villavejen er det svært at se, men bag hækken ligger der større og mindre bunker af skrald flere steder på grunden. En begyndelse til noget endnu større, hvis man spørger husets beboer.

Han hedder Ernst. Det hed han i hvert fald, dengang dokumentaren 'Rebellen på villavejen', der blev sendt torsdag aften på TV 2, blev optaget i 2020. Nu har han ændret navn til Ernesto Soertellme.

Og Ernesto Soertellme har stadig en plan om at lave et kunstværk af byggeaffald og andre ting.

Ernesto Soertellme foran sit hus før kommunen ryddede grunden i 2020.

Sidste sommer nåede skraldebunken på hans grund en højde på tre meter. Den ragede op over tagrenden på huset og strakte sig fra vejen og ind til hoveddøren.

Naboerne var dog ikke glade for synet og havde i månedsvis forsøgt at råbe Aarhus Kommune op med breve, telefonopkald og underskriftindsamling. Sidste sommer blev der også konstateret rotter på grunden.

Kommunen bad derfor gentagne gange Ernesto Soertellme om at rydde grunden, men da intet skete, valgte kommunen til sidst at sende et oprydningshold ud.

Mod Ernesto Soertellmes vilje, men på hans regning.

Er begyndt at samle igen

I dag er Ernesto Soertellme begyndt at samle skrald på sin grund igen. Og hvor hans plan tidligere var at sælge sit kunstværk for 500.000 kroner, er det nu at sætte fokus på overforbrug og på hjemløse.

Det fortæller journalist Søren Kramer, der har fulgt den 68-årige pensionist det seneste halvandet år.

Sådan ser der ud ved Ernesto Soertellmes hus i Risskov i Aarhus i dag.

Først skal Ernesto Soertellme dog have styr på den regning, som Aarhus Kommune har sendt for oprydningen på grunden. En regning som kommunen ifølge loven er forpligtet til at opkræve, og som lyder på 192.729,58 kroner, efter der er kommet renter på.

Kommunen har taget pant i huset, og hvis ikke Ernesto Soertellme betaler regningen, kan kommunen sætte huset på tvangsauktion.

- Det er helt urimeligt, siger Ernesto Soertellme til Aarhus Stiftstidende, der var på besøg hos ham for et par dage siden.

Ifølge Aarhus Stiftstidende har hans advokat rådet ham til at skaffe de 30 procent af beløbet og betale det i første omgang. Så må resten afdrages.

- Jeg har skaffet de 57.818 kroner fra min bank. Jeg fik nogle forsikringspenge for min bil og arvede resten, siger Ernesto Soertellme til Aarhus Stiftstidende.

Tilbage i 2020 var der kun en lille sprække ved hoveddøren, som Ernesto Soertellme kan komme ud af.

Hvorfor får han ikke en bedre hjælp?

Den 68-årige pensionist har to gange i sit liv har været indlagt på en psykiatrisk afdeling. Det viser hans journal, som journalist Søren Kramer har fået adgang til med Ernesto Soertellmes accept.

Gennem årene har det undret flere naboer, at kommunen ikke har grebet ind tidligere og hjulpet ham, når han har begravet sin grund i skrald.

Problemet er dog, at Ernesto Soertellme ikke vil have hjælp. Og derfor opstår der et dilemma.

For på den ene side er der i Danmark love, der beskytter borgernes ejendomsret. Og på den anden side er også love, som forpligter det offentlige til at hjælpe borgere, som har brug for hjælp – også selvom borgeren siger nej tak.

Det forklarer Knud Kristensen fra SIND, Landsforeningen for psykisk sundhed.

Knud Kristensen, formand for SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed.

- Som kommune kan man vælge at sige: "Vi kan ikke hjælpe, fordi det vil være i strid med grundloven". Men man kan også sige: "Vi skal hjælpe ham, for det står i serviceloven". Så når man har modsatrettede lovbestemmelser, burde man lave en alliance med Ernesto i stedet for at gøre det til en konflikt, siger Knud Kristensen.

- Vi vil gerne hjælpe, siger Aarhus Kommune

Da sagen i Aarhus Kommune i dette tilfælde både omhandler en borgers helbred samt oprydning og skadedyrsbekæmpelse, er ansvaret delt mellem de to afdelinger.

I Center for Mestring, der huser det opsøgende psykiatriske team, betegner centerchef Mette Grandjean sagen som en "ulykkelig situation", fordi det er en svær situation med borgere, der ikke vil have hjælp.

- Uanset hvilken lovparagraf vi arbejder efter, så skal borgeren nikke ja til vores hjælp. Det har vi ikke haft den store succes med i starten af arbejdet med Ernesto, men det er grundlæggende det, der skal til. Det er relationsarbejdet, som er meget langvarigt, siger Mette Gradjean.

Centerchef Mette Grandjean fra Center for Mestring, der huser det opsøgende psykiatriske team i Aarhus Kommune.

Så han har fået den hjælp, han har behov for?

- Det kan vi jo diskutere, om han har. Set med Ernestos øjne har han fået den hjælp, han har behov for. Set med samfundets øjne ville vi rigtig gerne hjælpe ham meget mere, end det han siger ja tak til, siger Mette Grandjean.

Hvorfor kan man ikke tvinge ham til hjælp?

Knud Kristensen anerkender, at det er en svær situationen, og at der ikke findes nogen nem løsning.

Ifølge loven kan man nemlig kun tvinge folk til hjælp, hvis de er sindssyge og til fare for sig selv eller andre. Og desuden burde man i dette tilfælde kunne løse det ad frivillighedens vej gennem samtale og samarbejde, mener Knud Kristensen.

Ernesto Soertellme siger selv, at det, han har samlet til huse, er en kunstinstallation, og at det er hans ret at gøre det.

Netop derfor anfægter han også, at Aarhus Kommune siden 2019 har sendt 13 breve med frister, påbud og varsler. Breve, som ofte er svære at forstå indholdet af.

- Når en borger har det skidt, er det vigtigste den menneskelige relation. Man må ud til ham og være til stede i stedet for at sende breve, siger Knud Kristensen.

Hos afdelingen Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, der står for oprydningen, lyder svaret, at man ikke kan udtale sig om den konkrete sag af hensyn til borgeren. Afdelingschef Birgitte Kloppenborg-Skrumsager understreger dog, at kommunen aldrig kun sender breve i den slags sager.

- Vi forsøger også med mails, vi ringer, og vi bruger eventuelt kontaktpersoner. Vi bruger alle de kanaler, vi kan, for at få kontakt til borgerne. Vi forsøger altid meget med dialog i svære sager, siger Birgitte Kloppenborg-Skrumsager.

Skraldebunkerne foran Ernesto Soertellmes hus er i dag så småt begyndt at vokse igen.

Problemet ser dog ikke ud til at være løst endnu. Hos Ernesto Soertellme er skraldet nemlig småt begyndt at hobe sig op igen flere steder. Og det er svært at forhindre, fordi skraldet ligger på hans grund og lige nu ikke udgør en sundhedsrisiko.

Ifølge Aarhus Kommune har man dog ikke opgivet at løse problemet i samarbejde med Ernesto Soertellme.

- Vi kommer aldrig til at hindre, at situationer som disse opstår, men vi arbejder på, at vi kommer hurtigere ind i sager, så de ikke får lov til at udvikle sig, som de gør her, og måske også på et tidspunkt, hvor borgeren er mere klar til det, siger centerchef Mette Grandjean.