Operation X

En død direktør fik skylden for en kæmpe byggeskandale – men nu fortæller fem personer en anden historie

Hensynet til den afdøde direktørs børn fik det første øjenvidne til at stå frem og modsige Bach Gruppens forklaring om det skandaleramte byggeri.

Julie Kragh Thisgaard (https://nyheder.tv2.dk/profil/julie-kragh-thisgaard), Kasper Randrup-Thomsen (https://nyheder.tv2.dk/profil/kasper-randrup-thomsen), Trina Rosenberg Larsen (https://shared.tv2.dk/profil/trina-rosenberg-larsen), Morten Spiegelhauer (https://nyheder.tv2.dk/profil/morten-spiegelhauer), Nikolaj Albrectsen (https://nyheder.tv2.dk/profil/nikolaj-albrectsen), Lasse Kalhauge (https://nyheder.tv2.dk/profil/lasse-kalhauge), Said Nuh (https://nyheder.tv2.dk/profil/said-nuh).

I et betonfundament på Amager ligger en af Danmarks største byggeskandaler gemt. Det 86 meter høje Njals Tårn er opført på et usikkert fundament.

Men hvem gav ordren? For første gang peger flere centrale øjenvidner fra byggepladsen på manden bag det hele. En bykonge. En pressesky milliardær. Hans navn er Finn Bach.

Han havde diktafonen klar, da han fandt sin telefon frem. John Laursen vidste, at det han skulle til at gøre nu, ville ændre forholdet mellem ham og hans ven.

Men det måtte komme i anden række. For John Laursen var skuffet over ham.

Det var hans overbevisning, at de var blevet enige om at rense deres døde vens navn. Men nu var John Laursen den eneste, der talte højt.

Derfor tændte han for diktafonen og ringede op.

SkandaletĂĄrnet

Det hele handler om dette 23 etagers højhus på Amager i København. Njals Tårn. Og om en byggematador fra Viborg. Finn Bach.

Finn Bachs firma, Bach Gruppen, begyndte i 2017 opførelsen af det 86 meter høje Njals Tårn.

Men byggeriet er lige nu stoppet af Københavns Kommune. For i sommeren 2020 blev Njals Tårn centrum i en byggeskandale: Prøver fra fundamentet viste, at der var blevet brugt alt for svag beton under bygningen.

Bach Gruppen har selv forklaret, at de er blevet ”ført bag lyset” af direktøren i et af Bach Gruppens datterselskaber.

Men nu fortæller flere øjenvidner en anden historie i 'Operation X'.

Finn Bach

En pressesky milliardær

Finn Bach undgår pressen og giver særdeles sjældent interviews. Men da han fejrede sin 70-årsfødselsdag i 2016, gjorde han en sjælden undtagelse og inviterede venner, familie og samarbejdspartnere fra nær og fjern til gilde i Tinghallen i hjembyen Viborg.

Her præsenterede Bach Gruppen en bog om den ellers så sky rigmand. I bogen blev hans karriere som ”utraditionel erhvervsmand, der ikke lader sig begrænse af standarder, normer og traditioner, men gerne går nye veje” beskrevet tæt.

Finn Bach er uddannet mekaniker og har været både brugtvognsforhandler, rallykører og ejer af det populære viborgensiske diskotek Finn Inn. I 80’erne kastede Finn Bach sig over byggebranchen.

square to 16x9

Finn Bachs firma er sponsor for byens håndboldhold, har købt sig ind i fodboldklubben Viborg FF og har været med til at købe en MR-scanner til Viborg Privathospital.

Bach Gruppen har leveret beton til Københavns Metro, været med til at opføre Viborg Stadion og opført den sidste etape af Vejles arkitektoniske vartegn, Bølgen. De ejer firmaer, som gør sig i alt fra ejendomsudlejning og feriecentre til granitudhug, betonblandeværker og transport og salg af byggematerialer.

Forretningerne har de seneste år leveret rekordregnskaber, og ifølge Berlingske udgør familien Bachs formue 1,8 milliarder. Det placerer Finn Bach blandt de 100 rigeste danskere.

Der er kun Ă©n, der bestemmer i Bach Gruppen, og det er Finn Bach

Robert Cliffton, byggeleder

Prestigebyggeriet Njals Tårn på Amager skulle have været kronen på livsværket for Finn Bach. Men det endte med at blive det modsatte.

Fyldt med byggeaffald

For fundamentet under Njals Tårn levede ikke op til kravene fra ingeniørberegningerne. Betonen var hverken stærk nok eller af den rigtige kvalitet.

Betons styrke måles i megapascal (MPa), og jo højere tallet er, jo stærkere er betonen. Ifølge ingeniørberegningerne skulle betonen have en styrke på 35 megapascal for at kunne bære den 86 meter høje bygning og modstå presset fra vindstød.

Bach Gruppen havde forsikret Københavns Kommune om, at ”alle krav til betonkvalitet er overholdt eller udført bedre”. Men boreprøver foretaget af Teknologisk Institut viste noget andet.

Her kan du se en 3D-gengivelse af trykprøven. Til venstre ses en simulering af en af prøverne fra Njals Tårn. Til højre ses den styrke, betonen skulle have haft.

Betonen under Njals Tårn blev målt til 12 megapascal i gennemsnit. En af boreprøverne havde en styrke helt ned til 5,4 megapascal.

Udover den alt for lave styrke fandt eksperterne byggeaffald, som slet ikke hører hjemme i beton.

Teglsten.

Metalsplinter.

Gummifuger.

Plastik.

De fandt også genbrugsbeton – gammel, knust beton.

Alle folk ved, hvem det er, men der er ingen, der tør at sige det

Erik Tvede Pedersen, betonentreprenør

Da Bjarne Christian Jensen så resultatet af Teknologisk Instituts undersøgelser, var han rystet. Han er professor emeritus med speciale i betonkonstruktioner og har sat sig grundigt ind i undersøgelserne af betonfundamentet for 'Operation X'.

Bjarne Christian Jensen er professor emeritus med speciale i bygningskonstruktioner ved SDU.
Bjarne Christian Jensen er professor emeritus med speciale i bygningskonstruktioner ved SDU. Foto: TV 2

- Betonen, som den er lavet der, er ubrugelig, siger Bjarne Christian Jensen.

Han betegner – som mange andre – betonbyggeriet som en skandale.

- Jeg har ikke set det så slemt før.

Henrik Steffensen

Den døde direktør

De skyldige skulle ifølge Bach Gruppen findes i firmaet BG Beton, som havde leveret betonen til fundamentet.

Ledelsen anklagede på baggrund af en intern efterforskning foretaget med hjælp fra konsulenter BG Betons direktør Henrik Steffensen for at have solgt råvarer til beton på det sorte marked og brugt genbrugsbeton under Njals Tårn. Bach Gruppen politianmeldte Henrik Steffensen.

Henrik Steffensen.
Henrik Steffensen. Foto: Privatfoto

De havde haft ”for meget tillid og for lidt kontrol” med BG Beton, lød det fra Bach Gruppens direktør Lene Christensen.

Anklagen var alvorlig. Det hele kan ifølge forsvarsadvokat Mette Grith Stage ende i retten som en sag om både dokumentfalsk, bedrageri og muligvis en overtrædelse af straffelovens paragraf 252, der handler om, at man for egen vindings skyld udsætter andres liv og helbred for nærliggende fare.

- Den person, der har givet ordren til at blande den her dårlige beton vil kunne risikere helt op til otte års fængsel, siger Mette Grith Stage.

Tænk på, hvad hans børn må høre i skolen: ”Jeres far, hvad er det for en svindler?”

John Laursen, entreprenør

Anklagen mod Henrik Steffensen faldt flere for brystet. Han kunne ikke selv forsvare sig, for han omkom i en ulykke 18 mĂĄneder tidligere i april 2019.

Derfor besluttede en mand, som tidligere havde arbejdet pĂĄ byggepladsen, sig for at stĂĄ frem. Han havde nemlig en anden forklaring end Bach Gruppens ledelse.

John Laursen

Entreprenør hørte om genbrugsplaner

John Laursen havde i mange år arbejdet med nedrivning og betonstøbning på en række af Bach Gruppens projekter. Her lærte han både Finn Bach og Henrik Steffensen at kende, og han kunne ikke få det til at passe, at Finn Bach og ledelsen nu skød skylden på Henrik.

- Henrik var nok den mest loyale medarbejder, som Finn kunne få. Han kunne aldrig finde på at bedrage Finn på den måde, de beskylder ham for. Men han er død. Han kan ikke forsvare sig.

John Laursen var med til at rive det gamle byggeri på grunden i Njalsgade på Amager ned. Her fortalte Finn Bach ifølge John Laursen om planerne for materialerne fra nedrivningen.

- Han ville have, at det skulle knuses, så vi kunne bruge det til at komme i betonen igen, når der skulle støbes, husker John Laursen.

John Laursen var ikke alene med den pĂĄstand.

En anden mand, som knuste den beton, der formentlig endte i fundamentet i Njalsgade, fortalte, at han havde deltaget i en samtale med Finn Bach og Henrik Steffensen. Her beordrede Finn Bach, at der skulle bruges genbrugsbeton i fundamentet under Njals Tårn, når det skulle støbes, husker manden, som er anonym, fordi han frygter for repressalier.

Den tidligere nedrivningsarbejder er anonym af frygt for repressalier.
Den tidligere nedrivningsarbejder er anonym af frygt for repressalier. Foto: TV 2

- Finn sagde, at vi skulle bruge det. Det har han gjort mange gange. Henrik sagde flere gange, at det ikke var til at styre kvaliteten – at den ville blive for ringe, hvis vi kom det i.

Ifølge manden svarede Finn Bach, at "det vidste Henrik Steffensen ikke noget om", og at han ”bare skulle se at få det blandet”.

- Det var en ordre, husker den anonyme mand.

Og årsagen lå i en tilgang til økonomi, der ifølge manden gennemsyrer Finn Bachs forretninger.

- Hver gang han får en opgave, tænker han på, hvor han kan spare. Hver en krone han kan spare, kan du tro, er penge for ham.

Men én ting var, hvad Finn Bach havde planer om, før byggeriet af Njals Tårn begyndte. En anden var, hvad der rent faktisk skete, da betonen blev blandet.

Blandemesteren fik besked pĂĄ at bruge knust beton

Jens Straarup Jørgensen var blandemester i BG Beton og stod for at blande beton til fundamentet under Njals Tårn.

Han fortæller, at Finn Bach en dag kom kørende ind på byggepladsen i Njalsgade og rullede vinduet ned.

Han var lige kørt forbi stakken med genbrugsbeton. Den var ved at blive for stor, så de kunne godt se at få brugt noget af den knuste beton, sagde han ifølge Jens Straarup Jørgensen.

- Det er jo ikke sådan, at han er uvidende om, hvad der foregår, siger Jens Straarup Jørgensen.

Og det var der især én mand, der kunne bevidne: Betonentreprenøren Erik Tvede Pedersen, som var byggeleder på støbningen af fundamentet

Erik Tvede Pedersen

- Jeg har ikke noget at skulle have sagt

Iført sin gule refleksjakke gik Erik Tvede Pedersen rundt på en byggeplads 10. februar 2021. Som så mange gange før var han betonentreprenør på et af Bach Gruppens byggeprojekter.

To et halvt år tidligere havde han stået for at støbe fundamentet i Njals Tårn på Amager. Han måtte vide, hvad der var sket.

Men da Morten Spiegelhauer mødte op på byggepladsen i Viborg, havde Erik Tvede Pedersen ikke lyst til at fortælle.

- Jeg har ikke noget at skulle have sagt.

Men du spiller jo en central rolle…

- Det er meget tænkeligt, svarede Erik Tvede Pedersen og pegede på kameraet.

- Det der mĂĄ I gerne slukke. Jeg har ikke noget at skulle udtale mig om.

Erik Tvede Pedersen afviser at svare på Morten Spiegelhauers spørgsmål om skandalebyggeriet.

Erik Tvede Pedersen vidste tilsyneladende mere om, hvad der var foregået, end han ville fortælle Morten Spiegelhauer.

- Alle ved, hvem det er, men ingen tør sige det

John Laursen og Erik Tvede Pedersen kendte hinanden godt, fordi de begge ofte arbejdede på Finn Bachs byggeprojekter. De kendte også Henrik Steffensen godt, og da Bach Gruppen var gået ud med deres beskyldninger mod den afdøde direktør, havde de ifølge John Laursen lovet hinanden, at Henrik Steffensens navn skulle renses.

Bach Gruppens hovedkontor i Viborg.
Bach Gruppens hovedkontor i Viborg. Foto: TV 2

Men nu var Erik Tvede Pedersen løbet fra den aftale, mente John Laursen. Derfor gjorde han det, der nok ville ændre hans forhold til vennen for altid. Han trykkede på den røde knap på optageren og ringede op. John Laursen fik hurtigt samtalen til at handle om Njals Tårn og den dårlige beton.

- Alle folk ved, hvem det er, men der er ingen, der tør at sige det, sagde Erik Tvede Pedersen og fortsatte:

- Henrik ville ikke blande det, men så sagde Finn: ”Gå ud og bland det dér”, og så gik han ud og blandede alt det lort der. Det er ikke Henrik. Tværtimod. Jeg fatter ikke, at han (Finn Bach, red.) kan se sig selv i øjnene!

John Laursen vidste, at det var at misbruge sin vens tillid. Men hensynet til Henrik Steffensen og ikke mindst hans børn vejede tungere. Erik Tvede Pedersens viden skulle frem.

- Det er lidt røvet at gøre, det ved jeg godt. Men tænk på, hvad hans børn må høre i skolen: ”Jeres far, hvad er det for en svindler?”. Jeg synes, at det er ringe, at ingen vil stå frem og forsvare Henrik. En død mand, siger John Laursen.

Noget, som gjorde stort indtryk på Henrik Steffensens enke. Hun blev taknemmelig over at høre John Laursen og andre fortalte deres version af historien.

- Det betyder meget for mig, at der er nogle der kan sætte sig ind i, hvad vi har gået igennem, og som tænker på familien, på mig og børnene, siger hun.

- Det er en stor løgn det hele

John Laursen stoppede ikke med Erik Tvede Pedersen. Han tændte endnu en gang for optageren og tastede nummeret til betonarbejderen og byggelederen Robert Cliffton, som også var med til at støbe fundamentet under højhuset i København.

Njals Tårn rager op i København.
Njals Tårn rager op i København. Foto: Scanpix Danmark

Cliffton fortalte, at Henrik Steffensen og Finn Bach ”havde skændtes noget så grusomt om”, hvorvidt der skulle bruges genbrugsbeton. Til sidst havde Henrik givet op og ladet Finn få sin vilje, huskede Robert Cliffton.

- Det er en stor løgn det hele, for de ved alt, sagde Cliffton til John Laursen.

John Laursen udleverede begge optagelser til 'Operation X', og hverken Erik Tvede Pedersen eller Robert Cliffton tog afstand fra deres udtalelser, da Morten Spiegelhauer ringede til dem.

- Der er kun Ă©n, der bestemmer i Bach Gruppen, og det er Finn Bach, sagde Robert Cliffton.

Han afviste at fortælle mere, da han frygtede at komme i klemme økonomisk. Men han bekræftede, at det var Finn Bach, der gav ordren.

Men jeg kan høre, at du står ved samtalen, og at det er Finn, der styrer det hele i det firma?

- Ja.

Og det var ham, der gav ordren?

- Ja, svarede Robert Cliffton.

Heller ikke Erik Tvede Pedersen bestred sine ord til John Laursen. Men han var langt fra glad for, at de var havnet hos Morten Spiegelhauer.

- Jeg har et rigtig godt forhold til Finn Bach, og det vil jeg stadigvæk have. Jeg vil ikke have sådan noget frem, det vil jeg ikke, sagde Erik Tvede Pedersen.

Nu havde 'Operation X' talt med fem forskellige personer, som alle fortalte, at det var Finn Bach selv, der havde givet ordren til at bruge genbrugsbeton under det 86 meter høje Njals Tårn.

  1. Entreprenøren John Laursen.
  2. Den anonyme nedrivningsarbejder.
  3. Betonblandemesteren Jens Straarup Jørgensen.
  4. Betonentreprenøren Erik Tvede Pedersen.
  5. Byggelederen Robert Cliffton.

Men hvad sagde milliardæren i centrum for beskyldningerne selv?

Ingenting.

I stedet sendte han Bach Gruppens juridiske direktør, Martin Rasmussen, for at svare på kritikken.

Martin Rasmussen

Han afviste, at Finn Bach eller resten af Bach Gruppens ledelse vidste, at betonen i fundamentet under Njals Tårn var dårlig, før rapporten fra Teknologisk Institut konkluderede det.

- Jeg har ikke kunnet finde tegn pĂĄ det pĂĄ nogen mĂĄde, sagde Martin Rasmussen.

Vidste Finn Bach det?

- Det har jeg ikke fået nogen indikationer på, at han vidste. Og jeg synes, at vi har undersøgt det meget, meget grundigt.

Forholdt de fem personers forklaringer afviste Martin Rasmussen fortsat, at Finn Bach skulle have givet ordren.

- Jeg vil tage fat i de folk og snakke med dem om, hvorfor de har givet mig en anden idé om det, sagde han.

Du kan også vælge at tage fat i Finn Bach og spørge ham, hvorfor han siger til dig, at han ikke har givet nogen ordre, når han ifølge dem, der stod på pladsen, gav en udtrykkelig ordre.

- Det vil jeg bestemt efterfølge, det her. Helt bestemt.

Se hele interviewet med Martin Rasmussen i videoen herunder.

Finn Bach ville ikke svare på Operation X's spørgsmål, men sendte i stedet sin juridiske direktør, Martin Rasmussen. Video: Julie Kragh Thisgaard

Martin Rasmussen skrev efterfølgende til TV 2, at de tre personer fra byggeriet – Erik Tvede Pedersen, Robert Clifton og Jens Jørgensen – over for Bach Gruppen har afvist og dementeret deres udsagn om, at Finn Bach gav ordren til at bruge genbrugsbeton til fundamentet og var vidende om svindlen.

Fremtiden for højhuset i København er fortsat ikke afklaret. Københavns Kommune har politianmeldt Bach Gruppens datterselskab, som står for byggeriet, og undersøger, om det er muligt at gøre fundamentet sikkert.

Du kan se 'Operation X: Milliardæren og den døde direktør' torsdag klokken 20.00 på TV 2 eller allerede nu på TV 2 Play.

- Mente ikke en skid med det

Da 'Operation X' kontaktede Erik Tvede Pedersen for at informere ham om, hvornår historien om Bach Gruppen ville blive bragt, oplyste han, at det han havde sagt til John Laursen – som han i første omgang ikke tog afstand fra – ikke passede.

- Jeg har nok sagt nogle ting, som jeg ikke har ment en skid med. Hvem der gjorde hvad, det ved jeg ikke. Det er TV 2s mĂĄde at lave en sensation pĂĄ. Mit forhold til Finn Bach er rigtig fint.

Bach Gruppen oplyser i en pressemeddelelse onsdag, at de vil lægge sag an mod John Laursen for injurier og bagvaskelse.

Har du et fortroligt tip?

TV 2 driver en af landets største undersøgende redaktioner. Vi beskytter altid kilder, der deler fortrolige oplysninger. Hvis du vil dele fortrolig viden eller følsomme dokumenter med os, kan du se her, hvordan det kan lade sig gøre fortroligt og sikkert.