Coronavirus

Stil dit spørgsmål om vaccinen fra Johnson & Johnson her

Arkivfoto.

Hvad skete der? Rune Hartmann, professor i immunologi ved Aarhus Universitet, svarede på brugernes spørgsmål om vaccinen fra Johnson & Johnson. USA's myndigheder har tirsdag anbefalet at sætte vaccinen på pause efter seks tilfælde af sjældne blodpropper. 

Hvad betyder det? Der er endnu ikke påvist en sammenhæng, og tilfældene svarer til cirka 0,000088 procent af de vaccinerede. Meldingen gør indtryk på Sundhedsstyrelsen herhjemme, siger direktør Søren Brostrøm. Og meldingen har også fået Johnson & Johnson til at udskyde udrulningen af vaccinen i Europa.

Tak for i aften

Tak for de mange spørgsmål. Det blev sidste svar for i aften. 

Spørgsmål

Hanne Drejergaard Kjeldsen:

Du skriver i et svar, at blodpropperne formodentlig skyldes, at man kan "danne antistoffer mod et vores egne proteiner, som sidder på blodpladerne". Er det en autoimmun reaktion? Kan det sammenlignes med andre autoimmune reaktioner?

Svar:

Ja, det er en form for autoimmun reaktion, og vi kender ikke den nærmere sammenhæng med vaccinen på nuværende tidspunkt. 

Her skal vi også huske, at der er tale om noget nær 1 ud af en million - eller det samme som at vinde den store gevinst i Lotto. Så det er vigtigt for mig at sige, at folk skal huske proportionerne i det her. Det kan jeg godt forstå, at folk ikke altid gør, fordi mennesker ikke er statistiske væsener. Hvis vi udførte det her i Danmark, så ville fem mennesker måske få blodpropper rent statistik. Men det er over 2000, som er døde som følge af coronavirus i Danmark. 

Spørgsmål

Stephan Margaard Svendsen:

Hvornår forventes de amerikanske myndigheder at have gennemført deres undersøgelser?

Svar:

Jeg vil gætte på, at det er inden for nogle få uger. 

Spørgsmål

Christian :

Ville du anbefale AstraZeneca og Johnson & Johnson til en mand i midt trediverne, der ingen kroniske sygdomme har og generelt er sund og rask? Kan man evt. selv gøre noget for at forebygge blodprop ifm. vaccinen?

Svar:

Hvis myndighederne frigiver den og anbefaler den til din aldersgruppe, så ja. Jeg ville også selv tage den, hvis de frigav den. 

I forhold til at forebygge, så kommer der nogle anbefalinger, fordi det er en kendt bivirkning, men for at svare fyldestgørende på spørgsmålet, så skal det stilles til en kardiolog. 

Spørgsmål

Henrik:

Hvorfor lader man ikke danskerne selv bestemme, om de vil tage imod en vaccine fra Johnson & Johnson eller AstraZeneca? Takker man nej går tilbuddet bare til en anden, og man må vente, til man får tilbuddet om en af de andre vacciner? Jeg ville eksempelvis selv takke ja til begge uden at tøve.

Svar:

Det tror jeg godt vi kan ende med. Men inden myndighederne anbefaler, at man får vaccinen, så tror jeg stadig, at de vil være så sikre, som de overhovedet kan blive. Lige nu har vi meget få doser, så det giver god mening at bruge nogle uger på at undersøge sagen. 

Og det er faktisk også sådan, at man i Danmark kan sige nej til vaccinen. Sådan er det faktisk i hele Europa, da der ikke er vaccinetvang nogen steder. I Danmark kan du dog kun takke nej til en vaccine. Du kan ikke selv vælge, at du hellere vil have en anden. 

Spørgsmål

Christian:

Jeg er en af dem som arbejder med sårbare mennesker, og var i grp 4, og har fået 1. vacination med AstraZeneca. Beskytter AstraZeneca ikke rimeligt efter 1. vaccination, og derved måske kan vente et ½ år, og få en anden vaccine hvis nødvendigt. Samtidig giver det mig udfordringer, at jeg så ikke kan få et Coronapas, grundet jeg hænger fast ved 1. vaccination.

Svar:

Til del nummer et: Her kan man skele til de britiske erfaringer. Briterne har været meget pressede, og derfor valgte de kun at give folk et enkelt stik med AstraZeneca. I England har man observeret et meget kraftigt fald i dødeligheden efter vaccination. Præcis hvor længe man kan vente vides endnu ikke, men vi kan få den information fra vores kollegaer i Storbritannien. 

Til det andet om coronapasset: Det kan jeg ikke rigtig sige noget til, da det er en politisk overvejelse. 

Spørgsmål

Jacob Kofoed Reuther:

I USA siger infektionsmedicinere at sandsynligheden for blodpropper er langt/væsentligt større ved fx P-piller som jo også gladeligt ordineres til raske raske kvinder. Så hvad er din vurdering af om vi kommer til at køre med vaccinen?

Svar:

Det er korrekt at der er noget, der ligner mere end 100 gange højere sandsynlighed for at få blodpropper af p-piller. Jeg synes, at vi skal lade myndighederne om at afgøre, hvad der skal ske. Jeg vil i hvert fald nødigt gætte på, hvad der kommer til at ske. 

Spørgsmål

Henrik:

Kan en mand, der evt. får en Johnson & Johnson vaccine vide sig helt sikker? Er den med andre ord kun "farlig" for det ene køn?

Svar:

Det kan vi på nuværende tidspunkt ikke svare ordentligt på. Men hvis man finder frem til, at den kun rammer hos et bestemt køn, så vil man formodentlig anvende vaccinen til øvrige personer. 

Spørgsmål

Stefan:

Hej. Ville disse mulige bivirkninger være opdaget, hvis vaccinen havde gennemgået normale/grundigere procedurer. Altså som under normale forhold?

Svar:

Nej. De her vacciner er godkendt på lige så stort et testmateriale, som man bruger under "normale forhold". For at fange de her bivirkninger, så skulle man have testet dem på mindst to millioner personer, og det har jeg aldrig hørt om i en medicinsk godkendelsesproces. 

Spørgsmål

Karen Risgaard Skov:

Hvad er det rent medicinsk der går galt i immunsystemet hos de personer som får blodpropper af vaccinen, ved man det?

Svar:

Man har en relativt velbegrundet formodning efterhånden. Det ser ud som om, at de mennesker på en eller anden måde kan danne antistoffer mod et af vores egne proteiner, som sidder på blodpladerne, og derved starter det dannelsen af blodpropper.

Men hvordan det hænger sammen med vaccinen ved vi ikke. 

Spørgsmål

Lars:

Hvad kommer der til at ske med os som har fået første stik af AstraZeneca? Kan man blande den med Pfizer vaccinen? Syntes jeg har læst, at der ikke er nok studie omkring dette og at det frarådes af EMA pga. dette.

Svar:

Jeg har ikke kunnet finde nogle studier, der endnu har adresseret det. Så der må jeg være svar skyldig. 

Spørgsmål

Alexander Kiil Orduna:

Hvordan kan man forsvare at forsinke vaccineudrulningen med flere måneder, med mange coronadødsfald og begrænsninger i folks liv, bare fordi der er en 0,00008 procent chance for blodpropper?

Svar:

Det er svært for mig at svare på, for det er myndighederne, der sidder med den udfordring. Danmark har i dag modtaget relativt få doser af Johnson & Johnson-vaccinen og de store mængder kommer først lidt senere, så lige nu er forsinkelsen til at overskue. Hvis vi bliver ved med at udskyde, så bliver det mere problematisk. 

Jeg tror, at det tæller meget højt for myndighederne, at befolkningen føler sig sikre, når de skal træffe et valg om at lade sig vaccinere eller ej. 

Spørgsmål

Andreas:

Er teknologien bag AstraZeneca og Johnson&Johnson fuldstændig identisk?

Svar:

De er ret meget lig hinanden, men jeg er ikke sikker på, om de er 100 procent identiske. Der skal man nærmest spørge firmaerne selv. 

Spørgsmål

Jørgen Steffensen:

Det er mere generelt, for når man siger at en vaccine er 95% effektiv, betyder det så, at 5% af de vaccinerede ikke er beskyttet? Eller menes der, hvis man møder 100 personer med Corona, at man har 5% sandsynlighed for at blive smittet?

Svar:

Når man skriver 95 procent effektivitet betyder det, at sandsynligheden for at blive inficeret med coronavirus målt med en positiv PCR-test falder med 95 procent. Det er det, man har brugt til godkendelsen af vaccinerne. Men for eksempel endte AstraZeneca kun med en effektivitet omkring 60-70 procent, men den beskytter faktisk endnu bedre mod død, så der er mere end 80 procents reduktion for at dø af sygdommen, hvis man har fået AstraZenecas vacine. 

Der er med andre ord flere måder at måle det på. Man kan måle på, om man tester positivt, og man kan måle på, om man bliver alvorligt syg. 

Spørgsmål

Morten H:

Risikoen for en blodprop med en COVID-19 infektion er 16,5% - 165.000 tilfælde pr. million smittede, mens der ved Johnson & Johnson-vaccinen har været 1 tilfælde pr. Million Hvordan kan man retfærdiggøre at stoppe vaccinationen når fordele i så høj grad opvejer ulemperne, der ikke engang er bekræftet at hænge sammen med vaccinen? Slår det overdrevne forsigtighed ikke flere ihjel end risikoen nogensinde vil være ved fortsat vaccination?

Svar:

Jeg er nok langt hen ad vejen enig i den argumentation. Myndighederne har gjort det klart, at de gør det her ud fra et forsigtighedsprincip, og så må vi se, hvad de ender med at beslutte.

Spørgsmål

Ole Green Sørensen:

Hvis det kun er kvinder, der får bivirkninger kan man vel give den til mænd?

Svar:

Ja, hvis det viser sig, at det kun er kvinder. Men det ved vi på nuværende tidspunkt ikke. Der skal vi have lavet noget mere statistik, for der er også en vis fare for, at vaccinen primært er givet til kvinder, da den er givet til meget plejepersonale. Hvis myndighederne kan fastlå, at det kun er kvinder, der får bivirkningerne, så er jeg sikker på, at man vil begynde at give den til mænd. 

Spørgsmål

Mathias:

Ud fra de tal som florerer i medierne, så tyder det på, at under 1 person ud af 1 million vaccinerede med vaccinen bliver ramt af bivirkningen - vil en så sjælden bivirkning virkelig kunne retfærdiggøre, at man helt stopper vaccinen, når man holder dem op imod risikoen ved smitte med COVID-19 og de samfundsmæssige konsekvenser af nedlukninger?

Svar:

Efter min mening nej. Lige nu dør der 0,3 person per million i Danmark af coronavirus, så vi skal ikke gå ret mange dage, hvor vi er af med epidemien, før vi har tjent det ind igen. Der er et lille aberdabei ved denne situation, og det er, at man lige skal sikre sig, at alle de blodpropper bliver indberettet på den korrekte måde. Og det er noget af det, som myndighederne lige nu arbejder på.

Så er der også en anden ting: Hvis man kan finde ud af, hvilke specifikke personer det er, der er i risikozonen for denne specifikke bivirkning, så kunne man jo give dem en anden vaccine. 

Spørgsmål

Peter:

Det ser ud til, det er den samme type bivirkning, der er konstateret hos både AstraZeneca og Johnson og Johnson. Hvad er forklaringen på det?

Svar:

Det korte svar er: Det ved vi ikke. Men et gæt er, at det fælles ved de to vacciner er vektoren. Vektoren bærer spikeproteiner frem og leverer det sådan, at vores krop tror, at det er en coronavirus, der kommer. Det vil sige, at vores immunforsvar genkender virus og reagerer på det. 

Spørgsmål

Birger Jensen :

Kan noget tale for at godkende brug af Johnson & Johnson-vaccinen og ikke AstraZenecas? Eller er det kun tænkeligt, at enten begge ryger ud eller begge bliver?

Svar:

Alle scenarier er åbne. Man er nødt til at opgøre de hårde data. Der er så mange mennesker, der både har fået Johnson & Johnson-vaccinen og den fra AstraZeneca, at man kan måle bivirkningerne ret præcist. Man kan godt opleve, at beslutningen er forskellig fra land til land, fordi nogle lande er mere pressede i forhold til smittetryk og dødsfald af covid-19. Der er mange ligheder mellem vaccinerne, men når man godkender eller trækker medicin tilbage, så sker det kun ud fra kolde fakta. Man bruger ikke det, at de ligner hinanden, til ret meget.