17-årig tog study drugs for at præstere i gymnasiet: - Bivirkningerne stopper. Karaktererne vil følge mig hele livet
Gravegruppen på TV 2 PLAY har kigget nærmere på unges brug af study drugs.
Den sure smag af kvalme fik hendes mund til at løbe i vand.
Hun sad i den gule bybus og kiggede på Københavns morgentrafik glide ubesværet forbi, mens hun selv kæmpede for at holde koldsveden tilbage.
En halv time tidligere havde Alberte Andersen taget den lille pille for første gang. Den skulle hjælpe hende gennem dagen. Men nu sad hun i stedet og rystede, og da bussen endelig standsede ved Istedgade, løb hun febrilsk ud i morgenluften.
Resten af dagen er sløret i hendes hukommelse.
Alligevel blev det ikke sidste gang, at hun startede dagen med en af de små piller.
De ambitiøse og de dovne
Pillen, som Alberte Andersen havde taget, var receptpligtig medicin, der bruges til at behandle ADHD og søvnlidelsen narkolepsi.
Men hun brugte pillerne som et præstationsfremmende middel til at klare sig bedre på studiet.
Og hun er ikke den eneste, der har gjort brug af de såkaldte study drugs som eksempelvis Ritalin og Modafinil.
Både i gymnasiet og på videregående uddannelser er pillerne at finde på læsesale og i privaten, fortæller Margit Anne Petersen, som er antropolog og lektor ved Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet.
Ifølge hende er der primært to grunde til, at de unge misbruger den receptpligtige medicin.
- Det er både de ambitiøse, som gerne vil have et ekstra boost. Men også de lidt dovne, som har udskudt opgaverne til sidste øjeblik og egentlig ikke gider lave dem, siger Margit Anne Petersen.
Ofte skaffer de unge medicinen gennem egne venner, men også sociale medier og onlinekøb er en udbredt vej til pillerne. På trods af at det er ulovligt at købe eller være i besiddelse af dem uden recept.
Pres avler pres
Inde bag de tunge døre på handelsgymnasiet Niels Brock i København blev presset større og større, da Alberte Andersen i 2017 nåede andet semester.
Det var, mens hun studerede på EUX, at hun første gang brugte den receptpligtige medicin.
De lange skoledage drænede hende for energi, og når hun forlod gymnasiet, overtog et enormt forventningspres fra hendes forældre på hjemmefronten. Og til sidst blev det for svært at følge med.
Alberte Andersen overvejede at købe sig til opgaver eller at betale for en mentor, som kunne hjælpe hende gennem studiet. Men så hørte hun om pillerne og besluttede sig for at prøve dem.
- Jeg blev enormt fokuseret. Jeg kunne sidde otte timer med hovedet nede i en opgave, siger hun om mødet med medicinen.
Med en pille fra morgenstunden var Alberte Andersen klar til at studere hele dagen, genkalder hun. Og med endnu en pille om aftenen kunne hun fortsætte arbejdet med sine opgaver det meste af natten.
Der gik da heller ikke lang tid, før Alberte Andersen indkasserede en succesoplevelse, som hun tilskriver medicinen. Kort efter hun var startet på det, trillede det første 12-tal nogensinde ind på karakterbogen.
Men glæden var kun kortvarig, før præstationstankerne igen tog over.
- Jeg gik stolt hjem til mine forældre med karakteren. Men det lagde jo også bare et endnu større pres på de næste opgaver, siger hun i programmet Gravegruppen på TV 2 PLAY.
Men har du ikke nogle moralske skrupler over at tage det her receptpligtige medicin?
- Nej, for jeg ved, hvor meget det hjalp mig som studerende. Og jeg ved, hvor meget det har hjulpet andre, siger Alberte Andersen.
Derfor fortsatte hun med pillerne, selvom de også havde en slagside: Bivirkningerne.
Hun mærkede dem første gang den morgen i bussen på vej til studiet. Og i takt med at medicinen blev en del af Alberte Andersens hverdag, gjorde ubehaget det også.
- Jeg kunne ikke sove om natten, selvom jeg var helt træt og sløv. Jeg rystede og var utilpas i min krop. Og så blev mit humør påvirket. Jeg var bare sur på alle, siger hun.
Og brugen af præstationsfremmende midler kan have endnu mere vidtrækkende konsekvenser, når de bliver misbrugt.
Risikerer psykose
I korte træk går medicin som Modafinil eller Ritalin ind og ændrer i balancen af signalstoffer i hjernen, fortæller Troels Kjær, som er hjerneforsker og overlæge ved Neurofysiologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.
Det er en fordel, hvis man har nogle af de diagnoser, som den receptpligtige medicin er udviklet til, lyder det. Men det kan også have store konsekvenser, hvis man ikke har.
- Gør man det kun for at få misbrugseffekten, risikerer man at hænge fast i dem. Eller i yderste tilfælde at få en psykose, hvor man ikke bliver normal igen, siger Troels Kjær.
Derudover kan medicinen give bivirkninger som angstanfald, søvnløshed, hallucinationer, kvalme, ukontrollerbar rysten, opkastning og ujævne hjerteslag.
Ungdomsliv og stoledans
Det var især presset fra skolearbejdet, som fik Alberte Andersen til at ty til study drugs. Hun mener, at det var altafgørende, at hun præsterede i gymnasiet for at komme godt videre i uddannelsessystemet.
- Der skal nok komme en dag, hvor jeg igen ikke er svimmel, hvor jeg igen ikke har det dårligt. Men de her karakterer de hjælper mig altså videre i resten af livet, siger hun.
Men hvorfor bliver du ved, når du får det sådan?
- Jeg har skullet opveje at få gode karakterer mod godt helbred, siger Alberte Andersen.
Og hun er ikke den eneste, der mærker forventningerne fra uddannelserne rundt om i landet.
En undersøgelse fra 2019 fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at hver femte studerende på en videregående uddannelse oplever stress.
Den tendens genkender Noemi Katznelson, der er professor og forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet. Hun sammenligner nutidens ungdomstilværelse med en stoledans, hvor der hele tiden er én stol for lidt.
Det skyldes ifølge hende blandt andet, at uddannelsessystemet har ændret sig. Tidligere var det et sted, hvor de unge kunne fejle og prøve sig frem, før de skulle levere på arbejdsmarkedet. Men i dag starter presset i højere grad allerede på uddannelsesinstitutionerne og fortsætter, lyder det.
- De oplever simpelthen ikke at have helle nogen steder, siger hun.
Kan du forstå, at man kan komme til et sted, hvor man opsøger study drugs?
- Der er en følelse af utilstrækkelighed hos nogle unge. Man har en forestilling om, at man skal levere eller præstere noget bestemt, men man føler ikke, at man kan nå derop. Og så vil jeg gætte på, at sådan nogle midler kunne hjælpe de unge med at forestille sig, at de bedre kan nå dertil, siger hun.
Minister: Jeg har fejlet
Den store forekomst af stress hos landets studerende er allerede et fokuspunkt for uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.
Dog overrasker det ministeren, at presset på studierne for nogle unges vedkommende ender med misbrug af receptpligtig medicin for at kunne følge med.
- Sådan må det ikke være. Sådan skal vi ikke bygge rammerne omkring vores uddannelser op i Danmark. Der skal være plads og tid til at være til, siger hun.
Men har du som minister fejlet, når de studerende på dine uddannelser tænker sådan?
- Ja, det mener jeg faktisk, at jeg har. Nu har jeg næsten siddet her i to år. Fra dag ét har jeg trådt ind og sagt, at vi har et trivselsproblem. Og vi har et problem med en kultur på vores uddannelser, hvor mange føler, at der ikke er plads til at begå fejl, siger hun.
Derudover understreger Ane Halsboe-Jørgensen, at hun vil kigge nærmere på problematikken med præstationsfremmende midler på landets uddannelsesinstitutioner.
Drømmeuddannelsen
I dag læser Alberte Andersen til socialrådgiver. En uddannelse hun har drømt om siden tiden på Niels Brock.
Alligevel kan hun ikke lade være med at ærgre sig over den stressede tilværelse, som var med til at præge hendes år på EUX.
- Jeg synes, at gymnasierne lægger et for hårdt pres på de studerende. Både i forhold til hvad man kan fagligt på det tidspunkt, og hvor meget man kan nå, siger hun.
Derfor håber hun, at der fra politisk side bliver kigget nærmere på de omstændigheder, som fik hende til at føle, at study drugs var en nødvendighed for at opnå drømmestudiet.
Medicin som Ritalin og Modafinil er receptpligtigt og ulovligt at købe eller være i besiddelse af, hvis man ikke har fået det ordineret.
Gravegruppen på TV 2 PLAY jagter svar på, hvem der sælger den illegale medicin. Følg med på TV 2 PLAY.