Gendannede magnetbånd gemmer på opsigtsvækkende beviser i Tibet-sag
Nye oplysninger på glemte backup-filer modsiger Udenrigsministeriets forklaring i Tibet-sagen på afgørende punkter.
Egentlig skulle den være kørt til skrot. Men nu viser det sig, at en glemt container i Udenrigsministeriet med for længst forældede magnetbånd med backup af ministeriets mailkorrespondancer kan indeholde nye opsigtsvækkende oplysninger i den såkaldte Tibetsag.
På helt afgørende områder synes de genskabte mails at modsige forklaringer fra centralt placerede embedsmænd.
Nu trænger spørgsmålet sig derfor også for alvor på: Er den oprindelige Tibetkommission for godt tre år siden blevet ført bag lyset?
Dengang placerede kommissionen ansvaret hos to operative ledere i Københavns Politi. Kommissionen mente, at det var på deres ordre, demonstranter grundlovsstridigt fik fjernet Tibetflag og var blevet skærmet til usynlighed under et besøg af den kinesiske præsident Hu Jintao 2012.
Men nu synes de nye beviser at underbygge forklaringer fra en række af de to politifolks kolleger. Tidligere betjente har nemlig forklaret, at det var en ”uskreven regel” gennem mange år, at kineserne ikke måtte se demonstranter. Det var ganske vist et brud på grundlovens bestemmelser om ytrings- og demonstrationsfrihed, men det skete efter instruks eller pres fra blandt andet Udenrigsministeriet. Hævder de.
Tibetkommissionen kunne i december 2017 kun konkludere, at Udenrigsministeriet havde været med til at skabe en stemning af, at intet måtte gå galt. Risikoen var nemlig, at kineserne blev fornærmede over at se demonstranter. De kunne ”tabe ansigt” og værdighed. Konsekvensen kunne derfor være, at de i vrede rejste hjem. I forbindelse Hu Jintaos besøg i 2012 talte man om op til 20 milliarder kr. i tabte danske eksportindtægter.
Men, har embedsmændene sagt, de har hele tiden understreget over for kineserne, at i Danmark har vi demonstrationsfrihed og det måtte de finde sig i.
Lige indtil i dag og de gendannede magnetbånd.
Her har kommissionen for få dage siden fundet en mailkorrespondance mellem chefen for Udenrigsministeriets Asienkontor, Martin Bille Hermann, og hans nærmeste overordnede centerchef, Sus Ulbæk.
Opdaget demonstration
Under det store COP15-klimatopmøde i København i december 2009 har kineserne opdaget en demonstration med tilhængere af Falun Gong, en kritisk kinesisk bevægelse på den kulsorte liste hos magthaverne i Beijing. Lige uden for klimamødet i Bellacentret i fuld synlighed med åbenbar risiko for, at den kinesiske premierminister Wen Jinbao ved sin ankomst få dage senere ville se den og måske blive fornærmet.
Og sige farvel uden tak, så det stort anlagte klimamøde endte i fiasko.
Her mailer Sus Ulbæk til Martin Bille Hermann: ”Fint – men vi plejer at aftale med politiet, at FG (Falun Gong, red.) og Tibetanerne står steder, hvor den kinesiske delegation ikke kommer. Det kan enten ske ved at korteger altid kører en anden vej, eller at demonstrationer flyttes”.
Hvad mente du med udtrykket ”at aftale”, spurgte kommissionens udspørger, advokat Jakob Lund Poulsen, så i dag Sus Ulbæk.
Uden at få svar. Hun kunne ikke huske mail, situation endsige viden om nogen aftale. Politiets arbejde var hun ikke involveret i.
Men blev hun spurgt, hvordan vidste du, hvad man plejede?
”Det ved jeg ikke. Det må være en forståelse, jeg har fået”, svarede Sus Ulbæk.
Martin Bille Hermanns mailsvar om demonstrationen er ikke mindre opsigtsvækkende:
”Det er meget centralt og bestemt ikke noget, vi er vilde med”.
Hvad chefen for Asienkontoret mente med det, ved vi ikke endnu. Han er tidligere afhørt uden at fortælle om sin mail. Han skal genafhøres 10. juni.
Sus Albæk forklarede dog, at det var Udenrigsministeriets protokol og ikke hendes kontor, der stod for den praktiske planlægning og kontakten til politiet. Her kunne kommissionen i dag fremlægge en mail fra ambassadesekretæren ved den danske ambassade i Beijing, Christian Brix Møller lige inden COP15. Han skriver til protokolchef, Jette Nordam, om den kinesiske følsomhed, der med hans ord ”har potentiale til at ødelægge besøget”:
”Fra kinesisk side vil man vide, at demonstrationer ikke kan forbydes/forhindres qua det danske politiske system. Men man vil forvente, at man fra dansk side har FULD efterretning om mulige demonstrationer, således, at den kinesiske delegation ikke konfronteres med demonstrationer”.
En mail, der blev sendt i kopi til både Sus Ulbæk og Martin Bille Hermann.
Peger samme vej
De nye oplysninger om Udenrigsministeriets tilsyneladende meget centrale rolle føjer sig til tidligere notater og mails, kommission har fremlagt under de seneste måneders afhøringer. De peger i samme retning.
I forbindelse med et kinesisk besøg i 2002 skriver Asien-kontoret om ”et konstruktivt samarbejde” mellem politiet, Udenrigsministeriets protokol og den kinesiske ambassade. Et samarbejde, der angiveligt skulle forhindre, at kinesiske delegationer blev ”generet” af demonstrationer.
Endvidere har kommissionen fundet en sms fra Udenrigsministeriets daværende departementschef Claus Grube. Små tre år efter COP15-mødet få dage før præsidentbesøget i 2012 sender han den til sine nærmeste embedsmænd. ”Ingen ansigtstab”, skriver han og instruerer samtidig Jette Nordam om at kontakte Københavns Politidirektør Johan Reimann om vigtigheden af besøget. Den samtale havde dog allerede fundet sted.
Under kommissionens første afhøringsdag i januar forklarede Claus Grube, at ansigtstabet var møntet på Udenrigsministeriet og ikke kineserne. Ingen af de afhørte modtagere af hans sms har dog læst den som andet end ansigtstab hos kineserne.
Kommissionen er endnu ikke færdig med at gendanne de mange magnetbånd for at gennemtrawle dem for oplysninger. Så hverken den eller vi andre ved, om de stadig gemmer på nye beviser.
Kommissionen har dog allerede udvidet listen af afhøringer med en måned fra maj og ind i juni. Blandt andet skal den tidligere direktør i Udenrigsministeriet og ambassadør i Kina i 2012, Friis Arne Petersen, afhøres igen. Det er for tredje gang.
Ved en fejl fremgik det tidligere i denne artikel i femtesidste afsnit, at Asienkontoret ”i et notat op til COP15-mødet skrev om et ”konstruktivt samarbejde mellem politiet, udenrigsministeriets protokol og den kinesiske ambassade”. Det var syv år tidligere i forbindelse med at andet kinesisk besøg i 2002. Oplysningen er nu rettet i artiklen.