GO'

"Har du drukket guldøl til morgenmad?" – alle lo, men hun synes ikke, at joken er sjov

Flere undersøgelser viser, at mange grønlændere oplever racisme og fordomme.

Da Aviaja Larsen startede i en ny klasse, spurgte læreren, hvor hun kom fra.

Efter hun havde fortalt, at hun var fra Odense, men havde grønlandske rødder, kom den første joke fra en klassekammerat:

Som teenager ville Aviaja Larsen ikke tale om sine grønlandske rødder. I dag er hun stolt af at være grønlænder.

- Har du drukket guldøl til morgenmad?

De andre elever i klassen grinede, men Aviaja Larsen syntes ikke, det var sjovt.

- Jeg synes bare ikke, at det er en særlig sjov joke. Jeg har venner, der som 16 år gamle er kommet hjem og har fundet deres forælder død af druk, fortæller hun i 'Go' aften LIVE'.

Aviaja Larsen er født og opvokset i Danmark. Her ses hun sammen med sin mor.

Gennem sin barndom og ungdom oplevede hun gang på gang, hvordan Grønlands dårlige statistikker om alkoholisme og selvmord blev til fordomme og jokes om hende, og det resulterede i, at hun fik lavt selvværd og løj sig mere dansk.

- Jeg tænkte, at hvis jeg var mere dansk, ville jeg måske være mere respekteret, forklarer hun.

Ikke den eneste

Aviaja Larsen er ikke den eneste grønlænder, der har oplevet fordomme og stigma.

I en undersøgelse fra 2019 foretaget af Epinion for Undervisningsministeriet svarer omkring halvdelen af de adspurgte 9. klasses- og 1.G-elever, at de associerer grønlændere med ord som "sjuskede" eller "misbrugere".

Aviaja Larsen ville ønske, at flere danskere kendte til grønlandske værdier og kultur.

Og det kan Aviaja Larsen genkende.

- I mange år var jeg slet ikke stolt af, at jeg var grønlænder, fordi folk altid fortalte negative ting om Grønland, så jeg tænkte, at så måtte det jo være skidt at være fra Grønland. Der blev aldrig lagt vægt på de positive ting, fortæller hun.

Fordomme lever også i Grønland

Mens Aviaja Larsen har oplevet racisme og fordomme i Danmark, har Seqininnguaq Poulsen mærket fordommene i Grønland, hvor hun bor.

Som barn blev hun mobbet med sit grønlandske navn, og når madpakken bestod af traditionel grønlandsk mad, hørte hun også for det.

Seqininnguaq Poulsen var mandag med på en online forbindelse fra Nuuk. Hun har de traditionelle grønlandske tatoveringer i ansigtet.

- Siden koloniseringen af Grønland er grønlænderne blevet set ned på og set som et uciviliseret folk, der ikke kunne noget selv, og den tankegang er jo egentlig bare fortsat og er der stadig i dag, lyder det.

Som ung grønlænder har Seqininnguaq Poulsen nu også fået øjnene op for det, hun kalder den strukturelle racisme i Grønland. Her peger hun på, at alle uddannelser i Grønland er på dansk, og derfor er en stor del af befolkningen ekskluderet fra at uddanne sig.

Vi skal ændre uddannelserne til noget, der passer til grønlandske børn

Seqininnguaq Poulsen, kunstner og aktivist

Det, mener hun, bør ændres:

- Vi skal ændre uddannelserne til noget, der passer til grønlandske børn og giver dem stolthed over, hvem de er, frem for at de hele livet skal stræbe efter at være danske for at blive set som ligeværdige, lyder det.

Uddannelse er vejen frem

Aviaja Larsen tror, at uddannelse i Danmark er vejen frem, hvis der skal laves om på de fordomme, som danskere har mod grønlændere.

- Jeg tror virkeligt, at hvis vi lærer noget mere om Grønland her i Danmark i folkeskolen, så tror jeg, vi kunne gøre op med rigtigt mange af de fordomme, som hersker lige nu, fortæller hun.

Hun håber, at det kan få danskerne til at forbinde Grønland med andre ting end alkohol, misbrug og vold.

Se interviewet med Aviaja Larsen og Seqininnguaq Poulsen i 'Go' aften LIVE' på TV 2 PLAY.