Øverste række fra venstre: Lotte Jensen og Freja Næver. Nederste fra venstre: Laura Jeppesen og Sille Safala.
TV 2 Echo

Fire piger gik med den samme hemmelighed - imens fortsatte deres ven sine overgreb

Den samme mand udsatte fire veninder for overgreb. Først da de fik modet til at fortælle det, gik det op for dem, hvor vidt sagen rakte.

Lotte Jensen havde fornemmet det hele dagen. Hendes bedste veninde, Freja Næser, var anderledes stille og indelukket.

Jeg følte, at jeg ikke kunne slippe væk fra ham

Freja Næser

Så snart de to 15-årige piger fik fri fra skole, gik de ned og satte sig på deres sædvanlige bænk ved en lille sø i fynske Vissenbjerg. Freja havde noget at fortælle.

Det krævede overvindelse, og tårerne begyndte at trille ned af hendes kinder, da ordene kom ud.

Natten forinden havde en af deres fælles drengevenner tvunget Freja Næser til sex. Hun havde sagt “nej”, “jeg vil ikke” og “lad være”, men han havde ikke lyttet.

Nu følte hun sig skamfuld.

Derfor bad hun Lotte Jensen give hende et løfte: Ikke at fortælle det til nogen. Ikke engang de to andre piger i deres venindegruppe, Laura Jeppesen og Sille Safala.

Netop det løfte fortryder de to piger i dag.

For gerningsmandens adfærd fik større konsekvenser, end de nogensinde havde forudset.

I 2018 blev de fire piger i venindegruppen involveret i en voldsom sag om seksuelle overgreb i Assens og flere omkringliggende landsbyer på Fyn.

Overgrebsmanden viklede dem ind i et net af skam og fortielser. Først over et år efter Freja Næsers voldtægt opdagede de, hvor stort omfanget af den unge mands kriminelle handlinger var.

I TV 2 ECHO’s nye dokumentar ’Landsbyernes hemmeligheder’ på TV 2 PLAY står de fire veninder nu frem for at vise, hvad det betød, at de hver især holdt deres viden om den samme lokale mand hemmeligt.

Og de sætter ord på, hvorfor det var så svært at tale højt om voldtægt og overgreb - i særdeleshed i et lille samfund og en omgangskreds, hvor alle kender alle.

Få sager ender i dom

Kun en lille procentdel af alle voldtægter og voldtægtsforsøg i Danmark ender i retten.

Sagen fra Assens er én af de 1825 anmeldelser, som politiet modtog i 2020. Tallene fra 2019 viser, at der faldt dom i 314 sager.

Kilde: Det Kriminalpræventive Råd

I denne artikel er den nu dømte voldtægtsmand anonymiseret, da det vurderes, at hans navn ikke er relevant for historien.

For forståelsens skyld går han her under navnet Lasse.

Redaktionen er bekendt med hans rigtige navn og har givet ham muligheden for at svare på tiltalen. Han er ikke vendt tilbage.

En ny fyr kom ind i vennekredsen

Næsten hver dag efter skole hang Lotte Jensen, Freja Næser, Laura Jeppesen og Sille Safala ud.

De lagde makeup, drak Redbull og dissekerede, hvad der var sket i løbet af weekendens fester.

Selvom de egentlig kendte hinanden fra folkeskolen, var det netop gennem festerne i lokalområdet, at de fandt sammen i gruppen. En gruppe, som også bestod af andre lokale drenge og piger fra Assens og omegn.

Det var i starten af 2018, da Lotte Jensen introducerede gruppen for den nye fyr, Lasse.

Lotte Jensen havde lært ham at kende på sin produktionsskole, og selvom han var et par år ældre end de 15-16-årige piger i gruppen, faldt han til med det samme.

Han var energisk og sjov, husker pigerne.

- Drengene i vennegruppen synes, at han var mega fed og sej. De så nærmest op til ham, forklarer Laura Jeppesen i dag.

Oftest kender offer og gerningsmand hinanden

I Danmark udsættes over 11.000 kvinder for voldtægt eller voldtægtsforsøg hvert år.

Ifølge Det Kriminalpræventive Råd eksisterer der stadig en forestilling om, at den typiske voldtægtsmand er en ukendt person, der overfalder offeret. Men i to tredjedele af tilfældene er der tale om et offer og en gerningsmand, der kender hinanden i forvejen.

Oftest er det en partner eller tidligere partner (38 procent) eller en ven (13 procent).

Kilde: Det Kriminalpræventive Råd

Freja Næser mærkede også, at han var god at snakke med, og selvom de kun sås til festerne, udviklede venskabet sig til det, hun beskriver som en flirt.

Derfor havde hun ingen mistanke om, hvad han kunne finde på.

Mødet i det forladte hus

Det var april 2018, da Freja Næser og Lotte Jensen samlede Gajol-shots, stearinlys og madrasser sammen for at tage ud i “det forladte hus” - et hus i landsbyen Blommenslyst, som skulle rives ned og derfor stod tomt.

Planen var at holde pigehygge, men da de begge fik lyst til at få lidt gang i den, besluttede de sent på aftenen at invitere vennegruppen.

Kun Lasse og en anden ven kunne komme med den korte varsel.

Allerede på forhånd vidste Freja Næser, at der ikke skulle "ske noget" mellem hende og Lasse. De skulle bare feste. Ikke andet. Det samme sagde hun til Lotte Jensen, inden drengene kom.

Men da de om aftenen lagde sig til at sove på madrasserne ved siden af hinanden, ignorerede Lasse Freja Næsers afvisninger.

Under dynen hev han hendes leggings og trusser ned.

- Jeg lå med ryggen til ham, men han tog fat i mig og vendte mig, så jeg lå på ryggen. Han tog mine arme og tvang dem op over hovedet, så jeg ikke kunne gøre modstand, og så pressede han hoften ned mod mig, fortæller Freja Næser i dag.

På trods af hendes gentagne protester, fortsatte han.

Han ville ikke lytte, indså hun. Og da hun ikke havde kræfter til at løsne sig fra hans greb, frøs hun.

Kroppen går i forsvar

Freja Næsers reaktion er langt fra atypisk i sager om seksuelle overgreb.

At fryse er en del af kroppens overlevelsesberedskab, når man er truet på livet og hverken kan flygte eller kæmpe, forklarer psykolog Annalise Rust, som tidligere har været behandler og forsker på Center for seksuelle overgreb.

- Måske har offeret ikke reelt været truet på livet, men mange af dem, jeg har været i kontakt med, udtrykker, at det føles sådan. Det er tanken om, at gerningsmanden kan finde på at gøre hvad som helst mod en, siger hun.  

Derfor er det også svært for ofrene selv at forstå, at de reagerede, som de gjorde.

Med sin veninde og den anden ven sovende i den anden side af lokalet, udsatte han hende for det, som retten senere slog fast, var en voldtægt.

Fanget i et dilemma

Freja Næser vidste, at det, Lasse havde gjort, var forkert. Alligevel kredsede hendes tanker om noget andet.

Hun frygtede, at ingen ville tro hende, hvis hun sagde det højt. Hun frygtede, at det ville blive hende selv - og ikke Lasse - der endte ude i kulden i vennegruppen.

Tiden efter var Freja Næser meget påvirket af overgrebet. Hun holdt afstand til Lasse, men fordi de andre i vennegruppen ikke vidste noget, blev han stadig inviteret til festerne.

- Jeg følte mig magtesløs. Jeg følte mig fanget, og at jeg ikke kunne slippe væk fra ham, siger hun.

Endnu en veninde blev vild med Lasse

I Laura Jeppesens øjne var Lasse stadig den samme charmerende og festlige fyr. Og i løbet af efteråret 2018 indledte de en flirt.

Det satte Lotte Jensen i et dilemma.

- Jeg havde lyst til at ruske i hende og fortælle alt, der var sket for Freja. Så hun kunne komme væk fra ham, fortæller Lotte Jensen.

- Men jeg havde lovet Freja, at jeg ikke fortalte det til nogen.

Da Laura Jeppesen i slutningen af 2018 betroede sig til Lotte Jensen, var det dog umuligt at holde på begge venindernes hemmeligheder.

Hun prøvede at vride sig fri, men han stoppede ikke

Laura Jeppesen gik med sin hemmelighed i over tre måneder, inden hun fortalte den i december.

Om aftenen - dagen inden det skete - var hun sammen med Lasse og en anden kammerat. Her måtte hun afvise Lasse, da han forsøgte at kysse hende. Hun havde ikke lyst til at fortsætte flirten.

Men da hun vågnede op morgenen efter, kom han pludselig hen og hev dynen af hende i sengen.

- Han sagde: “Se Lauras bryster,” fortæller Laura Jeppesen, som med det samme trak dynen til sig og dækkede kroppen.

Mod hendes vilje lagde Lasse sig ned ved siden af hende.

Kunne ikke sige det - men heller ikke forblive tavs

Laura Jeppesen råbte, at han skulle stoppe og forsøgte at vride sig fri, da Lasse tvang sine fingre op mellem hendes ben.

Vi indså, at han ikke kommer til at stoppe med at gøre det mod andre

Lotte Jensen

- Jeg var flov over det, siger Laura Jeppesen om følelsen efterfølgende.

- Det er min krop, og det er personligt og intimt og ikke noget, jeg normalt taler om.

Samtidig følte hun en skyld over, at det overhovedet kunne ske. Tankerne løb afsted: Kunne hun have undgået det? Var hun selv skyld i det, fordi de tidligere havde flirtet?

Egentlig havde Laura Jeppesen besluttet at holde det for sig. Det var for sårbart at fortælle til nogen.

Men det var også for svært at gå alene med.

Skam og skyld som følgesvend

Skammen, skylden og tvivlen, som både Laura Jeppesen og Freja Næser beskriver, har psykolog Annalise Rust mødt hos mange andre kvinder, der har været ofre for seksuelle overgreb.

- De føler sig tåbelige over, at de kunne have tillid til den mand, som gjorde det. Selvom det ikke er deres egen skyld, siger psykologen.

Ofre kan søge professionel hjælp hos Center for seksuelle overgreb, som findes i Region Hovedstaden og Center for voldtægtsofre, som findes i Region Midtjylland, Nordjylland, Syddanmark og Sjælland.

Lotte Jensens reaktion, da Laura Jeppesen fortalte om Lasses handlinger, kom fuldstændig uventet:

- Jeg synes, at du skal snakke med Freja, sagde Lotte Jensen til hende.

To veninder anede ikke, at de delte skæbne

Laura Jeppesen kunne ikke holde gråden tilbage, da Freja Næser fortalte sin historie.

Hun havde ikke haft nogen idé om, hvad hendes veninde havde været udsat for og gået alene med i endnu flere måneder. Endnu flere måneder end hun selv.

- Vi havde bare aldrig snakket om sådan noget. Jeg ved ikke hvorfor, men det føltes akavet og pinligt, selvom det er ens tætteste veninder, siger Laura Jeppesen.

De havde alle sammen stolet på Lasse. Lotte Jensen havde selv inviteret ham ind i gruppen.

Alligevel diskuterede de ikke, om de skulle fortælle om hans overgreb til en voksen eller melde ham til politiet. Faktisk var det ikke engang noget, som blev bragt op i samtalen mellem de tre piger, fortæller de.

Var det overhovedet voldtægt? spurgte pigerne

De beskriver alle tre, at de slet ikke så det som en mulighed.

Dels fordi de kendte Lasse i forvejen og ikke troede, de havde gjort nok fysisk modstand. Dels fordi, at de frygtede for konsekvenserne, hvis deres historie blev affejet som en løgn.

- Vores opfattelse var, at det skulle være et eller andet fuldstændig sindssygt, for at der var tale om en voldtægt. Men der er ikke størrelse på et overgreb, siger Lotte Jensen.

Holder overgreb hemmelige

Der er flere årsager til, at ofre tier efter de har været udsat for voldtægt eller et seksuelt overgreb, fortæller psykolog Annalise Rust.

“Tænk, hvis de ikke tror på mig,” er en generel bekymring hos ofrene. Det kan koste nære venskaber, hvis offeret ikke oplever at blive bakket op. Og det opleves som en stor risiko at løbe.

I stedet vælger nogle at åbne op overfor mere perifære personer, eksempelvis en venindes mor.

- Nogle ender med at sige det, fordi det simpelthen bliver så ubærligt at gå med, siger Annalise Rust.

At høre om andre, der har været udsat for overgreb, kan også hjælpe ofre med at tale om det.

Hvad venindegruppen heller ikke vidste var, at Lasse ikke ændrede adfærd. Tværtimod fortsatte hans overgreb.

Og det gik ud over den tredje pige i gruppen, Sille Safala.

Efter en fest i hendes hjem i Vissenbjerg, gav hun Lasse lov til at blive og sove, fordi han havde langt hjem. Om natten udsatte han hende for en fuldbyrdet voldtægt.

Alle fire forstod alvoren

I dag husker Lotte Jensen, Freja Næser, Laura Jeppesen og Sille Safala ikke præcis, hvornår omfanget af Lasses overgreb gik op for dem.

Men de husker, hvilken tanke der stod allerklarest:

- Vi indså, at han ikke kommer til at stoppe med at gøre det mod andre. Han har kunnet gøre det mod en hel venindegruppe, siger Lotte Jensen.

I lokalområdet og til fester begyndte de også at høre historier om andre piger, hvis grænser Lasse havde overskredet.

Det var dog først, da en pædagog i ungdomsklubben i Vissenbjerg blev indblandet, at det afgørende skub kom.

- I skal melde det

Pædagogen insisterede på at høre, hvad en gruppe piger - blandt andre Laura og Sille - snakkede om bag en låst dør i klubben. De var nødt til at tale med en fra SSP (kommunalt samarbejde, der forebygger kriminalitet blandt børn) og få hjælp til at anmelde det, sagde han. Det, de havde været udsat for, var dybt alvorligt.

Jeg ville ønske, vi havde sagt det noget før

Freja Næser

Også Lotte Jensen måtte fortælle om det, Lasse havde gjort mod hende.

Som den sidste i gruppen overskred han nemlig også hendes grænser.

På trods af Lotte Jensens indsats for at holde afstand til ham, havde han under en fest taget hendes hånd og tvunget den ned i sit skridt, fortæller hun.

- Egentlig havde jeg ikke lyst til at melde det. Jeg så ikke nogen grund til det, fordi det, de andre piger havde været udsat for, var meget værre, siger hun.

- Men kvinden fra SSP sagde, at det var vigtigt, at jeg gjorde det for at vise, at han havde gjort det overfor flere.

Anmeldte sagen

Det krævede alvorlige overvejelser fra alle fire.

- Jeg tænkte: “Ville folk tro på en, eller ville de tro, at jeg bare sagde det for at få opmærksomhed?”, siger Sille Safala, som var bekymret for, at det virkede utroværdigt, at fire veninder ikke havde advaret hinanden om den samme fyr.

Vi føler os trygge over, at vi ikke skal se ham

Sille Safala

Konklusionen endte dog med det samme:

- Det var tanken om, at vi forhåbentlig kunne beskytte andre mod ham. Det var den største grund til, at jeg ville gå igennem med det, siger Laura Jeppesen.

I starten af 2019 anmeldte de Lasse til politiet for voldtægt og overgreb.

Dommen faldt

13. november 2020 stadfæstede Østre Landsret en dom på fire års ubetinget fængsel for voldtægt og overgreb.

Udover Freja Næser, Laura Jeppesen og Sille Safalas sag blev Lasse også kendt skyldig i en række andre lignende forhold mod andre kvinder.

- Det har været befriende endelig at komme ud med mine følelser og tanker, siger Freja Næser om den afsluttede sag.

Fra de anmeldte det og til dagen, hvor sagen blev afsluttet, er der gået over halvandet år.

- Det har været en sindssygt lang proces. Nu har han fået dommen og vi føler os trygge over, at vi ikke skal se ham, siger Sille Safala, som i dag er 19 år.

I sagen om blufærdighedskrænkelse af 18-årige Lotte Jensen, blev Lasse kendt ikke-skyldig. For hende er det vigtigste dog, at han fik en fængselsdom for det, han har gjort mod hendes veninder.

Deler af en særlig grund

At de fire piger nu deler deres historie skyldes, at de ønsker at bryde tabuet om seksuelle overgreb. Ingen skal stå med samme dilemma som dem. Og ingen skal føle den skam, de har følt.

- Jeg ville ønske, vi havde sagt det noget før. Jeg ville ønske, at jeg havde sagt til de andre piger, at han ikke var en, de skulle være sammen med, siger Freja Næser, som er 18 år i dag.

Det, Lasse udsatte dem for, har stadig i dag store konsekvenser for alle fire.

19-årige Laura Jeppesen har gået til flere psykologer for at komme af med den skyld, hun stadig har svært ved at lægge fra.

For Lotte Jensen har sagen gentagne gange vækket hende med mareridt og flashbacks, og det er gået ud over hendes skolegang.

Freja Næser har helt trukket sig fra vennegruppen og beskriver, at hun har svært ved at stole på mænd.

Under retssagen oplevede de også, at mange ikke troede på dem. At der var mistro til deres historie, selvom omfanget af Lasses forbrydelser var så stort.

Efter dommen er faldet, får de fire unge kvinder nu oftest den besked, de hele tiden har haft brug for: At det var modigt af dem at stå frem og melde sagen til politiet, så gerningsmanden kunne blive straffet.

Hvorfor anmeldes der så få voldtægter?

Psykolog Annalise Rust har flere gange set, hvordan det påvirker et voldtægtsoffer, at der falder dom i hans eller hendes sag. At se den skyldige blive straffet er en kæmpe lettelse.

Men forud for straffen går oftest måneder eller år med politiets undersøgelser og retssagen - og netop det gør, at mange ikke orker at anmelde.

- Det kan virke som en retraumatisering efter voldtægten, fordi meget af bevisbyrden ligger på offeret. Hvis ikke sagen ender i straf, kan det føles som en spildt kamp, siger Annalise Rust.

Hvis man har været udsat for en voldtægt eller voldtægtsforsøg anbefaler hun, at man søger hjælp hos en bistandsadvokat. Man er nemlig berettiget til gratis juridisk vejledning, uanset om man i sidste ende vælger at anmelde forbrydelsen. Advokaten kan tage med til politiet og er der gennem retsforløbet. 

Du kan læse mere om anmeldelse af voldtægt her.

Redaktionen er bekendt med den nu dømte voldtægtsmands rigtige navn og han har haft mulighed for at svare på tiltalen. Han er ikke vendt tilbage.

I dokumentaren 'Landsbyernes hemmeligheder' fortæller de fire piger om sagen. Se den på TV 2 PLAY.