Coronavirus

AstraZenecas navneskift virker påfaldende, mener professor

Navneskiftet kan bekymre modtagere af vaccinen endnu mere, mener professor i sundhedskommunikation.

Vaxzevria.

Det er det nye navn på den vaccine mod covid-19, som virksomheden AstraZeneca har udviklet - og som har heddet COVID-19 Vaccine AstraZeneca lige siden.

Man risikerer at bære til det mistillidsbål, der brænder netop nu.

David Budtz, professor Aalborg Universitet

Navneændringen fremgår af Det Europæiske Lægemiddelagenturs (EMA's) hjemmeside, og Lægemiddelstyrelsen bekræfter over for TV 2, at vaccinen nu hedder Vaxzevria.

Ifølge professor ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet, David Budtz Pedersen, er det ”påfaldende”, at AstraZeneca skifter navn på vaccinen netop nu, hvor den er ramt af negativ omtale.

- Navneskiftet virker som et udtryk for, at opbakningen til vaccinen er faldende, og at man er bekymret om tilliden til sit varemærke, siger David Budtz Pedersen.

AstraZeneca-vaccinen har været sat på pause i Danmark siden 11. marts, hvor de danske myndigheder modtog indberetninger om alvorlig sygdom blandt nyvaccinerede, hvilket også er blevet observeret i flere andre lande.

De alvorlige symptomer er endnu ikke påvist at stamme fra vaccineringen.

Ikke usædvanligt

Ifølge AstraZeneca er navneskiftet udramatisk, og medicinalvirksomheden afviser, at det hænger sammen med den negative omtale:

- Der er ikke noget specielt i det her. Det er bare, at den nu får et produktnavn, siger Jacob Lund, som er AstraZenecas kommunikationsdirektør i Norden, til TV 2.

Han sammenligner det med, at vaccinen fra Pfizer-BioNTech for eksempel har fået navnet Comirnaty.

- Det her har været planlagt i mange måneder, og det er helt sædvanligt og også noget, som man ser med de andre vacciner, uddyber Jacob Lund.

Lægemiddelstyrelsen fører ikke statistik over, hvor ofte et lægemiddel skifter navn, men siger til TV 2, at ”det sker af og til, at et lægemiddel skifter navn undervejs i godkendelsesprocessen.”

Af EMA's hjemmeside fremgår det, at vaccinen fra Pfizer-BioNTech siden godkendelsen i slutningen af december hele tiden har heddet Comirnaty.

Til sammenligning er navneændringen for AstraZeneca-vaccinen foretaget 26. marts, som er lige under to måneder efter godkendelsen i EU.

Psykologisk problem

Det er timingen af navneskiftet, der kan være problematisk ud fra et kognitivt og psykologisk synspunkt, mener professor David Budtz Pedersen.

- Man risikerer at bære lidt til det mistillidsbål, der brænder netop nu. For mennesker i den anbefalede modtagergruppe, der allerede er bekymret, vil navneskiftet være påfaldende, siger han.

- Det vil samtidig kunne tolkes som et signal på, at man ønsker at prøve at ændre befolkningens holdning mod større grader af velvillighed. Det er i sig selv noget, der kan forstærke mistilliden.

Det er usædvanligt, at et produkt hedder det samme som firmaet, der har udviklet det. Men det betyder også, at man kan have behov for at skabe en distance til produktet, lyder det fra David Budtz Pedersen.

- Disse vacciner blev jo betragtet som menneskehedens største forhåbninger. Når man så lancerer det, vil man gerne have sit brand i spotlyset, fordi man umiddelbart vinder en masse legitimitet, siger professoren.

- Men i kraft af, at der kommer indberetninger, og fordi der er opstået en bekymringslogik, så har man brug for at kunne distancere sig fra ens egne produkter.

Sammenhæng ikke bevist

Siden vaccinen fra AstraZeneca blev sat i bero, har de danske myndigheder undersøgt, om der er en sammenhæng mellem vaccinen og en sjælden kombination af bivirkninger, der kommer til udtryk ved blodpropper, blødninger og et lavt antal blodplader.

Men det er altså endnu ikke bevist, at der er en sammenhæng mellem vaccinen og de yderst sjældne symptomer.

EMA oplyste 18. marts, at der på det tidspunkt ud af næsten 20 millioner vaccinerede var fundet 25 tilfælde med personer, der efter vaccinen havde fået en form for blødning eller blodprop.

EMA vurderede 18. marts, at vaccinen er effektiv og sikker, hvilket fik flere EU-lande til at genoptage brugen af den.

Man kunne dog ikke udelukke, at dødsfaldene kan relateres til vaccinen. Også Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vurderer, at vaccinens fordele overstiger eventuelle risici.