I 20 år bekæmpede han narkokriminalitet som betjent - indtil én fristelse blev for stor

René Dahl Andersen var en ung og ivrig politielev, da han en dag i slutningen af 1990’erne anholdt en kvinde for at stjæle en oksemørbrad i Føtex på Vesterbrogade i København.

Han gennemsøgte kvindens ting og fandt et brev heroin i hendes cigaretpakke.

- Skidegodt, tænkte den unge betjent.

- Min første narkosag.

Men den mere erfarne kollega, han var på vagt sammen med, tog heroinen og puttede det tilbage i kvindens taske og sendte et indforstået blik til René Dahl Andersen.

Hvis de tog kvindens heroin, skulle hun ud at begå ny kriminalitet eller måske prostituere sig selv for at få råd til sit næste fix. Så var alle bedre tjent med, at kvinden fik lov at beholde sit stof, forklarede den garvede kollega.

- Det gav god mening for mig, fortæller René Dahl Andersen i 'Go' Aften LIVE'.

Han er aktuel med bogen 'Hærdet', som beskriver hans karriere som narkobetjent i Københavns Politi, og hvordan han efter mange år som betjent i Danmarks hårdeste narkomiljø på Vesterbro i København endte med at fare vild i rigtigt og forkert, få frataget sit politiskilt og få en plet på straffeattesten.

Vil fange "dødens købmænd"

Eksemplet med den kvindelige misbruger i Føtex husker René Dahl Andersen som det første møde med en politiverden, som ikke var så sort-hvid, som han havde lært på Politiskolen.

Siden han var en lille dreng i den nordjyske by Hørby, havde han drømt om at blive politibetjent. Han drømte om sammenholdet, fællesskabet og at gøre en forskel for andre mennesker.

Alt det fandt han i Københavns Politis afdeling for narkokriminalitet.

Han var god til arbejdet, og han opbyggede gode relationer til kilder og meddelere i miljøet.

Men for at skabe resultater og stille kriminelle bagmænd til ansvar for deres handlinger, tog han og kollegaerne "kreative metoder" i brug, fortæller han.

En dag fik René Dahl Andersen og kollegaerne et tip fra en meddeler, der gjorde, at de kunne anholde en bagmand i narkomiljøet.

René og kollegaerne stjal en portion af det konfiskerede heroin fra bagmandens lejlighed og kørte ud til meddeleren for at sige tak for hjælpen.

Han vidste, at man kan få godkendt et pengebeløb af ledelsen som dusør til en meddeler. Men han vidste også, at det ikke var efter retningslinjerne at honorere kilder med stoffer.

René tænkte, at det nok bare var sådan, man skulle gøre.

René Dahl Andersens drivkraft var at fange "dødens købmænd", som han kalder dem. Dem, der sørger for at holde misbrugere fast i deres sygdom. Og med det mål for øje så han ikke noget forkert i arbejdsmetoderne.

I aktion med elefanthuer om natten

René Dahl Andersen har ikke noget bud på, hvor mange lovovertrædelser han har begået som narkobetjent.

- Et par gange om måneden i 12 år, lyder hans bedste bud.

Altså hundredevis.

I en anden sag havde René Dahl Andersen og kollegaerne brug for at sætte en gps på en mistænkts bil. Men ansøgningen om brug af gps i sagen blev afvist af ledelsen.

I stedet opdigtede René Dahl Andersen en meddeler og lavede en falsk sag, der udløste en dusør til meddeleren.

Dusøren brugte René Dahl Andersen til at købe en gps for.

Nu havde de bare et problem.

Den mistænkte kørte i to forskellige biler, og de havde kun én gps.

Betjentene satte gps’en på den ene bil, og natten inden aktionen tog de elefanthuer på og kørte ud og sprættede alle fire dæk op på den anden bil. Så var den mistænkte tvunget til at køre i bilen med gps’en.

De fik ham og kunne beslaglægge to kilo stoffer til en værdi af 2,4 millioner kroner.

Aktionen blev ifølge René Dahl Andersen gennemført med lederens vidende.

Sit livs fejl

Men arbejdet i det hårdkogte narkomiljø og arbejdsmetoderne, der hele tiden bevægede sig på kanten af loven, påvirkede René Dahl Andersen.

Det blev svært for ham at navigere i rigtigt og forkert.

Han mistede sit moralske kompas, og en dag i 2013 begik han en ulovlighed, der skulle blive hans sidste som ansat i Københavns Politi.

Politigården skulle renoveres, og en masse genstande skulle smides ud, forklarer han i sin bog.

Det var ærgerligt, tænkte René Dahl Andersen, da han så to kobberlamper i bunken.

Han tog dem med op på sit kontor, og siden tog han dem med hjem.

En af hans venner ringede til et auktionshus og fik lamperne vurderet til over 25.000 kroner stykket.

I det øjeblik vidste René Dahl Andersen, at han havde begået sit livs fejl, og at der ingen vej var tilbage.

Han solgte lamperne i stedet for at gå til bekendelse og aflevere lamperne tilbage.

I perioden 2013-2015 stjal han flere lamper fra Politigården, som han også solgte med en stor fortjeneste.

Det blev opdaget, og han blev i 2018 idømt seks måneders fængsel for tyveri af lamper til en værdi af 310.000 kroner. Dommen afsonede han med fodlænke på.

Fortryder kun én ting

Når René Dahl Andersen kigger tilbage og reflekterer over, hvordan han selv endte som dømt kriminel, forklarer han det med, at der opstod en følelse af "os mod dem" i forhold til politiledelsen.

Han følte sig fanget i reglementer og et system, der ikke anerkendte de udfordringer og dilemmaer, betjentene på gaden stod over for dag efter dag.

Samtidig gav arbejdet som narkobetjent ham en følelse af at være flyvende. Han elskede sit arbejde. Han var vellidt. Han lavede mange store sager. Han var flyvende, uovervindelig.

Derfor troede han også, at han kunne slippe afsted med at snuppe et par aflagte lamper.

I dag fortryder han kun én ting i sin karriere: At han tog de lamper.

- Jeg mistede ikke mit arbejde. Jeg mistede min identitet, siger han.

Lovbruddene og arbejdsmetoderne i jagten på narkokriminelle ville han begå igen den dag i dag.

TV 2 har forelagt Københavns Politi René Dahl Andersens beretninger om lovbrud begået i sit virke som ansat i Københavns Politi.

I et skriftligt svar skriver Københavns Politi, at hverken ledere eller medarbejdere, der udviser opførsel som beskrevet i bogen, har noget at gøre i politiet.

- Hvis man som ansat har kendskab til lovovertrædelser begået af kollegaer, kan vi kun opfordre til, at man går til ledelsen og anmelder det til den uafhængige politianklagemyndighed, DUP, eller benytter sig af den whistleblower-ordning, der findes i dansk politi, lyder det fra Københavns Politi, der på baggrund af bogen nu vil vurdere, om der er grundlag for en anmeldelse til DUP.