Det bli'r godt igen

Coronavirus har påvirket vores hjerner til at tro, at det unormale er normalt, viser simpelt forsøg

Hvordan reagerer vi på at se alt det, der var helt normalt, før corona blev en del af hverdagen? Det kan man faktisk måle på.

Det er kun et års tid siden, at vi krammede hinanden. At vi sejlede op og ned ad åen til fodboldkampe. Og at vi ikke tænkte på to meters afstand, mundbind og håndsprit.

Men har nedlukningen gjort det normale unormalt i dag? Og er det blevet sådan nu, at vi ligefrem føler ubehag, når vi ser store folkemængder og fysisk nærhed?

Det har TV 2 undersøgt i samarbejde med psykolog og ph.d.-studerende Sebastian Kold fra Aalborg Universitet. Forsøget er ikke videnskabeligt, men ifølge forskeren kan man sagtens udlede af resultaterne, at coronavirus har forandret os.

Sebastian Kold fra Aalborg Universitet har ledet forsøget med et såkaldt Galvanic Skin Response-apparat.

Overraskende overbevisende resultater

I forsøget blev der lavet målinger på fire personers følelsesmæssige reaktioner, mens de så en række udvalgte videoklip af, hvad der før var normalt – og hvad der i dag er coronadagligdag.

Målingerne blev lavet med et såkaldt Galvanic Skin Response-apparat.

Den kan registrere mikroændringer i fingrenes svedproduktion. Med andre ord:

En slags forsimplet løgnedetektor, der kan afsløre, når vi har akutte forandringer i vores følelsesmæssige tilstand. Eksempelvis pludselig overraskelse, opstemthed, ubehag, frygt, stress eller afsavn. Men som ikke kan fortælle, hvorfor vi reagerer sådan.

Derfor måler vi på sved

  • Forsøget måler, når det sympatiske nervesystem bliver aktiveret. Det sympatiske nervesystem gør det – forenklet set – muligt for kroppen at reagere hurtigt på fare.
  • Når systemet aktiveres, gør kroppen sig kampklar. Den øger derfor hjerteaktiviteten, får puls og blodtryk til at stige og pumper blod til musklerne. Samtidig begynder vi at svede – og det er altså dét, der bliver målt.

- Resultaterne var overraskende overbevisende, fordi alle fire personer reagerede følelsesmæssigt på de videoklip, der viste noget, der førhen var helt normalt, siger Sebastian Kold og tilføjer:

- Samtidig kunne vi se, at corona har haft en påvirkning, fordi de ikke reagerede på ting, som de nok førhen ville have reageret på.

Personerne i forsøget var:

  • En 20-årig mand på sabbatorlov
  • En 29-årig kvindelig bartender
  • En 41-årig kvindelig sygeplejerske
  • En 54-årig mandlig leder

Herunder kan du se billeder fra de seks videoklip, som de fire personer så, og læse, hvordan de reagerede:

Gåtur i Dyrehaven nord for København.

1. Gåtur med afstand

Videoen viser mennesker, der går tur i Dyrehaven. Familier og vennegrupper går sammen, og par holder i hånden, men alle holder god afstand til hinanden.

Sådan reagerede forsøgspersonerne: - Der var absolut ingen reaktion fra nogen af de fire forsøgspersoner. Det er et tegn på, at de formentlig antager det som neutralt, hvilket hænger godt sammen med, at optagelserne afspejler manges coronahverdag lige nu. Samtidig er netop en gåtur nok et af de steder, hvor vores liv er blevet påvirket mindst.

Gensynsglæde i lufthavnen.

2. Folk krammer

Videoen viser mennesker, der står tæt, smiler og krammer i ankomsthallen i lufthavnen.

Sådan reagerede forsøgspersonerne: - Alle forsøgspersoner reagerede på at se folk kramme. Især forsøgsperson 3 (den 41-årige kvindelige sygeplejerske, red.) reagerede meget på kram. Når vi ser en kraftig respons, skyldes det ofte en negativ, følelsesmæssig respons. Den negative respons kan hænge sammen med, at vi har lært, at vi ikke må stå for tæt, men reaktionen kan også skyldes afsavn, siger Sebastian Kold.

Folk med mundbind i indkøbscenteret.

3. Folk med mundbind

Videoen viser folk, der går i indkøbscentre med mundbind og spritter hænder af.

Sådan reagerede forsøgspersonerne: - Ingen af forsøgspersonerne reagerede synderligt her. Og det er jo interessant, fordi det ville nok have set helt anderledes ud for et år siden. Der ville vores hjerne formentlig have forbundet folk med mundbind med en fare, men det har vi fået normaliseret i dag. Vi har vænnet os til det, og faktisk ser vi en lille reaktion, da der i optagelserne dukker et barn op uden mundbind. Det er altså dét, vores hjerne registrerer nu, siger Sebastian Kold.

Fodboldfans på stadion.

4. Glade fodboldfans

Videoen viser en stor forsamling af fodboldfans, der står tæt, synger, jubler og drikker øl på stadion.

Sådan reagerede forsøgspersonerne: - Alle forsøgspersoner slog meget ud her. Især forsøgsperson 2 (den 29-årige kvindelige bartender, red.). Ligesom med optagelserne af folk, der krammer, kan det skyldes flere ting. Det kan prikke til vores indre politibetjent, der siger, at det må man ikke. Det kan skyldes nervøsitet, fordi det er ubehageligt at se folk stå tæt. Men det kan igen også skyldes afsavn, siger Sebastian Kold.

Advarselsskilte på en gåtur.

5. Gåtur og advarselsskilte

Videoen viser folk, der går tur – blandt andet rundt om Søerne i København – på behørig afstand og til sidst nogle skilte med teksten “Hold afstand”, “Politiet kan gribe ind” og “Overholder du ikke forbuddet, risikerer du en bøde på 1500 kroner”.

Sådan reagerede forsøgspersonerne: - Ingen personer reagerede kraftigt her. Forsøgsperson 1 (den 20-årige mand, red.) reagerede dog lidt, da skiltet “Politiet kan gribe ind” dukkede op. Men igen er det billeder, som vi efterhånden har vænnet os til at se, og så siger vores hjerne automatisk: “Det er en tryg, normal situation”, og så sorterer den det fra i systemet, siger Sebastian Kold.

Unge på Roskilde Festival.

6. Roskilde Festival

Videoen viser folk på Roskilde Festival, der drikker ølbong, står tæt, synger og spiller beerpong.

Sådan reagerede forsøgspersonerne: - Her reagerede alle forsøgspersoner meget. Især forsøgsperson 1 (den 20-årige mand, red.), og her kunne man forestille sig, at reaktion skyldes en kombination af afsavn og måske overraskelse og glæde. Når forsøgspersonerne reagerer så kraftigt, kan det også skyldes, at hjernen tænker: “Det er farligt at stå så tæt, det må man ikke”, siger Sebastian Kold.

Kan vores hjerne vænne sig til normalen igen?

Selvom forsøget ikke er videnskabeligt, mener Sebastian Kold godt, at man kan drage den konklusion, at coronavirus har påvirket vores hjerner – blandt andet fordi det er tydeligt, at vi ikke længere påvirkes af at se folk med mundbind.

- Jeg er ikke overrasket over, at corona har forandret os. Hjernen har sit eget liv og påvirkes hele tiden ubevidst af vores omgivelser, siger Sebastian Kold.

Han er dog ikke tvivl om, at vores hjerne sagtens kan forandres igen og “komme tilbage til hverdagen før corona”.

- Som race er vi ekstremt tilpasselige. Det er derfor, vi har overlevet så længe, siger Sebastian Kold.

Betyder det så, at vi igen vil blive bange, hvis folk går med mundbind, når coronavirus er væk?

Nej, ikke hvis vi bliver ved med at bruge mundbind og spritte hænder af i en længere periode, forklarer Sebastian Kold. Så vil tilpasningerne nemlig blive mere veletableret og lagres som minder.