Nyheder

Brexit-traktaten er i vanskeligheder

Fredsaftalen i Nordirland på spil.

Brexit-traktaten mellem EU og Storbritannien kom torsdag i vanskeligheder, da EU-parlamentet udskød ratifikation og samtidig anklagede regeringen i London for traktatbrud. Det skriver the Guardian, efter den britiske regering meddelte EU, at den ikke vil lade reglerne i traktaten med EU om Nordirland træde i kraft 1. april, som forudset i traktaten.

Det er anden gang, premierminister Boris Johnsons regering står anklaget for traktatbrud. Første gang var sidste år, da han brød Nordirland-traktaten for at imødekomme utilfredshed blandt protestanterne i Belfast. Dengang opgav han efter protester både fra USA, Irland og EU. Sagen blev løst med Brexit-traktaten lige før nytår. Men nu er det så selve Brexit-traktaten, som Johnsons regering ikke er tilfreds med – og derfor ensidigt har udskudt ikrafttræden af rejsereglerne i forhold til Nordirland.

Visse medlemmer af EU-parlamentet går så vidt som til at true med at nægte at ratificere Brexit-traktaten, skriver bladet.

Handlen går i stå

Traktaten skaber vanskeligheder, fordi en særlig Nordirland Protokol sætter specifikke regler for samhandelen mellem Storbritannien og provinsen. Der er omfattende regler for fødevaresikkerhed og andre sundhedskrav. De betyder, at der skal særlige dokumenter til og gennemføres omfattende kontroller i havnen for al den samhandel, der har at gøre med fødevarer og salg af dyr. Og en stor del af samhandelen er derfor næsten gået i stå.

Denne kontrol bliver nu langt skrappere 1. april, når en traktatens overgangsordning udløber. Derfor de nye sammenstød mellem regeringen i London og EU-kommissionen.

Teknisk set sendte den britiske regering onsdag besked til EU-kommissionen, om at denne overgangsordning for handelen mellem Nordirland og Storbritannien skal løbe videre indtil oktober i år i stedet for at ophøre den 1. april.

Men sagen er værre end som så.

Alt udskydes

Den hidtidige Brexit-minister i London, Michael Gove, kom allerede i sidste måned med krav om at forlænge ordningen hele to år frem, skriver Financial Times. Udsigten er, at reglerne aldrig nogensinde træder i kraft. Og derfor har reaktionen fra Bruxelles været kontant.

I første omgang sagde EU kommissær Maroš Šefčovič, at man måtte ”finde en pragmatisk løsning”. Han tilføjede dog, at det var et brud på traktaten og dens forpligtelser.

Den nye britiske Brexit-minister Robert Frost skærpede onsdag holdningen ifølge Reuters i en telefonsamtale med EU-kommissæren. Frost sagde, at der ikke var tale om traktatbrud, men bare en sag med ”fortilfælde, der er normal” i internationale traktater.

Striden optrappes

Šefčovič optrappede torsdag kommissionens svar. Dels anklager han nu briterne for brud på Brexit-traktaten. Dels siger han, at udspillet et farvel til det ”konstruktive samarbejde, man har haft indtil nu”, hedder det ifølge bureauet.

Den irske udenrigsminister Simon Coveney sagde rent ud, at EU står over for en partner, som man ”simpelthen ikke kan stole på”.

Når sagen er så alvorlig, skyldes de trusler mod den nordirske fredsaftale, der nu er opstået. Og dermed får sagen international betydning.

For USA’s præsident Joe Biden, som er af irsk afstamning, har i samtale med premierminister Johnson understreget, at USA ser alvorligt på enhver tænkelig trussel mod fredsaftalen.

Freden trues

Udspillet fra London kom nemlig efter en stribe voldsomme protester i Nordirland med trusler om at rive fredsaftalen fra 1998, Good Friday Agreement, i stykker.

Ført og fremmest har en række forbudte halvmilitære grupper i Nordirland meddelt, at de ikke længere støtter fredsaftalen. Deres organisation, Loyalist Communities Council, siger ifølge bureauet AP, at reglerne for handel mellem Nordirland og Storbritannien fjerner grundlaget for fredsaftalen.

Også Nordirlands førsteminister Arlene Foster, leder af det pro-britiske Democratic Unionist Party, siger, at Brexit aftalens protokol fuldstændigt nedbryder samhandelen mellem provinsen og Storbritannien.

Kolonitiden igen

Arlene Foster har for længst meddelt, at både hendes parti og andre pro-britiske ”unionist” partier vil rejse en sag ved domstolene for at få afvist Nordirland-protokollen. De mener, at protokollen strider mod aftaler, der går helt tilbage til år 1800, da hele Irland var en britiske koloni.

Det reelle er, at de nordirske unions-partier frygter, at Nordirland er på vej til at blive en del af Irland i stedet for at være britisk. Protestanterne er ikke længere i flertal i provinsen, og katolikkerne – som i det store og hele er pro-irske – er nu blevet den største gruppe. Så hvis handelen med Storbritannien bliver afløst af handel med Irland, så frygter man en fremtid, hvor hele den irske ø bliver til ét Irland.

Derfor de voldsomme trusler mod fredsaftalen. Og derfor er regeringen i London igen ved at løbe fra en traktat med EU.