Coronavirus

Her er vores kort på hånden i den danske teststrategi

Mens vi efterhånden har vænnet os til hals- og næsepodninger, er der nye testmetoder i støbeskeen.

Når samfundet genåbner, skal danskerne vænne sig til oftere at blive testet. Sådan lyder det fra regeringen.

Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke kan det blive nødvendigt, at danskerne skal lade sig teste to gange ugentligt - og det kræver en massiv oprustning af testkapaciteten.

Her får du et overblik over, hvilke testredskaber vi allerede har i værktøjskassen, hvor sikre er de - og hvilke nye der er på vej.

Podning i svælget (PCR-test)

PCR Test - MAJL

Bruger vi den i Danmark?

Ja, vi har brugt den siden epidemiens start.

Hvordan foregår det?

Prøven fra svælget sendes til et laboratorie, hvor man ved hjælp af den såkaldte PCR-metode tester virussens genmateriale og derved i en prøve kan påvise helt ned til én enkelt viruspartikel. PCR-metoden bruges kun ved podninger fra svælget.

Følsomhed:

  • Den absolut mest følsomme metode. Betegnes som the gold standard.

Fordel:

  • Myndighederne vurderer den som sikker, og du kan derfor regne med det svar, du får.

Ulemper:

  • Kan føles ubehageligt.
  • Ventetid på op mod 48 timer for svar.
  • Den store følsomhed kan betyde, at du tester positiv lang tid efter, at der ikke længere er risiko for, at du videregiver smitte.

Podning helt inde i næsehulen (antigentest/kviktest)

Næse lang - MAJL

Bruger vi den i Danmark?

Ja. I december 2020 besluttede regeringen at tage kviktests i brug som supplement til de allerede eksisterende PCR-tests. Tidligere blev antigentests tilbudt mod betaling af private virksomheder.

Hvordan foregår det?

Antigentests har en lavere følsomhed, fordi den ikke er helt inde at teste selve virussens genmateriale og derfor holder sig mere overfladisk. Det kræver altså, at du har en større mængde virus, før smitten kan spores.

Følsomhed:

  • 70 procent ifølge et forskningsprojekt af Statens Serum Institut, forskere fra Rigshospitalet og Region Hovedstadens Akutberedskab. Det betyder, at den finder 70 procent af de positive coronaprøver, PCR-testen fanger.
  • Projektet viser, at du i 87 procent af tilfældene kan regne med, at svaret er retvisende, hvis du får et positivt testsvar. Får du derimod et negativt svar, er det med 99 procents sikkerhed korrekt.
  • Der florerer mange tal på, hvor nøjagtig antigentesten er. Nogle forsøg er eksempelvis lavet i grupper, hvor en stor procentdel af de testede har haft mange symptomer og derved en stor mængde virus. Det har givet unaturligt høje procenter for antigentestens følsomhed.

Fordel:

  • Hurtigt svar og gør derfor, at du kan lade dig teste umiddelbart inden en aktivitet.
  • Vigtigt redskab til smitteopsporing og genåbning af samfundet.

Ulemper:

  • Kan føles ubehageligt.
  • Risiko for falske negative svar, fordi du kan være inficeret med lave niveauer af virus, som antigentesten ikke fanger.
  • Primært et screeningsværktøj. Hvis du har symptomer eller er nær kontakt til en smittet, bør du tage en PCR-test.

Podning 2-3 centimeter oppe i næsen (antigentest/kviktest)

Næse kort - MAJL

Bruger vi den i Danmark?

Snart. Regeringen har indkøbt 10 millioner af denne type. Danske Regioner oplyser til TV 2, at de eksisterende leverandører af kviktests er blevet varslet om, at de skal til at bruge den nye type tests. De vil blive taget i brug i løbet af slutningen af februar og starten af marts.

Hvordan foregår det?

Som ved den allerede eksisterende antigentest i næsen. Denne skal dog blot 2-3 centimeter op i næsen.

Følsomhed:

  • Ifølge Sundhedsministeriet lige så følsom og præcis som de allerede eksisterende antigentests i næsen. Dog lyder det fra fagpersoner, at der endnu mangler dybdegående undersøgelser af, om det er tilfældet.
  • I slutningen af februar starter en undersøgelse af følsomheden. Det er et samarbejde mellem forskere fra Rigshospitalet, TestCenter Danmark og Region Hovedstadens Akutberedskab.

Fordele:

  • Kan opleves som mindre ubehageligt.
  • Kan betyde, at flere danskere vil testes.
  • Et vigtigt redskab til smitteopsporing og genåbning af samfundet.

Ulemper:

  • Risiko for falske negative svar, fordi du kan være inficeret med lave niveauer af virus, som antigentesten ikke kan fange.
  • Primært et screeningsværktøj. Hvis du har symptomer eller er nær kontakt til en smittet, bør du tage en PCR-test.
  • Der kan være lavere sandsynlighed for at indsamle nok materiale til at opspore smitten sammenlignet med længere oppe i næsen.

Spyt-tests

Spyt - MAJL

Bruger vi den i Danmark?

Kun på forsøgsbasis. Myndighederne har endnu ikke godkendt brug af spyt-tests.

Hvordan foregår det?

Rundt omkring i verden testes der for, om spytprøver er følsomme nok til at teste for coronavirus. Også i Danmark. Nogle virksomheder barsler med hjemmekit, hvor du – forsimplet - ikke selv skal gøre meget mere end at spytte i et prøverør og derefter sende det til et laboratorie, der så foretager en PCR-test.

Der findes også forsøg med kviktests, som man kan lave derhjemme og få svar med det samme - som vi kender det fra en graviditetstest.

Region Hovedstadens Akutberedskab og forskere på Rigshospitalet har i februar startet et stort studie, hvor personer bliver tilbudt både spytprøve, halspodning og næsepodning. Alle tre prøver bliver så PCR-testet for at kunne sammenligne følsomheden.

Følsomhed:

  • For tidligt at konkludere. Producenter hævder selv, at testmetoden er sikker.
  • Studier fra udlandet tyder på, at spyt-tests kan være følsomme nok til at spore smitte – både hos personer med og uden symptomer. Fagpersoner tvivler dog på, at en spytprøve til PCR-test er lige så følsom som podninger i både hals og dybt i næsen.
  • Om en spyt-test vil kunne fungere som en antigentest frem for den noget mere omfattende PCR-test, er derfor også uvist.

Fordele:

  • Kan opleves som mindre ubehageligt end podninger i både næse og svælg.
  • Kan betyde, at flere danskere vil lade sig teste.
  • Et vigtigt redskab til smitteopsporing og genåbning af samfundet.

Ulemper:

  • Det er muligt, at spyt ikke indeholder tilstrækkelige mængder virus til at give et sikkert svar på, om du er smittet eller ej.
  • Kræver nydannet spyt, og du skal derfor ikke have spist eller drukket 30 minutter inden.