Amerikansk Khashoggi-rapport offentliggøres
Biden-regeringen ventes at offentliggøre en rapport torsdag, der konkluderer, at Saudi-Arabiens kronprins godkendte drabet på Jamal Khashoggi. Det skriver Reuters.
Biden-regeringen ventes at offentliggøre en rapport torsdag, der konkluderer, at Saudi-Arabiens kronprins godkendte drabet på Jamal Khashoggi. Det skriver Reuters.
New Yorks guvernør Andrew Cuomo anklages for at have begået seksuelle overgreb mod en tidligere ansat. Det skriver Washington Post.
Mindst 41 migranter frygtes at være omkommet under et forlis på Middelhavet i weekenden, siger to FN-organisationer. Båden, der sejlede ud fra Libyen, havde sejlet i 15 timer over Middelhavet, da den begyndte at tage vand ind. Der var 120 om bord. Otte omkom, inden et handelsskib kom fartøjet til undsætning.
60 procent flere amerikanere identificerede sig som LGBTQ+'ere i 2020 sammenlignet med tallet for 2012. I alt svarer det til 5,6 procent af de voksne amerikanere. Det viser en ny Gallup-undersøgelse.
Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International har opfordret Qatar, som er vært for VM i fodbold 2022, til at få gennemført en uafhængig efterforskning af tusindvis af dødsfald blandt migrantarbejdere i landets byggesektor.
Golfstjernen Tiger Woods bliver ikke sigtet for uagtsom eller hensynsløs kørsel efter han tirsdag var involveret i en trafikulykke og pådrog sig alvorlige benskader. Det meddeler politichefen i Los Angeles, Alex Villanueva.
Den australske by Brisbane er den varmeste kandidat til at afholde sommer-OL i 2032. Det oplyser Den Internationale Olympiske Komité på et pressemøde onsdag. Mumbai (Indien), Jakarta (Indonesien), Doha (Qatar), Madrid (Spanien) og det tyske Ruhr-distrikt er andre byer, der nævnes som bejlere til værtsskabet.
Samsøs borgmester Marcel Meijer (S) ser helst ikke, at færgebilletter bliver gratis til sommer, som de var i 2020, hvor man fik 70 procent flere passagerer. Samsø kunne ikke følge med efterspørgslen, og derfor foretrækker borgmesteren, at billetterne blot bliver billigere, siger han til TV 2 ØSTJYLLAND.
I Sverige skal alle barer og caféer fremover lukke senest klokken 20.30 - uanset om de sælger alkohol eller ej. De nye restriktioner skal træde i kraft fra mandag, siger statsminister Stefan Löfven ifølge TT.
En 19-årig mand fra Haderslev, syrisk statsborger, har ved et nævningeting ved Retten i Sønderborg fået en anbringelsesdom og er udvist for bestandigt for blandt andet vidnetrusler, afpresning, ulovlig tvang og frihedsberøvelse mod i alt syv personer, begået i 2017, 2018 og 2020. Det skriver Sydjyllands Politi.
Politiet efterlyser identiteten på en mand, som tog fat i en kvinde i Ishøj ca. kl. 7 tirsdag morgen den 23. februar. Kvinden råbte og fik vristet sig fri, men politiet mistænker ham for at have et seksuelt motiv. Københavns Vestegns Politi kan kontaktes på telefon 4386 1448 døgnet rundt.
I Iran har en fransk turist været fængslet i ni måneder uden adgang til advokater i byen Mashhad efter at have fløjet en drone over et ørken-område ved grænsen til Turkmenistan. Det skriver Reuters.
Fødevarestyrelsen beder nu relevante virksomheder byde ind på opgaven med at fjerne de nedgravede mink ved Karup og Holstebro frem til 23. marts. Firmaet, der vinder opgaven, skal grave minkaffaldet op og transportere materialet til forbrænding. Udbuddet omfatter også reetablering af opgravningsområderne.
Retten i Glostrup har i dag idømt en ung mand seks måneders fængsel for at skyde med fyrværkeri mod tre politifolk nytårsnat. Fem af månederne blev gjort betinget og en måned ubetinget. Det er en af de første domme efter en ny bestemmelse i straffeloven med skærpet straf for vold mod tjenestemænd som politi, brand og redning.
Et bredt flertal i Folketinget sikrer nu, at pensionister, der har taget arbejde for at bekæmpe covid-19, ikke bliver modregnet i deres pension. Og at eventuelle ægtefæller heller ikke bliver det. Det oplyser Beskæftigelsesministeriet. Aftalen vurderes at koste 60 millioner kroner.
Selv om en del af erhvervslivet kan se frem til at genåbne, efter at regeringen onsdag fremlagde en plan for en delvis genåbning af samfundet, vil en stor del af erhvervslivet forsat være lukket. Derfor har et bredt politisk flertal indgået en aftale om at forlænge de generelle hjælpepakker til og med 5. april. Det oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.
Det israelske parlament, Knesset, har onsdag stemt for en lov, der gør det muligt for myndigheder internt at dele navnene på personer, der ikke er blevet vaccineret mod covid–19.
Venezuela har givet EU's ambassadør 72 timer til at forlade landet. Det sker efter, at Bruxelles har indført nye sanktioner mod 19 venezuelanske embedsmænd på grund af krænkelser af menneskerettighederne. Det skriver AFP.
Tre mænd er i Retten i Roskilde idømt hver tre års fængsel for at have modtaget i alt 510 kilo hash i en værkstedshal i Greve syd for København. Den ene af mændene arbejdede som vagt i virksomheden.
Politi fra Storbritannien, Belgien og Holland har beslaglagt over 1,5 ton heroin i Rotterdams havn. Beslaglæggelsen kaldes den største nogensinde i forbindelse med bekæmpelse af narkotikakriminalitet i Holland. Det skriver AFP.