Nyheder

SF og Venstre presser på for genåbning

Vi skal ikke holde Danmark lukket for evigt, lyder det fra SF's formand, Pia Olsen Dyhr.

Socialistisk Folkepartis formand, Pia Olsen Dyhr, sætter nu dato på sine ønsker for en genåbning af Danmark. 1. marts vil hun have alle folkeskoleelever tilbage på den fysiske skolebænk og lade de mindre butikker åbne dørene igen. Det siger hun i et interview til DR.

- Når vi kan se, at smitten falder, så skal det danske samfund også langsomt genåbne. Vi skal jo ikke holde Danmark lukket for evigt. Jeg tror, at vi i marts vil kunne se en mulighed for mere genåbning, siger hun til DR.

Til TV 2 uddyber hun, at vi dog skal være særligt opmærksomme på den britiske coronavariant B117. Hun kalder det "en uhyggelig mutation".

- Derfor kan man åbne en smule mere de steder, hvor der ikke er så stor udbredelse af den. Og så skal vi også være klar til at lukke hurtigt ned igen, hvis smitten stiger, siger hun.

Muligheder frem for begrænsninger

Fra blå blok stemmer Jakob Ellemann-Jensen i med genåbningsplanerne. På Facebook skriver han, at det er tid til at gribe tingene mere konkret an.

For nogle dage siden delte jeg mine tanker om en fleksibel genåbning i en kronik i Berlingske. Det blev fulgt op af en...

Posted by Jakob Ellemann-Jensen on Tuesday, February 16, 2021

- Desværre er statsministeren og regeringen fortsat mest optaget af at se på begrænsninger frem for muligheder, skriver han.

Venstre-formanden vil have de ældste elever tilbage i skole. Det skal ske under forsvarlige forhold, forsikrer han. Derudover vil han have efterskoler, højskoler og de små erhvervsdrivende genåbnet.

Ønsker, der allerede blev luftet i det fælles brev til statsministeren 13. februar fra oppositionen.

Til TV 2 siger Venstres pressetjeneste onsdag morgen, at genåbningen skal ske "hurtigst muligt". Venstre kan ikke fortælle konkret, hvornår det er, men foreslår mandag 22. februar, hvis det er praktisk muligt.

Venstre-formanden vil have de ældste elever tilbage i skole. Det skal ske under forsvarlige forhold, forsikrer han. Derudover vil han have efterskoler, højskoler og de små erhvervsdrivende genåbnet.

Hyppig testning

For SF er det vigtigt med en øget brug af test, og derfor skal forældre opfordres til at lade deres børn blive podet i halsen én gang ugentligt.

- Det er en opfordring, men det er ikke et krav. Det må være op til forældrene at sørge for at få børnene testet, og det skal ikke foregå på skolerne, siger Pia Olsen Dyhr til DR.

Og når højskoler og efterskoler ifølge formanden også skal sige velkommen til eleverne 1. marts, skal det være "i lukkede kredskøb" og "under forudsætning af, at alle elever testes hyppigt", siger Pia Olsen Dyhr.

- Det skal være et krav til efterskoleleverne, at hvis de skal have lov at komme tilbage til efterskolen, er de nødt til at lade sig teste, siger hun.

Hvis smitten pludselig løber løbsk på højskoler og efterskoler, skal de igen lukkes ned, understreger hun dog.

Hvad er "mindre butikker"?

Når SF også ønsker, at de mindre butikker skal åbne 1. marts er det uden at blive helt konkrete på, hvad det indebærer. Det er dog sikkert, at storcentre og stormagasiner endnu må vente.

- Det kan for eksempel være den lokale frisørsalon. Det kunne også være den lokale VVS’er eller malerbutik, hvor folk jo i dag går ud og køber det i de store supermarkeder, siger Pia Olsen Dyhr til DR.