Nyheder

Sådan sagde myndighederne, at folk skulle opføre sig coronasikkert på barer – og sådan opførte de sig faktisk

Ifølge en ekspertgruppe er barer og værtshuse nederst på prioritetslisten, når det kommer til at genåbne samfundet.

Er det muligt at gøre barer coronasikre under en pandemi?

Det spørgsmål har skotske forskere undersøgt, og deres konklusion er ikke særligt opløftende, hvis man glæder sig til igen at kunne nyde en kold øl på en bar.

For på trods af afskærmninger, skilte, restriktioner og en stor velvilje fra barejernes side var det ikke muligt for gæster og personale at holde afstand og undgå at blande sig på tværs af selskaber – særligt ikke, når der kom alkohol på bordet.

Det viser et nyt studie, som netop er blevet offentliggjort i Journal of Studies on Alcohol and Drugs.

Studiet bygger på observationer på 29 barer i Skotland i juli og august 2020. På det tidspunkt var barerne i Skotland genåbnet med en række restriktioner efter forårets lockdown.

Barerne var pålagt at sikre mindst en meters afstand mellem gæster, personalet skulle bære maske eller visir, gæster skulle forblive siddende, og der måtte ikke spilles musik.

Forskerne var nysgerrige på, hvor gode gæster og personale var til at overholde restriktionerne. I disse fem tilfælde gik det ikke så godt:

1. Mundbind

Ansigtsmaske ASAN

På tidspunktet for undersøgelsen var mundbind eller visir kun påkrævet for personalet. Men ifølge forskerne var personalet ikke altid lige gode til at bruge maske eller visir.

Personale blev set tage værnemidlet til side, når de skulle tale med kunder.

2. Gæster blander sig på tværs af selskaber

Gæster blander sig - ASAN

Forskerne observerede, at det var svært for gæsterne at holde sig til deres eget selskab og ikke mingle på tværs af bobler. Der blev hilst, snakket, givet hånd og krammet på tværs af selskaber.

3. Knudepunkter med mange mennesker

Kø ASAN

Selvom de fleste barer havde indrettet sig med god afstand mellem bordene, var det svært for mange at undgå knudepunkter, hvor gæster blev nødt til at stå tæt på hinanden. Det kunne være i gangarealer, ved indgangen, i køen til baren eller ved toiletter, at der ikke blev holdt stor nok afstand.

Forskerne observerede eksempelvis en bardisk skærmet af med sort og gul tape, men alligevel stimlede der gæster sammen ved bardisken.

Der var også eksempler på, at beværtninger skiltede med ensretninger, men det kunne serveringspersonalet ikke selv overholde.

4. Alkohol

Alkohol - ASAN

Ifølge forskerne var alkohol en væsentlig faktor, i forhold til at gæster blev mindre påpasselige med at overholde afstandskrav og retningslinjer.

Forskerne noterede sig eksempler på gæster, der gik fra bord til bord, sang og skreg og fik nye venner i toiletkøen eller endda gik flere på toilettet sammen.

I de fleste tilfælde var personalet ikke i stand til at stoppe den opførsel.

- Vi oplevede, at de i mange tilfælde ikke engang forsøgte, siger Niamh Fitzgerald, der er professor på University of Stirling, og som står bag undersøgelsen.

5. Kys til bartenderen

Personale - ASAN

Forskerne observerede et andet eksempel på problematikken omkring alkohol. De så en fuld kvinde spørge en ansat, om han ville tage et billede med hende. Som tak fik den ansatte et kys på kinden.

Ifølge Niamh Fitzgerald kan det være svært for personalet at afvise kunden i sådan en situation.

- Der er en ny slags forventninger til opførsel, som hverken kunder eller personale har vænnet sig til endnu, siger hun til CNN.

Barer og værtshuse bør åbne til sidst

I Danmark var barer og værtshuse lukket ned fra marts til maj 2020, hvor de genåbnede med restriktioner, der mindede om de skotske. I Danmark skulle barer og restauranter endvidere lukke senest klokken 24.

Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi, er ikke overrasket over resultatet af den skotske undersøgelse, og den bekræfter blot hans mistanke om, hvordan en aften på en bar under coronarestriktioner kan foregå.

- Min fornemmelse er, at man ville finde det samme, hvis man havde undersøgt det i Danmark, siger han.

I januar udgav en ekspertgruppe en rapport over, i hvilken rækkefølge samfundet bør genåbnes.

Den anbefalede rækkefølge tager højde for smittespredning, samfundsøkonomi, borgernes trivsel, folkesundhed og indgriben i folks frihed.

Barer og værtshuse har den absolut laveste prioritet, mens cafeer og restauranter ligger i middelgruppen sammen med eksempelvis indkøbscentre, ungdoms- og voksenuddannelser og kulturinstitutioner.

Allan Randrup Thomsen var en del af ekspertgruppen, og han peger på den sociale omgangsform på barer, stor udskiftning af mennesker og alkohol som væsentlige grunde til, at barer og værtshuse udgør en stor smitterisiko. Samtidig er den økonomiske gevinst for samfundsøkonomien ved genåbning af barer og værtshuse ikke så stor.

- De to ting tilsammen gør, at det ikke får en så høj prioritet som noget, der er mindre risikabelt smittemæssigt og mere økonomisk attraktivt, siger han.

Afstemning

Vil du selv mene, at du overholdt alle restriktioner, når du var på bar, da de holdt åbent?

Nye restriktioner i spil

Når en genåbning af barer og værtshuse bliver aktuelt, forudser Allan Randrup Thomsen, at det bliver med de samme restriktioner, som vi allerede har stiftet bekendtskab med.

Derudover vurderer han, at folks smittestatus kan blive bragt i spil, enten ved at man skal kunne fremvise en negativ coronatest eller have et vaccinepas. Det kan også være et værktøj at registrere, hvilke gæster der har været til stede hvornår.

Det vil også være lettere at implementere på en restaurant end på en bar.

- På en restaurant har du typisk en eller to seatings, hvor folk kommer og går samlet, og på en bar er der mere trafik ind og ud. Det er sværere at kontrollere folks status, og hvem der har været til stede, siger Allan Randrup Thomsen.

Usikkerheden er det værste

Hos Horesta, der er brancheorganisationen for hotel- og restaurationsbranchen, afventer man lige nu, hvordan den måske snarlige plan for en genåbning af Danmark kommer til at se ud.

Annette Hyldebrandt, der er chef for turisme og oplevelsesøkonomi i Horesta, efterspørger et klart svar fra politikerne om, hvilke pejlemærker der skal være til stede for, at en genåbning kan ske.

- Usikkerheden for virksomhederne lige nu er det allerværste. Hvor længe skal de bede banken om at give kredit? Er det en måned endnu eller tre måneder? Derfor er det vigtigt, at der stadigvæk er adgang til kompensation for virksomhederne – også efter en genåbning, siger hun.

Hun forventer også, at udrulningen af vaccinen kommer til at erstatte nogle af de restriktioner, som ellers har været pålagt restaurationsbranchen.