Otte billeder fra ugen der gik
Et iskoldt Danmark og en kreativ valentinsdag er blandt ugens bedste billeder.
TV 2 har samlet nogle af de billeder, der har gjort visuelt indtryk i løbet af den seneste uge.
Kinesisk nytår
Flere steder i verden er det blevet fejret, at vi ifølge den kinesiske kalender forlader rottens år og tager hul på oksens år.
Det foregik blandt andet i Wong Tai Sin Templet i Hong Kong, hvor besøgende ofrede røgelse.
Frostvejr i Danmark
I denne uge har det været været bidende koldt i Danmark med temperaturer på omkring minus 20 grader de koldeste steder.
Det har resulteret i frosne badebroer, søer og kanaler overalt i landet.
Trump vinder rigsretssag
Advokat Michael van der Veen smiler, efter han har sikret en frifindelse til den tidligere amerikanske præsident Donald Trump.
Trump stod i en rigsretssag anklaget for at have "tilskyndet til oprør" forud for, at tusindvis af hans støtter stormede USA's kongres 6. januar.
Årets Super Bowl
Det amerikanske fodboldhold Tampa Bay Buccaneers vandt årets Super Bowl.
Specielt én spiller er blevet hyldet for sit spil under kampen: 43-årige Tom Brady.
Det var hans tiende Super Bowl i karrieren. Han har nu syv sejre med sig i bagagen.
Stæreflok i ballongynge
En stæreflok hviler sig på Big Wheel på Central Pier i Blackpool.
Det er ikke ualmindeligt, at op til en halv million fugle kan være samlet i en sådan flok.
Genåbning for de mindste skoleelever
De yngste elever kunne i denne uge komme tilbage i skole.
På Kildedamsskolen Tølløse var der begejstring blandt eleverne, der så deres klassekammerater for første gang siden nedlukningen 21. december.
Demonstrationer i Myanmar
Tusindvis har i løbet af ugen samlet sig på gaderne i Myanmar for at demonstrere mod det militære styre, som hersker efter kuppet mod den folkevalgte leder, Aung San Suu Kyi, og hendes regering.
- Vi vil blive ved at stille krav, indtil vi får demokrati. Ned med militærdiktaturet, siger den 37-årige demonstrant Myo Win.
Valentinsdag
Mens andre sender blomster og skriver kærestebreve, så valgte 20 polske vinterbadere at fejre valentinsdag anderledes.
De lagde sig ud på isen og formede et hjerte med deres kroppe.