Politik

Nu præsenteres den nye aftale om Arktis

Indlandsisen nær Nuuk i Grønland.

Hvad skete der? Forsvarsminister Trine Bramsen (S) og partierne i forsvarsforligskredsen (V, DF, RV, K, LA) præsenterede en ny politisk aftale, der skal styrke overvågning og forsvaret af Grønland og Færøerne. 

Hvorfor er det vigtigt? I det arktiske område er der i dag store, mørke huller i overvågningen. Grønland er reelt kun så sporadisk overvåget, at indkommende fly og missiler kan nærme sig uden at blive opdaget. 

Du kan læse mere om aftalens indhold her. 

USA's ambassadør er glad for aftalen

Den fungerede ambassadør for USA, Stuart Dwyer, byder den nye kapacitetspakke velkommen. 

Under pressemødet blev der flere gange spurgt til den amerikanske indflydelse, men ifølge ambassadøren har der alene været tale om dialog. Beslutningen er danskernes alene, siger han til TV 2. 

Bekymringen for den russiske aktivitet på de arktiske kanter er dog delt. Adspurgt om ikke russerne vil kunne se den nye pakke som en dansk/amerikansk offensiv svarer han, at overvågning i "egen baghave" udelukkende kan ses som en defensiv. 

"Rusland opruster massivt"

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) og ordførerne for forligsparterne har nu rundet af. Men efter præsentationen lyder det fra ministeren til TV 2: 

- Jeg tror ikke, det er første gang, at vi har præsenteret et ny kapacitetspakke. Jeg håber ikke, der bliver brug for mange flere i fremtiden, men jeg tvivler, sådan som det ser ud nu. 

- Hvis det viser sig, at der er nogle, der færdes i området, som ikke har ret til det, må vi tage stilling til det. 

Hvor stor er den trussel, I taler om? 

- Vi kan i hvert fald se, at Rusland opruster massivt. Vi vil gerne opretholde området som lavspændingsområde, hvor der ikke er konflikter. Derfor er det vigtig med den her nye overvågning for at afskrække, siger Trine Bramsen. 

Færøerne har endnu ikke sagt ja til radar

Af aftalen fremgår det, at forligsparterne ser frem til det videre samarbejde om opstilling af en radar på Færøerne. Men fra færøsk side er der endnu ikke givet grønt lys, lyder det. Forsvarsminister Trine Bramsen siger, at hun afventer deres tilbagemelding.

Men hvorfor ventede ministeren ikke med at stille sig frem og præsentere aftalen, før Grønland og Færøerne også stod bag? spørger en af de fremmødte journalister. 

- Det er en svær proces, når så mange parter skal med på en og samme tid. Hvis vi skulle have det her sat i spil, så blev vi nødt til at indgå den her aftale. 

Spørgsmålet om den færøske radar er "blevet drøftet", fortæller forsvarsministeren og tilføjer, at det selvfølgelig vil blive accepteret, hvis færøerne ender med at sige nej til radaren. 

Med aftalen sættes der penge af til en militæruddannelse på Grønland. Her gælder det - ligesom med planen for den grønlandske radar - at der endnu ikke er givet grønt lys til opførelsen. 

Håber på snarligt møde med USA

Danmark og USA deler de samme bekymringer for de nye sejlruter, der blottes i takt med, at isen trækker sig tilbage, fortæller Trine Bramsen: 

- Vi har et tæt, fortrolig samarbejde med vores amerikanske kollegaer. Forventningen er, at vi meget snart - også på et officielt plan - får mulighed for at mødes med den amerikanske administration. 

- Vi har fra dansk side et ønske om at bevare lavspænding, men der er ingen grund til at være naiv, siger hun. 

Vil ikke kommentere kritik

Trods dagens pressemøde omhandler den nye Arktis Kapacitetspakke, bliver de fremmødte ordførere såvel som ministeren også spurgt til den seneste tids debat om tilliden til forsvarsministeren.

Senest har fem formænd for Forsvarets personel i et debatindlæg i Berlingske beskyldt ministeren for at mangle helt grundlæggende forståelse for, hvad Forsvaret er for en størrelse. 

Det har fået både Venstre og Det Konservative Folkeparti til at så tvivl om Trine Bramsens evner som minister, og Dansk Folkeparti er gået så vidt at sige, at hun bør gå af. 

I dag, hvor parterne står skulder mod skulder, ønsker de dog ikke at knytte flere ord til kritikken.

- I dag handler det om rigsfællesskabets sikkerhed. Det er virkelig afgørende for, at vi kan forblive et frit, demokratisk samarbejde. Det er det, det her møde handler om, siger Trine Bramsen. 

Hun bliver også spurgt, om hun fastholder sin påstand om, at en Ritzau-journalist under et interview i december sagde "noget i retning af: Luk, dig gider jeg ikke tale med".

Ministeren har tidligere afvist journalisten udlægning af sagen. I dag afviser hun at besvare spørgsmålet med henvisning til, at dagens pressemøde omhandler Arktis. 

Vil ikke friste "sarte sjæle"

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) vil ikke afvise, at det kan blive nødvendigt at lave en ny kapacitetspakke om et par år. Blandt andet fordi, at isens tilbagetrækning gør regionen mere tilgængelig. 

- Det står klart for alle, at fordi klimaforandringerne skaber nye sejlpassager. Derfor er det vigtigt, at vi kan holde øje med, hvad der kommer ind på området. (..) Man frister ikke sarte sjæle, når de ved, at vi holder øje, siger forsvarsministeren, som særligt fremhæver Rusland: 

- Det er blevet en ny kampplads. For os er det vigtigt, at vi kan holde øje med, hvad den kampplads bruges til. 

De nye våben skal både bruges til at be- og afkræfte aktivitet, tilføjer ministeren. Hun nævner selv, at der har været forlydender om russiske overflyvninger i de dele af Arktis, som ikke er overvåget i dag. 

Adspurgt om ikke blot dette er en bestilling fra USA svarer forsvarsministeren klart nej, for det "kan ikke stilles op så sort/hvidt". Hun tilføjer dog, at det er hendes indtryk, at amerikanerne er glade for aftalen. 

Øjne rettet mod Arktis

Forsvarsminister Trine Bramsen indleder med at sige, at "mange øjne er rettet mod Arktis". 

Hun takker også indledningsvist aftalepartierne for et godt samarbejde under forhandlingerne. Både de partier, der er med ved fremlæggelsen i dag, og de arktiske kollegaer: 

- Det har været vigtigt for regeringen, at der har været et tæt samarbejde med vores færøske og grønlanske samarbejdspartnere, siger hun. 

Venstres forsvarsordfører, Lars Chr. Lilleholt, stemmer i og takker for det gode samarbejde både med Færøerne og Grønland. Aftalen er dog blot begyndelsen, siger han. 

Efter ham følger rækken af ordførere fra partierne bag aftalen. Det gælder foruden regeringen og Venstre også Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. 

Det store våbenkapløb

Den stigende aktivitet i Arktis skyldes primært to ting. For det første er området lige nu skueplads for et nyt våbenkapløb mellem stormagterne - hovedsageligt Rusland og USA. 

Derudover gør isens tilbagetrækning regionen mere tilgængelig. Det åbner for nye sejlruter og giver nye muligheder for at udvinde naturressourcer som olie og sjældne jordarter.

TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergren forklarer i analysen her meget mere om, hvorfor spørgsmålet om overvågning og forsvar af Arktis kun bliver mere aktuelt. 

Velkommen til livebloggen

Om lidt præsenterer forsvarsminister Trine Bramsen (S) sammen med partierne i forsvarsforligskredsen (V, DF, RV, K, LA) en ny kapacitetsaftale, der skal styrke Danmarks tilstedeværelse i Arktis og Nordatlanten.

TV 2 har på forhånd kunnet erfare, at aftalen indeholder et nyt radarsystem på Færøerne, værnepligtige i Grønland og højteknologiske droner, der kan overvåge størstedelen af det Arktiske område.

Den slags koster. Derfor er der afsat 1,5 milliarder kroner frem mod 2023 til formålet. Herefter vil aftalen ifølge TV 2s oplysninger årligt få tilført 300 millioner kroner.