Når arven splitter os

Bitre arvestridigheder kan undgås, hvis en detalje tilføjes testamentet, siger ekspert

Arveretsadvokat Lone Brandenborg og familiepsykolog Camilla Carlsen Bechsgaard fortæller her om, hvad der ofte går helt galt i arvesager.

Forestil dig, at begge dine forældre er døde, og at du og din søster er de eneste arvinger.

Du forventer, at arven skal fordeles ligeligt imellem jer. Men i testamentet står der, at din søster skal arve to tredjedele, mens du selv kun får én tredjedel.

Eller forestil dig, at din mor dør, og du efterfølgende finder ud af, at hun i levende live har solgt familiens sommerhus billigt til din bror, uden at kompensere dig for det i testamentet.

Begge scenarier er eksempler på dét, som ifølge familie- og arveretsadvokat Lone Brandenborg oftest giver anledning til arvestridigheder blandt de efterladte:

- Den hyppigste strid er, når der sker en eller anden form for skævdeling mellem arvingerne. For så går der jo rigtig mange følelser i den, og folk bliver vanvittigt frustrerede, siger hun til TV 2 og tilføjer.

- I mange tilfælde vil sådan en forskelsbehandling, især blandt søskende, bringe gamle og uløste konflikter op til overfladen, og så kan situationen ende med at gå helt i hårdknude.

Lone Brandenborg er en af eksperterne i TV 2s programserie ’Når arven splitter os’, der går tæt på flere af de arvesager, som skaber splid i danske familier.

Manglende forklaring

Det, der især puster ild i stridighederne, er, ifølge Lone Brandenborg, hvis en skævdeling af arven kommer helt uventet for de efterladte.

- Der er desværre mange, som ikke forklarer i testamentet, hvorfor de vælger at gøre forskel på eksempelvis to sønner. Der kan sagtens være en god grund til det, men hvis den ikke er klarlagt, kan det efterlade sønnerne som to store spørgsmålstegn og føre til splid mellem dem, lyder det fra arveretsadvokaten.

Ifølge hendes vurdering vil det hjælpe meget, hvis arveladeren (den person, der skal arves efter, red.) har skrevet et par linjer ind i testamentet som en forklaring på hans eller hendes handling.

Måske er der tale om, at den ene søn har fået økonomisk hjælp til sine studier, mens den anden ikke har modtaget støtte til noget og derfor skal tilgodeses i arven.

Eller måske har en af sønnerne et handicap, som gør ham ude af stand til at tjene en tilstrækkelig løn til at forsørge sine børn, mens den anden klarer sig fint. Her vil forældrene måske vælge at give førstnævnte søn en større del af arven for at sikre hans økonomi.

Lone Brandenborg råder dog generelt til, at forældre ikke gør forskel på deres børn. Og hvis de gør det, bør det være tydeligt begrundet i testamentet.

Ifølge psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard, som til daglig arbejder med familier, der er i konflikt eller helt har brudt med hinanden, er det imidlertid ikke nok at skrive et par linjer ind i et testamente, hvis man vil undgå stridigheder.

Man vil gøre sig selv og sine børns fremtidige søskenderelation en stor tjeneste ved at tage snakken, mens man stadig er i live

Familiepsykolog Camilla Carlsen Bechsgaard

- Jeg tror virkelig, at man vil gøre sig selv og sine børns fremtidige søskenderelation en stor tjeneste ved at tage snakken, mens man stadig er i live. På den måde har arvingerne også mulighed for at spørge ind til fordelingen. Det behøver ikke at være en samlet familiesnak, man kan også vælge at tage den én efter én, siger hun til TV 2 og fortsætter.

- Efter min mening er det ret kujonagtigt at lave et testamente, hvor man skævdeler arven, hvis man ikke samtidig er parat til at tage konfrontationen med de efterladte. Det er i øvrigt heller ikke fedt, hvis man efter sin død vil blive husket som den, der skabte splid i familien.

Nogen kommer ind fra højre

Én ting er, at der nemt kan opstå uenigheder blandt søskende indbyrdes, når en af forældrene dør.

En anden faktor, som kan ramme de efterladte mindst lige så hårdt, både følelsesmæssigt og i forhold til den materielle arv, er, når en ny arving melder sig på banen.

En sådan situation er omdrejningspunktet for torsdagens afsnit af ’Når arven splitter os’, hvor 44-årige Peter Raasø står undrende over for sin fars beslutning om, at en – for ham – helt ukendt mand i sidste øjeblik indsættes som arving til farens værdifulde samling af veteran- og modelbiler. Mens Peter Raasø selv kun får den obligatoriske tvangsarv.

Det typiske scenarie er, at forældrene bliver skilt, og at far eller mor – eller måske dem begge – finder en ny partner, som pludselig bliver medarving til både familieformuen og til indboet. Sidstnævnte er ofte forbundet med de største følelser.

- For de voksne børn kan det være ekstra svært at forholde sig til den nye ægtefælle som medarving, fordi han eller hun måske samtidig var årsagen til, at mor og far blev skilt i sin tid. Desuden kan der opstå gnidninger omkring arvens fordeling mellem hel-, halv- og papsøskende, siger advokat Lone Brandenborg.

Men der, hvor konflikten for alvor spidser til, er, når en totalt fremmed kommer ind fra højre og bliver indsat som hovedarving kort før arveladerens død.

To slags testamente

Der er to måder, man kan oprette et testamente på:
 

Notartestamente – underskrives foran en notar i skifteretten.

Notaren vil stille nogle spørgsmål for at sikre, at man er ved sine fulde fem og ikke eksempelvis er dement. Efterfølgende vil en kopi af testamentet blive gemt i skifteretten, så man er sikker på, at det fremlægges for arvingerne, når man er død.

 

Vidnetestamente – underskrives foran to vidner.

Det kan for eksempel foregå på et hospital eller et plejehjem. Vidnerne skal være fyldt 18 år og være habile, dvs. at de ikke selv må være indsat som arvinger i testamentet. De to vidner skal være til stede samtidig og skrive under på, at opretteren af testamentet ikke er dement.
 

Kilde: Familie- og arveretsadvokat Lone Brandenborg. 

Det kan for eksempel være en hjemmehjælper eller en hospitalsansat, som har spillet en særlig rolle i den afdødes sidste tid.

- Når et menneske ligger for døden, og det skal gå stærkt, er det ikke ualmindeligt, at han eller hun vælger at oprette det, der kaldes et vidnetestamente. Her skal to personer bevidne, at vedkommende er ved sine fulde fem i øjeblikket, hvor testamentet underskrives, forklarer Lone Brandenborg.

Hun anbefaler dog, at man sørger for at oprette sit testamente hos en notar, mens man stadig er frisk og rørig.

Kan ikke tale om følelser

Når forældre vælger at gøre forskel på børnene i fordelingen af arven, hænger det som regel sammen med, at der i forvejen er nogle uhensigtsmæssige mønstre i familien.

De generationer, som i disse år skriver testamenter, stammer i overvejende grad fra før- og efterkrigstiden, og de er opdraget til, at man ikke taler åbent om følelser. Ifølge psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard er det netop en del af problematikken i arvestridigheder.

- I mange af de familier, hvor konflikter hurtigt trappes op, findes der ikke noget følelsessprog, så man kan tale om de ting, der er svære. Måske er man heller ikke i stand til at mentalisere – det vil sige, leve sig ind i andres følelser – og så vil man i tilspidsede situationer være mere tilbøjelige til at reagere negativt med afvisning, brud og økonomisk straf, siger hun.

I sin psykologpraksis får Camilla Carlsen Bechsgaard et stigende antal henvendelser fra familier, hvor der er sket brud mellem forældre og deres voksne børn. Ofte har de ikke haft kontakt i årevis, fordi de er gået skævt af hinanden og har været ude af stand til at kommunikere.

Netop den manglende eller sporadiske kontakt mellem familiemedlemmer kan være en væsentlig årsag til, at der sker en skævdeling af arven for eksempel blandt søskende, mener hun.

- Måske er der én ud af en søskendeflok, som ikke har haft ret meget kontakt til forældrene gennem nogle år, mens de andre har haft en normal relation. Her kan det – i nogle forældres optik – derfor give mening kun at give tvangsarven til dén, de ikke har haft så meget kontakt til, mens de andre børn favoriseres, lyder det fra Camilla Carlsen Bechsgaard.

Står du også midt i en opslidende arvestrid, eller har du opgivet at løse en årelang konflikt i familien? Skriv og fortæl din historie til arv@nordiskfilmtv.com så bliver du kontaktet.

Se 'Når arven splitter os' lige nu på TV 2 PLAY eller torsdag klokken 20.50 på TV 2.