Nyheder

Dette billede vækker debat og undren: - Nogen står til skideballe, siger redaktør

Politisk ordfører for Socialdemokratiet afviser, at der er nye strammere restriktioner om mundbind til børn på vej.

Mandag kunne de yngste elever endelig komme tilbage i skole, og det valgte Socialdemokratiet at markere med en hilsen på sociale medier.

- Velkommen tilbage, lød teksten ledsaget af et billede af en skoledreng med mundbind på.

Velkommen tilbage til de mindste skoleelever 👍 Vi ønsker alle at vende tilbage til hverdagen. Der er vi desværre ikke endnu. Vi må fortsat væbne os med tålmodighed og hjælpe hinanden ❤️

Posted by Socialdemokratiet on Monday, February 8, 2021

Men opslaget har vakt debat, vrede og undren af flere grunde.

TV 2 har talt med to eksperter, der udpeger problemerne med opslaget.

Børn under 12 år er frataget krav om mundbind

Det er først og fremmest mundbindet på skoledrengen, der vækker vrede.

Børn under 12 år har hele tiden været undtaget regeringens krav om brug af mundbind, og når det drejer sig om en hilsen til eleverne i 0.-4. klasse, må man gå ud fra, at drengen på billedet skal forestille at være under 12 år.

Kommentar fra Socialdemokratiets Facebook-side.

Og det vækker forståeligt nok undren og usikkerhed i befolkningen, der i øjeblikket er meget sårbar over for al kommunikation, der har med coronarestriktioner at gøre, lyder det fra Troels Mylenberg, der er politisk redaktør på TV 2.

- Alle går rundt og har utroligt meget tid til at tænke over, hvad det betyder, og hvad man skal lægge i det, siger han og undrer sig over den upræcise og tvetydige kommunikation i opslaget.

- Det bør vække eftertanke i kommunikationsflokken omkring statsministeren. Hvis jeg var hende (Mette Frederiksen, red.), var der nogen, der stod til en skideballe på kontoret her til morgen, siger han.

Kommentar fra Socialdemokratiets Facebook-side.

Han kalder det uprofessionelt, at sådan et opslag bliver lagt ud.

- Socialdemokratiet er så velpolstret med medarbejdere med kompetencer inden for sociale medier. Partierne vælter sig i offentlige midler til blandt andet kommunikation, og at man ikke er i stand til at kvalitetssikre sådan noget her, det er mig en gåde, siger Troels Mylenberg.

Han tror dog ikke, at billedet skal ses som et forsøg fra Socialdemokratiets side på at normalisere mundbind til børn, fordi de måske har tænkt sig at sænke aldersgrænsen for mundbindskravet.

- Mit bud er, at det er en fejltagelse. Men en fejltagelse, der ikke må ske, siger Troels Mylenberg.

Kommentar fra Socialdemokratiets Facebook-side.

Den analyse er Mads Kæmsgaard Eberholst enig i. Han er medieforsker ved Roskilde Universitet og ekspert i politikeres brug af sociale medier.

- Jeg tror faktisk bare, at man gerne har villet fortælle, at selvom skolebørn kommer afsted, skal vi stadig passe på hinanden, siger han.

- Men når man kommer mundbind på et skolebarn, og alle forældre lige har sendt deres børn af sted i skole uden mundbind, så vækker det harme, siger han.

S afviser, at børn skal bruge mundbind

At Socialdemokratiet skulle have et ønske om, at børn under 12 år bærer mundbind, eller at billedet skulle være en form for varsel om nye, strammede restriktioner i forhold til mundbind for de yngste, afviser Jesper Petersen, der er partiets politiske ordfører, over for TV 2.

Han henviser til den kommentar, som Socialdemokratiet har skrevet til Facebook-opslaget, hvor de også understreger, at børn under 12 år er fritaget kravet.

- Med opslaget ville vi gerne glæde os over, at de mindste skolebørn igen kan komme i skole. Og mundbindet på billedet er alene for at vise den kontekst, at vi stadig er i en pandemi, lyder det.

Kommentar fra Socialdemokratiets Facebook-side.

Billedet er et stockfoto

Udover diskussionen om mundbindet bliver opslaget også hånet for at være et stockfoto – altså et købt billede af en model, der ikke i virkeligheden er et dansk barn i skolealderen.

Men stockfotos er udbredt og helt legitimt i politisk kommunikation på sociale medier, lyder det fra Mads Kæmsgaard Eberholst.

- Mange kampagner på sociale medier er stockfotos, fordi det skal gå lidt hurtigere end en kampagne i en avis, siger han.

Han mener alligevel, at dette tilfælde er uelegant.

- Det bliver lidt quick and dirty, siger medieforskeren.

Socialdemokratiet ”redder” børnene ud af nedlukningen

Et andet kritikpunkt handler om, at Socialdemokratiet, der jo selv har været med til at beslutte at sende eleverne i hjemmeskole, med opslaget forsøger at gøre sig selv til heltene, der ”redder” børnene ud af nedlukningen.

Kommentar fra Socialdemokratiets Facebook-side.

Mads Kæmsgaard Eberholst ser det som et klassisk eksempel på at opnå likes ved at dele et budskab, som ingen kan være uenige i. For langt de fleste danskere vil jo være enige i, at det er dejligt, at børnene kan komme tilbage i skole.

Det er et typisk trick i politisk kommunikation at appellere til folk følelser.

- Problemet med at appellere til folks følelser er, at du ikke er sikker på, at folk føler det samme, siger han.

Og i dette tilfælde vækker det altså vrede, at Socialdemokratiet med opslaget tager patent på følelsen af glæde over, at de små kan komme i skole igen.

Det samme skete med Nordjylland

Samme diskussion havnede statsministeren i, da hun delte et Instagram-opslag, hvor hun opfordrede til at give et like til Nordjylland – umiddelbart efter, at hun havde beordret nærmest total nedlukning i syv nordjyske kommuner.

Flere politikere kaldte opslaget "ulækkert" og "smagløst", mens Instagram-brugere fandt det upassende og overfladisk at opfordre til at like noget, der er så alvorligt som nedlukningen af en landsdel og udryddelsen af minkerhvervet.

Men på trods af kritikken fik opslaget også masser af likes og støttende opmuntringer til nordjyderne.

Er det en bevidst provokation?

Ligesom med Nordjylland-opslaget kan man også sige, at skole-opslaget har virket, hvis man kun kigger på, hvor mange mennesker, der har reageret på det og interageret med det.

Så spørgsmålet er, om det kan være en helt bevidst strategi at lave et opslag med en indbygget provokation, så folk interagerer, og journalister stiller spørgsmål – og dermed giver opmærksomhed til budskabet.

Den spekulation kan man ikke helt afvise, lyder det fra Mads Kæmsgaard Eberholst.

- Nogen siger jo, at al reklame er god reklame, og det er i mange henseender sandt. Især når man i forvejen har så stor opbakning til det, man gør, som Socialdemokratiet har, siger han.

Han tror dog, at modtagelsen af opslaget hovedsageligt har ført til røde ører hos socialdemokraterne, selvom de nok også er fint tilfredse med omtalen.