Jesper og Claus.
Når arven splitter os

Sønnerne så frem til en arv fra deres far efter mange års lidelser - indtil han giftede sig kort før sin død

Før Claus og Jespers far døde, fratog han dem dét, der skulle have været plasteret på et meget åbent sår. Siden har de søgt retfærdighed.

Claus og Jesper Bohn-Holms håndflader var fugtige, da de parkerede bilen ved rækkehuset.

De havde på forhånd skrevet en række spørgsmål ned på et papir. Men de vidste ikke, om den kvinde, som de skulle konfrontere, overhovedet ville tale med dem.

Deres far havde giftet sig med kvinden få uger før sin død, og derfor var hans pensionsforsikring - helt efter bogen juridisk set - gået til hende. Ikke én krone havde han efterladt til sine to sønner.

De to brødre følte sig trådt på. Snydt. Ikke fordi der var millioner på spil, men fordi pengene for dem havde tråde tilbage til en brutal barndom.

Derfor havde de to brødre et behov for at se deres fars nye kone i øjnene og blandt andet stille spørgsmålet: Hvordan retfærdiggør du det her?

De bankede på døren og ventede.

Ville hun overhovedet åbne? Og hvis hun gjorde - hvordan ville hun reagere?

Og hvilken betydning ville det få for brødrene?

En jagt på retfærdighed

Arvesager handler for mange om penge. Men lige så ofte er der også mange svære følelser på spil, og derfor kan arv bruges til at såre hinanden.

Arven fra brødrenes far

  • Da Claus og Jespers far døde, var der ingen penge tilovers, efter udgifterne var betalt, og derfor var der ikke noget af værdi at arve.
  • Faren havde dog en pensionsforsikring. En pensionsforsikring indgår dog ikke i arvemassen, men udbetales udenom boet til den begunstigede. Er der ikke en begunstigelseserklæring, går pengene til ægtefællen.
  • Fordi faren havde giftet sig – og derudover havde indsat sin nye kone som begunstiget – fik hun pengene fra pensionen, da han døde.

For lidt over et år siden gik Claus og Jespers far bort 62 år gammel. Inden da nåede han dog at gifte sig igen, så sønnerne ikke fik del i hans pensionsforsikring.

Dermed fratog han dem også dét, som de selv betegner som et "plaster på såret" efter mange års lidelser.

Det har betydet, at brødrene ikke har kunnet lukke bogen omkring deres far.

Og derfor har de valgt selv at jagte en form for retfærdighed i programmet 'Når arven splitter os'.

Følte sig værdiløse

Claus og Jesper Bohn-Holm husker begge deres barndom som meget angstfyldt.

Det begyndte ellers godt for den lille familie, der dengang i 1980’erne boede i et af Vejles mest mondæne kvarterer.

Da Jesper Bohn-Holm blev født, var faren på starten af sin karriere som tøjsælger og kørte rundt i dyre biler. Tre år senere kom Claus Bohn-Holm til verden. Men på et tidspunkt gik noget i farens forretningseventyr galt.

Familien måtte derfor flytte ud af det dyre kvarter og ned i et hus i en skov. Brødrene husker, at de i lange perioder ikke havde strøm, telefon eller varme, og at deres far lå fuld på sofaen.

Claus og Jesper husker, at deres far var meget opmærksom på at vise sig fra sin bedste side, når der var andre til stede, eller når der blev taget billeder.

Imens forsøgte deres mor at gøre det så godt som muligt og fyldte sine to drenge med kærlighed. Men i takt med at brødrene blev ældre, mærkede de oftere og oftere farens lunefulde humør.

I dag beskriver Claus Bohn-Holm sin far som "det værste monster i en gyserfilm". Og begge brødre husker en barndom med både fysiske og psykiske trusler, hvor de konstant skulle være på vagt over for faren.

- Når han blev gal, løftede han eksempelvis sin overlæbe som en hund og knurrede af os, fortæller Claus Bohn-Holm.

Han husker en episode, hvor han kom fem minutter for sent hjem fra skole med en billardkø lavet i træ, som det var lykkedes ham at spare sammen til. Da faren så den, løftede han den op over sig selv, som om han ville slå sin søn.

I stedet brækkede han den over på låret, smed den i brændeovnen og kiggede på sin søn med en kommentar, som Claus Bohn-Holm aldrig glemmer:

- Har du pisset i bukserne? Fy for satan. Gå op på værelset med dig. Jeg gider ikke se på dig.

Ordene satte sig i den lille dreng. Han følte sig værdiløs. Derfor begyndte han at spørge sine forældre, om han måtte komme tidligt i seng. For når han lå i sengen, kunne han drømme om fede biler og andre gode ting.

Begge drenge følte ofte, at de måtte gå på listesko for at undgå slemme situationer.

Som årene gik, begyndte de to brødre at tale om deres far og udvikle et stærkt søskendebånd.

De hjalp hinanden, når de kunne, og da Jesper Bohn-Holm fyldte 18 år og flyttede hjemmefra, fandt deres mor også modet til at blive skilt.

Derfra gik det kun én vej for faren. Han flyttede i en lejlighed, hvor sønnerne kunne følge med i, at hans alkoholforbrug blev mere og mere voldsomt.

Så voldsomt at de på et tidspunkt så sig nødsaget til at redde ham.

Et håb om anerkendelse

Flere episoder med faren sidder i dag stadig dybt i Claus Bohn-Holm.

Der var en af farens veninder, der ringede til de to brødre for at få hjælp. Hun kunne ikke få kontakt til ham i lejligheden.

Med hjælp fra en låsesmed lykkedes det brødrene at komme ind. Og her blev de mødt af et syn, de aldrig glemmer:

Bunkevis af skrald og tøj, gamle madrester spredt udover hele lejligheden, tomme og halvtomme flasker. Midt i det hele på gulvet lå deres far.

Hans krop var afmagret og ansigtet dækket af et fuldskæg. På gulvet havde han lagt aviser ud, fordi han ikke længere selv kunne rejse sig for at gå på toilettet.

Med hjælp fra resten af familien blev faren efterfølgende tvangsindlagt på et rehabiliteringscenter. Et specialteam blev hyret til at gøre rent i lejligheden, fordi det var for sundhedsskadeligt at være i. Herefter malede brødrene lejligheden og købte nye møbler, så deres far kunne få en frisk start.

Hvorfor?

Håb, lyder det korte svar fra Claus og Jesper Bohn-Holm. Fordi man hele tiden håber, at nu bliver det hele bedre. Og fordi man hjælper hinanden i en familie.

- Det var måske også et håb om at få den sidste anerkendelse. Så må man da være god nok, når man hjælper på den måde, siger Jesper Bohn-Holm med tanke på sin barndom.

Da faren kom tilbage i lejligheden, var han stoppet med at drikke. Han havde dog fået konstateret skrumpelever og var, ifølge brødrene, alvorligt syg.

De husker, at han undskyldte igen og igen for at have været "en lortefar". Det var øllenes skyld, sagde han.

- Samtidig sagde han, at han nok ikke havde været helt slem, når han nu havde fået så fantastiske børn. For første gang følte jeg faktisk, at han så os for dem, vi var, siger Jesper Bohn-Holm.

Han husker, at faren var bange for at være alene i lejligheden i begyndelsen, så Jesper Bohn-Holm sov ved ham de første fire dage for at hjælpe til. Men den gode stemning holdt kun, indtil faren ikke længere havde brug for deres hjælp.

Spørgsmålet om arven

På sidelinjen kunne sønnerne følge med i, hvordan deres far begyndte at live op igen.

Han drak ikke længere, var velklædt, begyndte at date igen og på et tidspunkt mødte han en kvinde, som han begyndte at se fast.

Brødrene husker, at faren på et tidspunkt fortalte dem, at han havde bildt kvinden ind, at han havde solgt en tøjkæde for et trecifret millionbeløb, og at det var rigtig nemt "at manipulere på den måde".

I månederne efter kunne de dog også se, at han blev mere og mere syg. Han fik diagnosticeret kræft flere steder i kroppen - og en dag berørte deres far selv spørgsmålet om arv, da han var hjemme hos Jesper Bohn-Holm.

Faren var på det tidspunkt ikke gift, og dermed var de to sønner hans arvinger. De skulle altså have hans pensionsforsikring udbetalt og arve alt andet fra ham. Men den dag i stuen rejste faren pludselig tvivl om det.

- Jeg kan huske, han sagde: Hvis jeg nu gifter mig på dødslejet, så kan I finde ud af, om jeg virkelig har elsket jer, fortæller Jesper Bohn-Holm.

Han var selv mundlam, men indeni tænkte han: "Hvad er du egentlig for et menneske?".

Tre måneder før sin død ringede faren til sin ældste søn og bragte indirekte emnet om arv op igen. Her fortalte han, at det betød meget for hans nye kæreste at blive gift.

Jesper Bohn-Holm lagde på og skrev et brev med ét klart budskab til sin far: "Det her er det sidste, du kommer til at høre fra mig".

For Jesper Bohn-Holm handlede det ikke om pengene. Det handlede om, at hans far med de ord havde bekræftet, at han ikke elskede sine to sønner.

Taler jura og moral samme sprog?

13. december 2019 døde Claus og Jesper Bohn-Holms far.

De to sønner var ikke til stede, da han gik bort. Da de fik det at vide, kunne de dog både mærke en form for lettelse, men der var også en stor del omkring deres far, der stadig ikke var afsluttet.

Det var kulminationen på et efterår, hvor der var sket flere ting af afgørende betydning.

Faren havde valgt at gifte sig igen i oktober 2019 - knap to måneder før sin død.

Ti dage efter det var han blevet indlagt på palliativ afdeling. Herefter havde han - uden sønnernes vidne - underskrevet en såkaldt begunstigelseserklæring. Den slog fast, at det var hans nye kone, der skulle have hans pensionsforsikring.

Det var farens nye kone, der overbragte beskeden om hans død til de to brødre. Og her kom spørgsmålet om arv igen op.

Brødrene forklarede, at de mente, at de havde krav på pengene. Men det var farens kone ikke enig i.

Vi søger retfærdighed, fordi vi begge er mærket af vores barndom

Claus Bohn-Holm

Siden har Claus og Jesper Bohn-Holm fået bekræftet af en advokat, at de rent juridisk ikke har krav på nogen penge. Når man gifter sig, betyder det nemlig, at det er ægtefællen, der er nærmeste pårørende. Og det betyder, at pensionen tilfalder ægtefællen.

Moralsk mener brødrene dog stadig ikke, at det, der er sket, er retfærdigt. Og netop derfor har de valgt at fortælle deres historie i programmet 'Når arven splitter os'.

Her fortæller de, at det aldrig har været meningen, at de ville beholde pengene selv - men at de derimod vil give dem til organisationen Børns Vilkår.

- Vi vil give noget til de børn, som står i samme situation, som vi gjorde. På den måde ville der være retfærdighed til, for så har vi ikke bare haft det dårligt for ingenting. Så kommer der noget godt ud af det, siger Jesper Bruhn-Holm.

Gennem tiden har de flere gange følt sig snydt og manipuleret af deres far. Derfor har det været vigtigt for dem én gang for alle at trække deres egne grænser.

TV 2 har af hensyn til de involverede parter valgt at sløre farens ansigt.

Som følge af barndommen lider Claus Bohn-Holm i dag af PTSD - posttraumatisk stresssyndrom. For Jesper Bohn-Holm har det betydet, at han i mange år har kæmpet med en skyld over, at han ikke kunne redde sin lillebror fra de mange svære situationer med faren.

- Vi søger retfærdighed, fordi vi begge er mærket af vores barndom, og vi har en følelse af, at det skal vores far ikke have lov til at gøre igen. Vi skal have lov til at få det plaster på såret, siger Claus Bohn-Holm.

For at kunne lukke kapitlet om deres far helt har de derfor haft et behov for at se hans nye kone i øjnene og spørge hende, hvorfor hun mener, det er retfærdigt, at hun skal have pengene.

Derfor tog brødrene i foråret 2020 forbi og bankede på hendes dør.

En følelse af lettelse

Claus og Jesper Bohn-Holm mærkede nervøsiteten, da de ventede foran døren.

Hvis farens kone lod dem komme indenfor, var det deres chance for at få luft for mange års svære og indebrændte følelser.

Efter kort tid blev døren åbnet. De to brødre sagde som det første, at de kom med fred, og mod deres egen forventning blev de inviteret indenfor i huset.

De kunne mærke, at stemningen var intens, og mange ting blev sagt fra begge sider.

Claus og Jesper Bohn-Holm fik sagt, at de ikke mente, at det var gået retfærdigt til. Og først efter fire timer forlod brødrene igen rækkehuset - uden nogen form for arv, men alligevel med en følelse af lettelse.

- Vi fik aldrig rigtig kigget vores far i øjnene og fortalt ham, hvad vi synes om ham og hans gerninger. Det har vi nu gjort med hans kone. Vi fortalte hende, at vi synes, det var forkert, og det fjernede på en måde noget fra vores skuldre, siger Claus Bohn-Holm.

Claus Bohn-Holm fik aldrig mulighed for at holde den tale i kirken, som han havde forberedt, og som skulle have været en form for closure. Derfor har han efterfølgende holdt den ved sin fars grav.

De to brødre ved, at det ikke fjerner de ting, der er sket i deres barndom eller de konsekvenser, det har haft for dem. Men det gør det nemmere at leve med.

De håber stadig, at deres fars kone beslutter sig for selv at donere pengene til Børns Vilkår.

Dét at tale højt om, hvad der skete og sætte deres egne grænser, har dog haft en stor betydning i forhold til at lukke bogen omkring deres far.

Derfor har de i dag valgt at tilgive ham. For han skal ikke skal have lov at fylde eller ødelægge mere i deres liv mere.

- Vi kan vel godt sige, at vores fars sidste forsøg på at straffe os og skade os ikke lykkedes. Tværtimod har det gjort os endnu stærkere, siger Claus Bohn-Holm.

Når arven splitter os

  • Følg Claus og Jesper Bohn-Holms søgen efter svar i 'Når arven splitter os' på TV 2 PLAY og på TV 2 torsdag 4. februar klokken 20.00.
  • Står du også midt i en opslidende arvestrid, eller har du opgivet at løse en årelang konflikt i familien? Skriv og fortæl din historie på arv@nordiskfilmtv.com - så kontakter vi dig.

TV 2 har været i kontakt med farens kone, som ikke ønsker at medvirke i programmet. Hun er uenig i brødrenes fremstilling af sagen.

Udover pensionsforsikringen, som farens kone har fået, er selve boet ved boopgørelsen opgjort til 0 kroner.

TV 2 har også været i kontakt med Jesper og Claus Bohn-Holms mor i forbindelse med programmet. Hun bekræfter brødrenes historie om deres opvækst og forhold til deres far, men ønsker heller ikke at medvirke i et interview.