Sydafrika lagde arm til vaccinetest, men får først selv vaccinen nu
Ifølge professor Lone Simonsen er det ikke kun uretfærdigt, men det indebærer også en risiko for Vesten, at vaccinerne ikke bliver fordelt bedre.
I USA har man givet over 31 millioner doser af vacciner mod covid-19. I Kina er tallet over 24 millioner, og i EU er det over 12 millioner.
Men i Sydafrika, som med 1,4 millioner smittetilfælde er et af de hårdest ramte lande, er man ikke begyndt at vaccinere endnu.
Det på trods af, at Sydafrika sammen med blandt andet Brasilien har gjort det muligt for os andre at få vaccinen så hurtigt.
Tusindvis af sydafrikanere har nemlig lagt arm til potentielle covid-19 vacciner fra USA og Europa. Vacciner, som er i gang med at blive sendt ud i massive partier til de vestlige lande.
Alligevel er det først 2. februar, at Sydafrika modtager deres første sending af vacciner.
Og det er dybt forkasteligt, mener professor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet, Lone Simonsen.
- Det gør mig ondt, at de lande, der har lagt arm til at gennemteste vaccinerne, ikke har fået deres doser før, siger hun.
Hvad hvis det var os?
Sydafrika har aftaler om at modtage mere end 20 millioner vacciner i første halvdel af 2021 ifølge landets præsident, Cyril Ramaphosa. Det svarer til cirka en sjettedel af befolkningen.
Til sammenligning har Danmark ifølge Lægemiddelstyrelsen købt nok vacciner til at vaccinere 15 millioner mennesker - næsten tre gange så mange, som der bor i Danmark.
Sydafrikas første levering var aftalt til at være 1. februar. Og selvom de nu får vacciner, så blegner tallet i forhold til det antal vacciner, USA, EU og Storbritannien allerede har modtaget.
Derfor er præsidenten også fortørnet over, at Vesten allerede er i gang med at vaccinere millioner af mennesker, og han har anklaget verdens rige lande for at hamstre langt flere vacciner, end de har behov for.
- Det medfører udelukkelse af andre lande i verden, der har mest brug for dem (vaccinerne, red.), siger han ifølge Politico.
Ifølge Lone Simonsen har Sydafrika løbet en betydelig risiko på Vestens vegne.
- Man har lagt arm til en vaccine, der aldrig er blevet testet før. MRNA vaccinen (fra Pfizer og Moderna, red.) er de første af denne slags nogensinde, så der var et risikomoment ved at lægge arm til. Og det skal selvfølgelig belønnes, siger hun.
Havde situationen været omvendt, mener Lone Simonsen, at Danmark havde reageret for længst.
- Tænk, hvad der var sket, hvis vi havde gjort det. Hvis danskerne lagde arm til en vaccinetest, men alle vaccinerne så gik til Sverige.
Vaccine-hamstring er farligt for os selv
Lige nu er det nye varianter af coronavirus, der sætter en stopper for Danmarks genåbning, da man frygter, at en mutation fra Storbritannien vil sprede sig meget hurtigt blandt danskerne.
Men der er også blevet registreret fire tilfælde af en sydafrikansk variant blandt danskere, og det viser også, hvorfor vaccine-hamstring kan være farligt, påpeger Lone Simonsen.
- Hvis der stadig er store epidemier i nogle lande, så kan der komme nye virusmutationer, der kan overkomme vores immunitet i fremtiden. Vi er allerede begyndt at se denne type varianter i Brasilien og Sydafrika, siger hun.
Den brasilianske by Manaus ved Amazonasfloden var kommet igennem første bølge af covid-19, og forskere opdagede, at Manaus havde opnået noget nær flokimmunitet. Mere end to tredjedele af befolkningen havde haft covid-19 og havde nu antistoffer.
Men en ny mutation begyndte at sprede sig, og alle dem, der i forvejen havde antistoffer, kunne pludselig blive syge igen. Derfor er byen nu ramt af en anden bølge, der er hårdere end den første.
Netop det, advarer Lone Simonsen, kan blive en realitet for hele verden, hvis ikke man slår epidemierne ned globalt.
- Vi har et moralsk ansvar for at være i det her sammen. Pandemier er ikke begrænset til visse verdensdele og visse lande, siger hun.
Det er ikke overraskende
Selvom det ifølge Lone Simonsen er uretfærdigt, at Vesten har hamstret vaccinerne til sig selv, mens lande som Sydafrika ikke har fået adgang til dem, kommer det ikke som en overraskelse.
- Hvis et land har vaccineproduktionen, så er det ikke mærkværdigt, de vil holde det i deres eget land. Så det overrasker mig ikke, at der er problemer med at dele, før de har fået nok selv, siger hun.
Fra et sundhedsfagligt perspektiv mener hun desuden, at det alt andet lige ville være bedst at fordele vaccinerne således, at personer i risikogruppen verden over bliver beskyttet.
- Jeg ville være tilfreds med en situation, hvor vi havde samme adgang til og mulighed for at beskytte de ældre og midaldrende samt andre i højest risiko for at blive alvorligt syge, siger hun.
En international alliance kaldet Covax vil forsøge at sprede vaccinefordelingen ud mere ligeligt, så fattige lande også kan begynde at vaccinere mod covid-19.
Det er Europa-kommissionen og Verdenssundhedsorganisationen, der sammen har stiftet alliancen. Lige nu mener Lone Simonsen dog, at det væsentlige problem ligger i, at Vesten har sørget for at få nok vacciner selv, før de vil dele dem med andre.
- Det er USA, Israel, Storbritannien og Europa, der har fået aftaler på plads hurtigt og får de fleste doser, siger hun.
Disse lande er begyndt at vaccinere: