GO'

Som 2-årig fik han fangenummeret 25.772 - i dag advarer han mod, at vi lukker øjnene

Det er vigtigt ikke at kalde antisemitisk hærværk for småtterier, lyder det på mindedagen for holocaust.

Da Ib Katznelson var bare to år besluttede hans forældre at flygte til Sverige ligesom mange andre jødiske familier.

Men så langt nåede de ikke.

Folk trak lidt på skuldrene og sagde, at der var så mange andre bænke, de kunne sidde på

Ib Katznelson, forfatter

En pistol blev stukket ind ad vinduet på taxaen, og hele familien blev arresteret og sendt til Horserødlejren, og derefter blev Ib Katznelson og hans mor sendt videre til arbejdslejren i Ravensbrück, hvor han blev alvorligt syg og indlagt på hospitalet uden hans mor vidste, hvor han var.

- På et tidspunkt siger en SS-læge, at nu kan man sende mig til Auschwitz, og jeg blev så skrevet på en liste med de andre 800, der skulle sendes til Auschwitz i en af de første dage i februar 1944, fortæller Ib Katznelson i ‘Go’ morgen Danmark’.

Selvom han blev reddet i sidste øjeblik af to tjekkiske medfanger, har tiden på hospitalet i den tyske arbejdslejr påvirket ham både fysisk og psykisk siden.

Ib Katznelson og hans mor endte begge med at blive syge i fangelejren, og de blev sendt til Theresienstadt, hvor de blev genforenet med hans far, farforældre, morfar og moster, inden de kom hjem med de hvide busser i midten af april i 1945.

Det er ikke småtterier

I dag, på mindedagen for holocaust, er Ib Katznelson ikke bange for, at historien er ved at gentage sig.

Dog mener han, at man ikke skal kalde antisemitiske handlinger, som da 84 jødiske gravsten blev overhældt med maling i Randers, eller da Carolineskolen i København blev udsat for hærværk, for småtterier.

- Hvis man tænker på, hvad der skete i starten af 30’erne i Berlin, hvor der blev sat skilte op på nogle bænke, hvor der stod, at der måtte jøder ikke sidde, og folk trak lidt på skuldrene og sagde, at der var så mange andre bænke, de kunne sidde på, lyder det.

Generelt lever jøder ikke truet i Danmark, men mange oplever overgreb og trusler

Jakob Egholm Feldt, professor ved Roskilde Universitet

Stigningen af antisemitiske handlinger i Europa er nemlig steget gennem flere år, viser flere rapporter - herunder en fra EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder. I december 2018 kunne den konkludere, at Europas jødiske befolkning i stigende omfang oplever trusler, chikane og fysisk vold.

Derudover konkluderer undersøgelsen, at knap ni ud af ti jøder i 12 europæiske lande oplever, at antisemitismen er steget de seneste fem år, når man sammenholder resultaterne med en tilsvarende EU-rapport fra 2012.

Stigningen af antisemitiske handlinger har også påvirket Ib Katznelson, som i højere grad føler, at han skal passe på, fordi han er jøde:

- Det er ikke sådan, at jeg forestiller mig, at de ting, som er sket i stigende omfang de seneste år, vil ende på samme måde, men selv i mindre grad er det forfærdeligt, at man ikke kan få lov til at være i fred og hele tiden skal passe på og se sig over skulderen, siger han.

Ekspert: Mange jøder oplever chikane

Jakob Egholm Feldt er professor ved Roskilde Universitet og har blandt andet forsket i jødisk historie.

Han genkender en stigende antisemitisme i Danmark og Europa:

- Generelt lever jøder ikke truet i Danmark, men mange oplever overgreb og trusler, lyder det.

Han fortæller, at det blandt andet sker, hvis jøder vælger at deltage i en debat på internettet.

Ligeledes forklarer Jakob Egholm Feldt, at trusler og overgreb mod danske jøder kommer fra mange forskellige grupper i samfundet - lige fra nynazister og højreradikale til venstreorienterede grupper, som har en holdning til Israel/Palæstina-konflikten.

Samtidig peger han på, at jøderne har en stærk beskyttelsesgrad i Danmark, og at de er en gruppe, som man er stolte over at have i vores samfund.

- Når jøderne bliver angrebet, er det et angreb på fælles værdier. Traumet fra anden verdenskrig er ikke kun overgået jøderne, men også Danmark, forklarer han og fortsætter:

- Hvis en moske får malet et hagekors, får det ikke samme opmærksomhed, som hvis en synagoge får malet et hagekors, og det vil ikke trække de samme overskrifter i medierne, lyder det fra professoren.

Uddannelse er afgørende

For Ib Katznelson vil opholdet i de tyske lejre altid sidde i ham, og for nyligt har han oplevet, hvordan hans barnebarn blev udsat for et angreb på sin skole, fortæller han.

Han mener, at den slags angreb skal forebygges med bedre information og uddannelse.

- Jeg synes, det er vigtigt at notere sig, at mange unge mennesker ikke er tilstrækkeligt bevidste om, hvor alvorligt det i grunden er både med antisemitiske ytringer og racediskrimination i al almindelighed, lyder det.

Derfor kommer han med en klar opfordring til politikerne:

- Danmarks indsats i holocaust-undervisningen ligger ikke på højde med lande, vi normalt sammenligner os med. Vi kan simpelthen ikke være bekendt at lade det sejle i en tid, hvor antisemitisme både generelt i Europa, men også i Danmark viser sit grimme ansigt frem i stigende omfang.

Se interviewet med Ib Katznelson i 'Go' morgen Danmark på TV 2 PLAY